I vores næste kapitel af De Danske Tatovører er vi taget et smut forbi Flying Needles i Århus for at snakke med Inga, som tryller sine kreative kunstværker om til hudkunst – og til formålet fik hun fri leg til at lege med sine kvindelige figurer, og det blev til en uimodståeligt flot skovheks/sirene, som taler for sig selv:

Fra tusch og byttehandler til tatoveringsstudie

Når man taler med Inga, står én ting klart: kreativiteten har altid været der. Allerede i børnehaven lavede hun små tegninger og solgte dem til andre børn for slik. Ikke fordi nogen havde lært hende det – men fordi det gav mening. Det var sjovt, og det virkede.

“Jeg tegnede små huse og sole, og så kunne de andre børn farvelægge dem. Til gengæld fik jeg lov til at lege med det gode legetøj eller bytte til mig nogle søde sager,” fortæller hun.

Derhjemme blev det dog aldrig taget helt seriøst. Tegningerne vakte ikke den store begejstring – det gjorde blomsterdekorationer eller fletkurve til gengæld. Fysiske ting. Så hun kastede sig over kreative håndværk, hvor man kunne give noget videre: noget, der kunne stå på et bord, eller som mormor kunne bruge. Men blyant og papir? “Nå ja, den er da meget fin”, lød det typisk.

En økonomisk opvækst uden kreative fremtidsplaner

Inga voksede op i en økonomisk presset familie. Med et hjem hvor “rigtige jobs” var idealet. Det kreative var noget, man gjorde for sjov. Hun var et skoleeksempel på en dygtig pige: klog, flittig, pligtopfyldende – og med evner inden for både matematik og tegning. Men hun skulle helst bruge det på noget “fornuftigt”.

“Jeg blev altid opfordret til at finde noget stabilt. Noget, der kunne give penge. Så jeg tænkte: måske skal jeg være forretningskvinde.”

Hun valgte finansstudiet og endte med at tage en bachelor i Financial Management and Services – i Danmark, af alle steder. Den beslutning blev truffet lidt spontant en nytårsaften, efter et par øl, men blev alligevel til virkelighed.

Den første tatoveringsmaskine 

På det tidspunkt havde Inga allerede eksperimenteret lidt med tatovering. Hun havde en maskine med hjemmefra og prøvede sig frem på veninder. Men det gik ikke som håbet.

“Så snart noget gik galt, gik jeg i panik. Jeg havde nul selvtillid. Jeg følte, at jeg slet ikke vidste, hvad jeg lavede.”

Hun solgte maskinen videre og besluttede, at hun ville være bankdame og tegne i fritiden. Sådan lidt “kunst om aftenen”-agtigt. Men noget nagede stadig.

Kunst i syv-otte timer dagligt

Efter bacheloren havde hun pludselig tid. Hun var jobsøgende, og for første gang i lang tid kunne hun tegne. Og det gjorde hun – som en besat.

“Jeg tegnede i otte timer om dagen. Jeg gik helt amok. Min mand – kæreste dengang – købte en iPad til mig, og det åbnede alt op. Det hele blev digitalt og mere professionelt.”

Hun fik modet tilbage og bestilte endnu en tatoveringsmaskine. Denne gang prøvede hun på sig selv – noget hun aldrig havde turdet før. Og selvom nervøsiteten stadig var der, føltes det anderledes.

“Det var stadig skræmmende, men også mere kontrolleret. Maskinen var bedre. Og jeg følte mig stærkere, både kunstnerisk og personligt.”

Fra bachelorprojekt til lærling

Da hun skrev sin afsluttende opgave, valgte hun at skrive om tatoveringsbranchen. Hun lavede interviews med tatovører og brugte det også som en måde at snuse lidt til branchen. I ét studie fik hun et høfligt nej til læreplads – “vi har ikke plads til flere lærlinge”. Men ejeren tilbød at kigge på hendes portfolio.

“Jeg havde ikke lavet noget fancy. Bare nogle billeder på min iPad. Ikke specifikt tatoveringstegninger, bare det jeg plejede at lave.”

Til hendes overraskelse sagde han: “Måske kan vi finde plads til dig.” Hun begyndte at hænge ud i studiet, tegne, observere og snakke med de andre. Og efter en uge kom svaret: “Du passer ind. Lad os prøve.”

Det var begyndelsen på hendes rigtige læretid – og i dag er hun stadig i det samme studie.

Fast base og fremtidens drøm

Efter sin læretid blev hun tilbudt at blive medejer af studiet. Hendes mentor, som nu er hendes kollega, begyndte at arbejde deltid pga. helbredet – og muligheden opstod naturligt.

“Vi er begyndt at snakke om at flytte studiet og starte noget nyt. Ikke fordi vi ikke kan lide det nu, men fordi vi har brug for at udvikle os.”

Inga drømmer om at skabe sit eget sted med sin egen æstetik. Sammen med sin veninde, som er piercer, vil hun skabe et rum med god energi og ro – og måske lidt mere “hjemme-stemning”.

“Jeg har altid drømt om at have mit eget atelier. Jeg havde aldrig mit eget værelse som barn, så måske handler det også om dét. Det der med at have sit eget rum til at skabe.”

En balanceret hverdag: Barn, bleer og blæk

Men virkeligheden banker også på. Hun har fået barn, mistet sit tegnerum derhjemme og kæmper ligesom mange andre tatovører med at holde kalenderen fyldt. Branchen er blevet mere usikker, og økonomien er presset.

“Det er ikke altid nemt at få det til at løbe rundt. Men jeg vil gerne kunne tjene nok – især nu hvor jeg har en lille. Bleer koster. Og kærlighed koster.”

Men hun ser muligheder: erfaring, netværk og en spirende forretningsidé er drømmen om det eget studio ikke længere bare en fjern fantasi.

“Jeg ved, jeg ikke kan tatovere fuld tid. Men jeg vil lave nok til at få det til at fungere. Og have plads til min kunst ved siden af.”

Hvis du vil se mere til hendes værker, så kan du hoppe ind lige her: