Connery

Village People

Første band i Connery's disco-serie.

Village People
Af alle firserbands var Village People nok dem som vakte mest opsigt og som optisk set var de sjoveste. Personligt har jeg faktisk lige til nu hvor jeg researcherede deres historie, altid troet at det var et bøsseband. Det er så ikke helt sandt og dog; de har nemlig haft stor betydning for det  homoseksuelle fællesskab og både sangskriveren, koreografen og to af medlemmerne, nemlig Felipe Rose og Randy Jones, var og er homoseksuelle.

For at fortælle historien om Village People skal vi helt tilbage til en sommerdag i 1977 i Greenwich Village, en bydel i New York. Det succesrige sangskriver og koreograf par Jaques Morali og Henri Belolo, kommer gående da de spotter Felipe Rose udklædt som indianer, og følger efter ham ind på bøssebaren Anvil. Her arbejdede han som  både danser og tjener. En autentisk cowboy sad blandt publikum og så på og ideen til gruppen var født. 

Det andet medlem fandt de på Broadway, hvor Victor Willis arbejdede, og med ham og hans kammerat Alex Briley, havde bandet nu både en politimand og en militærmand. For at finde de resterende tre medlemmer, blev en annonce sat i dagbladene der lød som følger; "Macho typer søges: skal have overskæg". Mange henvendte sig men de udvalgte blev David Hodo, Ray Stephens og Glenn Hughes. Rollerne som konstruktionsarbejder, biker og sømand var besat. Da nummeret In the navy udkom i 1979 på dobbeltalbummet Live and Sleazy, skiftede to af dem en kort overgang til at spille en sømand.

Deres hits har været mange og dansegulvene tætpakket i de gode gamle disco-dage, når numre som YMCA, en kristen hjælpeorganistaion som i Danmark svarer til mændenes hjem,  Macho Man, Go West, In The Navy og Can't Stop The Music spillede. Village People eksisterer faktisk den dag i dag, og turnerer stadig verden rundt. Der har igennem årene været mange udskiftninger, men tre af de oprindelige medlemmer er stadig med. Det er Felipe Rose, indianeren, Alex Briley som soldaten og David Hodo som politimanden.

Det nummer som Universal har valgt at medtage på deres "Absolute Disco", er YMCA fra deres 1978-album Cruisin'. Der er nok tale om deres mest populære og dansable nummer.

Bonus info:

Madonna og Joan Rivers er blandt de som har været opvarmningsband for Village People.

De har på verdensplan solgt ikke mindre end 85 millioner albums.

Deres film fra 1980 Can't stop the music, havde blandt andre Steve Guttenberg og Bruce Jenner i nogle af rollerne og bliver af mange i dag betragtet som en kultfilm.

New Yorks Yankee Stadion, spiller sangen YMCA efter hver overstået baseballkamp, hvorefter deres crew styrter ind på banen og til stor morskab for publikum danser til sangen.

Village People har haft mange gæsteoptrædender i serier og på tv, heriblandt The Loveboat som blev vist i mere end tyve lande.

Bandet har vundet priser så fjerne steder som Tyskland og Brasilien.

I 1995 sang de sammen med det tyske fodbold-nationalteam sangen Far away in america, som blev nr.1.

Deres musik er blevet brugt i et hav af film, bl.a. i In and Out, Waynes World og Good Morning America med Robin Williams

Til Ozzie og Sharon Osbornes bryllup på nytårsaften i 2003, optrådte Village People som var blevet specielt inviteret.

2001 dør et af de oprindelige medlemmer, Glenn Hughes. Han var den der personificerede bikeren, og måske derfor blev han også begravet i sin læderjakke.
ANNONCE
Del

Seneste nyt