USA 2005 - 11-13/7
Dumme skøger og ankomst til Boston
Jeg fik endelig sovet ordentligt, og denne mandag viste sig at blive et dejligt afbræk i en ellers indtil videre travl "hverdag". Vi brugte simpelthen hele dagen på stranden med ren afslapning og for mit vedkommende solskoldethed.
Jacob er lidt ligesom en springerspaniel, sådan sprængfyldt med energi, og den eneste måde man kan få ham til at slappe lidt af på, er at begynde at kaste bold med ham. Men da ingen af os havde en bold, måtte Jacob på jagt efter en. Det lykkedes til sidst, og vi fik brændt noget energi af. Her var det især Jacob, der imponerede pigerne ved at kaste sig rundt som en anden lalleglad hund, men sjovt var det sgu. Vi kom tilfældigvis forbi en bil udstilling, som kunne vise en mellemimponerende samling af ældre og nye amerikanske biler.
Senere på dagen stødte vi på nogle kæmpeblanke amerikanske kvinder, som - selv om de var over 40 år - lagde an på os. De kunne bl.a. fortælle os at ALLE britter er dumme og kinesere er underlige (det havde den enes mor fortalt hende). Derefter udspillede følgende samtale sig:
Klam dame: "So where are you guys from?"
Christian: "Denmark"
Her kunne man se, at hun var helt blank og fuldstændig uden idé om, hvor Danmark lå. Jacob trådte til og prøvede at uddybe.
Jacob: "Yeah, Denmarks is in Northern Europe"
Klam dame: "Ohh, so have you ever been to Europe?"
Jacob og jeg kiggede fortvivlet på hinanden og tænkte på at fortælle hende, at vi sådan set boede i Europa, men forsøget virkede forgæves.
Klam dame (i en helt seriøs tone): "Are you guys terrorists?"
Igen kiggede Jacob og jeg på hinanden. Vi lå i badeshorts på en næsten øde strand. Hvad ville vi kunne udrette her, hvis vi var terrorister, og havde hun overhovedet forestillet sig at vi ville svare ærligt på hendes spørgsmål, hvis vi havde været terrorister?
Jacob: "Do we look like terrorists?"
Klam dame: "You never know what a terrorist looks like, do you?"
Senere på dagen stødte vi på nogle kæmpeblanke amerikanske kvinder, som - selv om de var over 40 år - lagde an på os. De kunne bl.a. fortælle os at ALLE britter er dumme og kinesere er underlige (det havde den enes mor fortalt hende). Derefter udspillede følgende samtale sig:
Klam dame: "So where are you guys from?"
Christian: "Denmark"
Her kunne man se, at hun var helt blank og fuldstændig uden idé om, hvor Danmark lå. Jacob trådte til og prøvede at uddybe.
Jacob: "Yeah, Denmarks is in Northern Europe"
Klam dame: "Ohh, so have you ever been to Europe?"
Jacob og jeg kiggede fortvivlet på hinanden og tænkte på at fortælle hende, at vi sådan set boede i Europa, men forsøget virkede forgæves.
Klam dame (i en helt seriøs tone): "Are you guys terrorists?"
Igen kiggede Jacob og jeg på hinanden. Vi lå i badeshorts på en næsten øde strand. Hvad ville vi kunne udrette her, hvis vi var terrorister, og havde hun overhovedet forestillet sig at vi ville svare ærligt på hendes spørgsmål, hvis vi havde været terrorister?
Jacob: "Do we look like terrorists?"
Klam dame: "You never know what a terrorist looks like, do you?"
På dette tidspunkt opgav vi alt, hvad der hed fornuft og fortalte hende, at vi altså blev nødt til at gå, selvom vi så rent faktisk blev liggende. Men man må sige, at hun bekræftede alle vores fordomme om dumme, irriterende, ignorante, fede uinteressante amerikanere.
Da vi følte os besudlet af hendes dumhed, tog vi et bad og spillede derefter minigolf på en bane, der var svejset enormt dårligt sammen. Vi turde ikke rigtig sove i bilen, da vi havde fået nogle meget underlige blikke, så vi kørte mod Boston om aftenen og stoppede på en rasteplads, hvor Sabine, Jacob og jeg kunne få lidt søvn.
12/7
Da vi følte os besudlet af hendes dumhed, tog vi et bad og spillede derefter minigolf på en bane, der var svejset enormt dårligt sammen. Vi turde ikke rigtig sove i bilen, da vi havde fået nogle meget underlige blikke, så vi kørte mod Boston om aftenen og stoppede på en rasteplads, hvor Sabine, Jacob og jeg kunne få lidt søvn.
