USA 2005 - 6/7
Fortvivlelse, forløsning og så lidt fortvivlelse igen
Har sjældent oplevet så meget frustration, som da det danske konsulat kunne fortælle os, at det ikke var muligt at forsikre en bil i USA på et internationalt kørekort. Den eneste undtagelse er Florida, men da vi befandt os i New York, kunne det jo være ligegyldigt. Det er utroligt, hvordan ens mave kan snøre sig sammen, når det går op for en, at man ikke kan få forsikring for bilen EFTER man har sat pengeoverførslen til bilforhandleren i gang.
Vi ringede til Nordea, og selvom de havde sagt, at det ville tage 4 dage, så var det alligevel ikke muligt at stoppe overførslen bare én dag efter, at vi havde sat den i gang. De ville dog prøve at kontakte den amerikanske bank og få det stoppet, men kunne ikke love noget. Derfor ringede vi til "Fuck-you-Eddie" og forklarede hele situationen. Han virkede pludselig som en ulv i fåreklæder, han var umiddelbart forstående og forklarede, at han selvfølgelig bare ville føre pengene tilbage, hvis de gik ind på hans konto. Vi følte os ikke særligt overbevist af hans skuespil og håbede derfor voldsomt på, at overførslen kunne nå at blive standset.
Nogle vil måske sige, at siden vi ikke havde skrevet under på noget, så var vi garanteret at få vores penge tilbage, men når man er 2 turister midt i Queens, så havde vi på fornemmelsen, at han godt kunne finde på at beholde pengene, og så skulle der pludselig retssag og hvad ved jeg, for at det hele kunne gå i orden. Noget som vi hverken havde tid, råd eller lyst til.
En alternativ løsning var at få bilen indregistreret i Florida, hvor det kunne lade sig gøre, og så få tilsendt nummerplader og forsikringspapirer. Det viste sig at være en langsommelig og dyr proces, så den gik vi bort fra.
Nu var gode dyr rådne, men vi vidste, at den eneste løsning, der egentlig var tilbage, var at leje en bil. Vi startede hos de større selskaber såsom Avis. De var så flinke at lægge en afgift på 110$ om DAGEN, på den i forvejen dyre leje, alene fordi vi er under 25 år gamle. Vi prøvede også at ringe til Dollar, men der skulle man i gennem en svarrobot, der spurgte hvor man skulle leje bil, og så skulle man sige staten. Efter at den tre gange havde forstået mit "New York" som "Missisippi", forlod vi denne mulighed. Til sidst fik vi fat i Autoteam USA, som lå uden for New York i staten New Jersey (kun 1 time med tog), og de kunne klare en billig bil, som de alligevel skulle have kørt til Vancouver i Canada, som allerede var et stop på vores tur. Derfor kunne vi få en billig leje, men vi kunne skyde en hvid pind efter en cabriolet, så det ene øjeblik var vi lykkelige over at vi kunne få lejet en bil og komme videre, men det næste deprimeret over at vi ikke kunne få den, vi gerne ville have.
Nogle vil måske sige, at siden vi ikke havde skrevet under på noget, så var vi garanteret at få vores penge tilbage, men når man er 2 turister midt i Queens, så havde vi på fornemmelsen, at han godt kunne finde på at beholde pengene, og så skulle der pludselig retssag og hvad ved jeg, for at det hele kunne gå i orden. Noget som vi hverken havde tid, råd eller lyst til.
En alternativ løsning var at få bilen indregistreret i Florida, hvor det kunne lade sig gøre, og så få tilsendt nummerplader og forsikringspapirer. Det viste sig at være en langsommelig og dyr proces, så den gik vi bort fra.
Nu var gode dyr rådne, men vi vidste, at den eneste løsning, der egentlig var tilbage, var at leje en bil. Vi startede hos de større selskaber såsom Avis. De var så flinke at lægge en afgift på 110$ om DAGEN, på den i forvejen dyre leje, alene fordi vi er under 25 år gamle. Vi prøvede også at ringe til Dollar, men der skulle man i gennem en svarrobot, der spurgte hvor man skulle leje bil, og så skulle man sige staten. Efter at den tre gange havde forstået mit "New York" som "Missisippi", forlod vi denne mulighed. Til sidst fik vi fat i Autoteam USA, som lå uden for New York i staten New Jersey (kun 1 time med tog), og de kunne klare en billig bil, som de alligevel skulle have kørt til Vancouver i Canada, som allerede var et stop på vores tur. Derfor kunne vi få en billig leje, men vi kunne skyde en hvid pind efter en cabriolet, så det ene øjeblik var vi lykkelige over at vi kunne få lejet en bil og komme videre, men det næste deprimeret over at vi ikke kunne få den, vi gerne ville have.
Tilbage i New York dansede vi i gennem et kæmpe regnskyl og blev desuden forarget over, hvor klam den danske accent kan være, når man hører den i udlandet. Efter at have spist på en restaurant med en lidt for effektiv air condition tog vi tilbage til hostellet, hvor vi drak nogle øl med en meget stiv og skæv englænder, der gang på gang frarådede et hostel i Chicago. Generelt krydrede han bare sine rejsehistorier helt fantastisk - kun afbrudt af når han skulle rulle endnu en kæmpe joint.
Til sidst tog vi en billedeserie af vores hostel, som var i en herlig farvekode, jeg sent vil glemme.
Til sidst tog vi en billedeserie af vores hostel, som var i en herlig farvekode, jeg sent vil glemme.
