De Danske Tatovører: Thea Myhre

Mange tatovører fortæller, at vejen ind i branchen nærmest kom ved et tilfælde. At det startede som en kreativ hobby, et møde med de rigtige mennesker eller en pludselig fascination af tatovørkunsten senere i livet.

For Thea har historien været en helt anden.

Hun har vidst det, så længe hun kan huske.

Allerede som barn havde hun en klar fornemmelse af, at hun en dag skulle arbejde som tatovør. Interessen opstod tidligt, ikke mindst fordi hendes mor altid har været glad for tatoveringer. Gennem barndommen fulgte Thea med på sidelinjen, når der blev lavet nye projekter, og langsomt begyndte fascinationen af både kunsten og håndværket at vokse.

Samtidig var kreativiteten en naturlig del af hverdagen hjemme hos familien.

“Jeg har altid været kreativ, og det var min mor også.”

Da Thea var omkring 12-13 år gammel, fik hun for første gang lov til at lege med en tatovørmaskine for sjov. Det var langt fra professionelle forhold, men oplevelsen satte sig fast. Interessen blev pludselig mere konkret, og tanken om en fremtid som tatovør begyndte for alvor at tage form.

Kunsten har altid fyldt

Kreativiteten har været den røde tråd gennem hele Theas opvækst. Hvor andre brugte weekenderne på sport eller gaming, kunne hun uden problemer bruge en hel dag med blyant og papir.

Hun fortæller, at hun sagtens kunne sidde 10-12 timer i streg og tegne.

Motiverne var ofte dyreportrætter og menneskeansigter, hvor hun kunne fordybe sig i detaljer, skygger og udtryk. På et tidspunkt kastede hun sig også over anime-inspirerede tegninger, men tatovørstilen var endnu ikke blevet defineret.

Passionen for at skabe var dog aldrig til at tage fejl af.

Senere begyndte interessen for de klassiske old school-motiver at fylde mere, og det blev starten på den stilretning, som stadig står hendes hjerte nær i dag.

“Hvis du vil sælge din sjæl til djævlen”

Drømmen om at blive tatovør fulgte hende gennem teenageårene.

Da hun gik på efterskole som 15-årig, lavede hun et projekt om tatovørbranchen. Som en del af opgaven tog hun ud for at interviewe forskellige tatovører for at blive klogere på faget.

Et af svarene husker hun stadig tydeligt.

“Ja, det er en god idé – hvis du vil sælge din sjæl til djævlen.”

Kommentaren var ment halvt i sjov, halvt alvorligt, men den havde ikke den ønskede afskrækkende effekt.

Tværtimod.

Stemningen i butikkerne, miljøet, kunsten på væggene og den særlige energi, der findes i et tatovørstudie, gav hende endnu mere blod på tanden. Besøgene bekræftede blot, at det var præcis den verden, hun gerne ville være en del af.

En plan fra start

Efter sin HF begyndte Thea målrettet at arbejde på at komme ind i branchen.

Hvor mange ender i faget ad omveje, havde hun allerede lagt en plan for, hvordan hun skulle skaffe sig en læreplads og få en fod indenfor.

Kortvarigt overvejede hun faktisk at blive dyrlæge, men det kreative kaldte for stærkt.

I fritiden fylder kreativiteten stadig meget. Hun både maler og hækler, når tiden tillader det, og så bruger hun overraskende mange timer ved vandet med en fiskestang i hånden.

Porteføljen gjorde forskellen

Vejen ind som lærling begyndte med en mappe fyldt med tegninger og idéer til tatoveringer.

Thea opsøgte studier og viste sit arbejde frem, indtil hun fik chancen.

“Jeg fik at vide, at jeg blev ansat, fordi jeg som en af de eneste havde illustreret forsiden af min porteføljebog. Det synes de gav et indtryk af, at jeg virkelig gik op i det.”

Herefter begyndte læringsprocessen for alvor.

Først et par uger med tegning og udvikling af motiver – og derefter den klassiske tatovøruddannelse, hvor man lærer ved at gøre. Heldigvis havde hun venner og bekendte, som var mere end villige til at lægge hud til de første projekter, så erfaringen kunne omsættes til praksis.

Fra lærling til store projekter

I dag har Thea været omkring et år hos Libra Classic i Aarhus efter tidligere at have arbejdet i en større kæde.

Hun beskriver sig selv som en tatovør, der gerne arbejder bredt, men særligt old school og blackwork ligger hendes hjerte nær.

Stilen udvikler sig løbende, og lige nu eksperimenterer hun blandt andet mere med farver og større kompositioner.

For nylig færdiggjorde hun sin første fulde ryg-piece – et projekt, der strakte sig over fem sessioner og markerede endnu en milepæl i karrieren.

Selvom hun stadig er relativt ny i branchen, er ambitionerne tydelige, og udviklingen fortsætter.

Foreløbig har hun ingen planer om at starte sit eget studie eller gå selvstændig.

Det ligger et godt stykke ude i fremtiden.

Lige nu nyder hun muligheden for at fordybe sig i de kreative projekter, udvikle sine evner og fokusere på kunsten, uden samtidig at skulle bekymre sig om alt det praktiske, der følger med at drive sin egen forretning.

For Thea handler det stadig om det samme, som det gjorde dengang hun sad som barn med en blyant i hånden: At skabe noget med hænderne. Forskellen er bare, at lærredet i dag er blevet til hud.