Gear
Heat it vil gøre sommerens myggestik markant mindre irriterende
Varmeeffektiv behandling af kløe!
Myggestik og bistik hører desværre bare med til sommeren. Uanset om man sidder på terrassen sent om aftenen, er på festival, campingtur eller bare prøver at nyde en øl i haven, så dukker de små irriterende stik næsten altid op på det værst tænkelige tidspunkt.
Nu kommer der dog en ret interessant gadget til Danmark, som forsøger at gøre op med kløen helt uden creme, spray eller medicin.
Den tyske enhed heat it® er netop landet herhjemme, og konceptet er egentlig ret simpelt: En lille enhed kobles direkte til din smartphone og bruger kontrolleret varme til at lindre kløe og irritation fra insektstik.
En lille gadget til nøgleringen
Heat it® fylder ikke mere end et lille USB-stik og er designet til at sidde direkte i mobilens opladningsport. Derefter styres den gennem en app, hvor man kan vælge mellem forskellige behandlingsindstillinger afhængigt af alder og følsomhed.
Selve behandlingen tager kun få sekunder.
Når appen aktiveres, bliver spidsen opvarmet til cirka 51 grader, hvorefter den holdes mod insektstikket i kort tid. Ideen bygger på princippet om lokal hypertermi, hvor koncentreret varme påvirker de signaler i huden, som forbindes med kløe.
Det hele fungerer uden batterier eller opladning, da enheden får strøm direkte fra telefonen.
Det gør den også ret praktisk til sommerens spontane ture, hvor man normalt ikke gider slæbe rundt på ekstra gadgets eller halve tuber kløestillende creme.
Læs også:
Tysk ingeniørprojekt blev global succes
Produktet blev udviklet tilbage i 2017 af fire tyske ingeniørstuderende inden for maskinteknik, og siden da er det vokset ret voldsomt internationalt.
Ifølge producenten er der allerede solgt omkring 1,6 millioner enheder på tværs af USA, Europa og Asien.
Heat it® kom også med på TIMEs liste over Best Inventions of 2025, blandt andet på grund af den kemikaliefri tilgang til behandling af myggestik.
Samtidig peger virksomheden på et større studie superviseret af forskere fra Charité Berlin, hvor mere end 1.750 personer og over 12.000 insektstik indgik i undersøgelsen.
Her viste resultaterne angiveligt, at kløe fra myggestik blev reduceret med 57 procent inden for det første minut og 81 procent efter 10 minutter.
Passer ret godt til dansk sommerliv
Det er heller ikke svært at se, hvorfor produktet forsøger at ramme det skandinaviske sommermarked.
Heat it® er præcis den type lille gadget, der giver mening til teltture, fisketure, festivaler, vandreture eller bare de lange aftener ved sommerhuset.
Den kræver ingen vedligeholdelse, fylder næsten ingenting og kan bruges igen og igen uden at løbe tør.
Enheden fås til Android-telefoner og iPhone 15 samt nyere modeller med USB-C og lander med en vejledende pris fra 249 kroner.
Den tilhørende app kan downloades gratis via App Store og Google Play, mens produktet blandt andet bliver tilgængeligt hos Bilka, Elgiganten og Med24 i løbet af maj.
Læs også: