Tatovørfaget har i mange år bevæget sig fra subkulturens dunkle afkroge til anerkendt kunstform og moderne identitetsmarkør. I dag finder man kunstnere, som kombinerer teknisk præcision, personlige historier og livslang passion i hver eneste streg. Én af dem er Saphira Art – en dygtigkunstner med et unikt blik for detaljen, en trang til frihed og en livsbane, der har bølget sig gennem både universitetsstudier, kroniske smerter og fantasy-rollespil.
Traditionen tro har vi naturligvis fået lavet et piece til formålet – og det er ingen ringere end denne underskønne og bragende flotte japanske fortolkning af den ikoniske Pokémon Gyarados:
Det kreative DNA
Det kreative har altid været en familieting hos hende – både på hendes fars og mors side. Hendes farfar har altid malet og tegnet, og mormoren har altid nørdet omkring det kunstneriske med fokus på den tekniske detalje i faget.
“Min mormor lavede små børnebøger, hvor min ene fætter, kusine og jeg var små hovedpersoner i hendes fortællinger – det blev aldrig udgivet, men i en periode var der snak om, at eventyret skulle bredes ud til folk.”
På faderens side er de allesammen musikere og har dyrket den del af det kreative – hendes kusine er sågar forsanger i det danske band Rigmor.
Så med andre ord? Det kreative røg ind med babymaden fra dag ét.
Akademisk vildveje og tegninger i timerne
Hun startede faktisk ret sent som tattoo-lærling, da der gik lidt tid, før hun fandt ud af, at hun nok ikke rigtig havde noget andet valg end at gå den kreative vej.
“Jeg prøvede i starten lidt mere at passe ind i andre kasser, så jeg har også haft nogle år på universitetet, hvor jeg læste Engelsk og Europæiske Studier – og samtidig haft nogle semestre på Biologi og Biokemi. Og leget med tanken om at være veterinærsygeplejerske efter et par år med arbejde med dyr i Tingskoven!”
Hun prøvede lidt forskelligt af, men fandt hurtigt ud af, at det blev for stillesiddende for hendes energiniveau – hun havde brug for variation i sit arbejdsliv.
“Det var faktisk min far – som i øvrigt overhovedet ikke kan lide tatoveringer – der pressede lidt på med, at tattoobranchen ville være ideel for mig.”
Hun har lidt en idé om, at han måske lidt altid har fortrudt, at han aldrig gik hele vejen med musikken i sit liv og fulgte sin største passion – og her kunne han mærke, at tattoo-universet var noget, der tændte en livsglæde i hende.
“Hele min familie har altid støttet min passion for det kreative.”
Hun har tegnet hele sit liv – også i timerne og tider, hvor man nok burde have et fokus andetsteds.
“Jeg havde fået at vide af en gymnasielærer, at nu skulle jeg til at følge med i timerne i stedet, fordi man kan jo ikke leve af at tegne og spille computerspil.”
Og så står hun her i dag og faktisk gør begge dele lige nu – hun har kortvarigt også været streamer og inddraget folk i hendes gaming, som blev en delt passion, indtil kropskunsten tog al fokus.
Diagnoser, Dungeons & Dragons og beslutningens øjeblik
Pludselig stod hun ved en vigtig skillevej i livet.
Hun blev optaget i Odense på Biologi og Biokemi, og ikke nok med det, så fik hun også en mail med, at de rigtig gerne ville have hende med i puljen – men samtidig fik hun en snak med sin daværende tatovør Jesper Hocloff, hvor hun snakkede om, at tatovørbranchen kaldte på hende, men hun havde svært ved at få en fod indenfor.
“Jesper jokede lidt med, at hvis jeg lærte ham at spille Dungeons & Dragons, så ville han lære mig at tatovere. En god byttehandel, så jeg sagde ‘det er fandme i orden!’.”
Der blev øvet tusser og spillet D&D til langt ud på natten – og Hochloff blev hendes læremester i 2019.
Hun brugte derefter meget mere tid til at fordybe sig i den del af passionen og øvede sig til ukendelighed – hun tog så tit ned og irriterede ham så meget som muligt.
“Jeg pressede på så meget jeg kunne – og samtidig med at de endelig åbnede op for en læreplads i butikken, så blev jeg accepteret på sygeplejerskeuddannelsen og igen Biologi og Biokemi – jeg kiggede på udfaldet af de forskellige og tog chancen med at se, om ikke jeg kunne leve af min passion.”
Branchen, stress og behovet for frihed
Et par år inde i hendes tattoo-karriere blev hun diagnosticeret med ADHD.
“Jeg havde enormt svært ved at koncentrere mig – og det har været et problem hele mit liv, indtil jeg fik stillet min diagnose og kom på medicin.”
Hun var nået til et punkt i livet, hvor hendes komplikationer med ADHD-diagnosen gjorde, at hun havde brug for noget anderledes, der passede bedre til hendes unikke mindset. Hun fandt efterfølgende ud af, at en stor tattoo-kæde ikke gjorde noget godt for hende, og presset blev for stort.
Da hun kom tilbage fra sygemeldingen havde hun brug for et sted med mere luft og frihed til at dyrke det kreative frem for indtjeningen – så derfor søgte hun videre og kom ned til Venlig Hilsen i Aarhus, som viste sig at være præcis det, hun havde brug for.
“Rigtig chill, rigtig dygtige mennesker – og hvor det handlede om at blive dygtig.”
Hun har for nyligt været sygemeldt igen på grund af nogle kroniske smerter – hun har været under udredning i over 9 år og er for få måneder siden trådt ind i en ny hverdag, hvor hun ikke vågner op med smerter hver eneste dag.
Derfor blev hun kun ved Venlig Hilsen et års tid, da hendes ture ind og ud af sygehuset besværliggør livet som provisionslønnet.
Fra smerter til selvstændighed
Hun valgte at gå selvstændig og bevægede sig over til Ayo Tattoo.
Hun er kunstneren, der kan have svært ved at begrænse sig – hvis hun ser på en tegning, hun har lavet til en klient, og tænker, at det kunne hun godt gøre bedre – så gør hun det uden tøven.
“Det gør, at jeg er meget langsom til designprocessen af tatoveringen. Derfor vælger jeg ugentligt at have onsdag som en administrativ dag, hvor jeg kan klare alt fra SoMe, markedsføring eller komme på forkant med designs.”
Hendes stilart er primært neo-traditionel – både med og uden farve.
Det har ligget i maven, at hun en dag skal have sit eget sted – måske en kombination af en plante-café – men lige nu nyder hun sin nye tilværelse fri for smerter og med ny energi til livet og hverdagen.
Mere end bare en tatovering
Tatoveringer er hendes livsstil – og det fylder hele hendes liv.
Og selv når hun laver andre ting – går en tur, eller spiller computerspil – så tænker hun altid over i sporet med, hvordan hun kunne lave det til en tatovering.
Men det er ikke kun, de kreative tanker, der fylder mest – det er også hele dynamikken mellem kunstner og kunde.
“Lige så vigtig kærligheden til kunsten er for mig, så er det også vigtigt, at folk føler sig trygge i oplevelsen. Uanset hvor flot værket er, så er det oplevelsen, som sætter sig.”
Vil du se mere til Saphiras kunst? Så tjek hende ud her:
![]()
Læs også: