War Horse er baseret på en 30 år gammel roman af englænderen Michael Morpurgo. Sidenhen er historien blevet til et succesfuldt Broadway-stykke og nu altså Spielbergs nyeste mesterværk. Det er en usædvanlig historie, hvor en hest er hovedpersonen og vi følger dens forunderlige rejse fra spædt føl til heltemodig og ukuelig krigshest.

Historien starter i en lille landsby i England, kort før 1. Verdenskrig. Den fattige landmand Ted Narracott (Peter Mullan) køber en fuldblods hingst for næsen af byens rigmand, gårdejeren Lyons (David Thewlis). Problemet er bare, at Ted har brugt alle sine penge på en hest, der slet ikke er egnet til landbrug, og han kan derfor ikke betale sin husleje. Lyons truer derfor med at tage gården fra Ted og hans familie, hvis ikke han betaler inden efteråret kommer.

Teds søn, Albert (Jeremy Irvine) tror på at hesten, som han kalder Joey, godt kan klare arbejdet og giver sig derfor i kast med at træne den. Det bliver en lang og sej kamp, men i processen knytter Albert og Joey et tæt bånd til hinanden.

Da 1. Verdenskrig bryder ud sælger Ted hesten til militæret for at få råd til huslejen, til stor fortvivlelse for den unge Albert. Desværre er Albert for ung til at melde sig som frivillig, og må derfor se sin elskede Joey drage i krig uden ham. Men inden da lover hans nye ejer, Kaptajn Nicholls (Tom Hiddleston), at passe godt på ham, og at Albert nok skal få sin hest igen en dag.

Der skal dog gå mange år før Joey og Albert kan håbe på en genforening, for først må Joey drage ud på en rejse, der fører ham igennem flere blodige kampe, møder med gode og onde mennesker og prøvelser som selv den stærkeste person ville knække sammen over.

Fornyeligt så jeg et interview med Spielberg fra 1982. Her fortalte han, at den værste kritik han kunne tænke sig var, hvis nogen skrev, at hans film var kedelig. Han fortalte også at han altid forsøger at plante et frø i publikums hjerner, sådan at de tager filmen med sig, når de forlader biografen og tænker over historien og deler deres oplevelse med andre.

Det sjove er, at mens jeg sad i biografen tænkte jeg, at filmen var meget traditionel og lidt for ”pæn”, men jeg kedede mig ikke på noget tidspunkt, for historien er trods alt vanvittigt velfortalt og filmen er et overdådigt visuelt overflødighedshorn. Det der sidenhen forbløffede mig er, hvor meget jeg har gået og tænkt over filmen, i den sidste uges tid, siden jeg så filmen. Spielberg har i sandhed planet et frø i mit hoved, der er begyndt at spirer.

Det er utroligt at manden stadig kan inspirerer og underholde i samme grad som han kunne for 30 år siden. Med War Horse viser Spielberg at han i en alder af 66 år og med en karriere der strækker sig over mere end 42 år, stadig er lige så relevant som da han startede.

Spielberg får megen kritik fordi hans film er så kommercielle, men ser man tilbage på hans lange karriere, står det klart, at manden er vor tids, hvis ikke den bedste, for det er jo en smags sag, så den mest succesrige filmskaber nogen sinde og det kræver en vis respekt, efter min mening.