12/7
Vi fik taget det sidste nap mod Boston, og efter mange besværligheder fandt vi frem til et hostel lidt uden for byen. Efter at have tjekket ind på dette meget gamle, men stadig ikke charmerende eller antikke, hostel, fik vi noget klam mad, serveret af en endnu klammere trunte, hvilket gav anledning til at tro, at de måske var i familie. Resten af dagen blev brugt på at vade lidt rundt i Boston, som er en rigtig fed og anderledes by. Dels pga. af at det var her, at startskuddet til den amerikanske revolution mod englænderne fandt sted, men også fordi det er en studieby med masser af unge mennesker, og endelig fordi den ikke har samme dominerende skyline, som andre storbyer har det.
Aftenen bød på en uventet druktur, da vi fandt ud af, at vi boede lige i nærheden af en ølbar, som havde over 100 forskellige øl på fad og over 300 forskellige på flaske. Namme-nam! Der blev taget grimme billeder til den helt store guldmedalje, som I kan se resultatet af i galleriet.
13/7
Det blev til en rigtig turistdag, hvor vi travede rundt på "The Freedom Trail", som var nogle røde mursten lagt ned i vejen, hvor man så kunne gå rundt til de vigtigste steder i byen, der havde ledt til USAs afhængighed. Ideen var som sådan god, men i bund og grund var det faktisk lidt kedeligt. Der manglede blod, sved og tårer. Det hele virkede bare lidt for pænt.
Aftenen bød på en uventet druktur, da vi fandt ud af, at vi boede lige i nærheden af en ølbar, som havde over 100 forskellige øl på fad og over 300 forskellige på flaske. Namme-nam! Der blev taget grimme billeder til den helt store guldmedalje, som I kan se resultatet af i galleriet.
13/7
Det blev til en rigtig turistdag, hvor vi travede rundt på "The Freedom Trail", som var nogle røde mursten lagt ned i vejen, hvor man så kunne gå rundt til de vigtigste steder i byen, der havde ledt til USAs afhængighed. Ideen var som sådan god, men i bund og grund var det faktisk lidt kedeligt. Der manglede blod, sved og tårer. Det hele virkede bare lidt for pænt.
Efterfølgende tog vi på en "trolley"-tur, som blev kørt af en meget original chauffør, som kunne fortælle vidt og bredt om alt og alle. Det meste blev dog overdøvet af de enormt hvinende bremser, som til sidst gjorde mig suicidal. Derefter tog vi op i Prudential Tower. Indgangen kostede 13$, men var gratis, hvis man stoppede i baren på toppen og købte noget. Så i stedet for at smide pengene væk i ren indgang, fik vi os en rigtig tøsedrink (af farve, ikke af alkohol) på toppen - smukt!
Om aftenen havde den samme ølbar et gevaldigt træk i os, og vi besluttede os for at give den max gas denne aften. Derfor kastede vi os ud i at spise i baren, hvor vi fik verdens mest velsmagende og møre spareribs. Hagesmæk havde været praktisk, men vi havde intet imod at smøre vores ansigter ind i BBQ-sauce. Vi prøvede begge at se cool ud, når vores tjenerinde kom forbi, da hun virkede ret sød. Især vores fjollebilleder må have imponeret hende. Efter vi havde overstået madorgiet, røg der en helvedes masse forskellige bajere indenbords, og efter lidt flirten frem og tilbage lykkedes det os at få tjenerinden til at mødes med os dagen efter på en pub for at se baseball. Boston Red Sox skulle spille mod New York Yankees, hvilket tilsyneladende skulle være på højde med FCK mod Brøndby. Og så bare ganget med 100.
Alle barer og diskotekter lukker desværre ekstremt tidligt i USA (undtagen i Vegas, mere om det senere), så kl. 1 lukkede hele byen ned og trods vores ihærdige indsats for at holde baren åben, måtte vi gå hjem (eller vi blev nærmere smidt hjem) - fulde og klar til fest! Men vi opgav til sidst at starte noget som helst og lagde os derfor til at sove.
Om aftenen havde den samme ølbar et gevaldigt træk i os, og vi besluttede os for at give den max gas denne aften. Derfor kastede vi os ud i at spise i baren, hvor vi fik verdens mest velsmagende og møre spareribs. Hagesmæk havde været praktisk, men vi havde intet imod at smøre vores ansigter ind i BBQ-sauce. Vi prøvede begge at se cool ud, når vores tjenerinde kom forbi, da hun virkede ret sød. Især vores fjollebilleder må have imponeret hende. Efter vi havde overstået madorgiet, røg der en helvedes masse forskellige bajere indenbords, og efter lidt flirten frem og tilbage lykkedes det os at få tjenerinden til at mødes med os dagen efter på en pub for at se baseball. Boston Red Sox skulle spille mod New York Yankees, hvilket tilsyneladende skulle være på højde med FCK mod Brøndby. Og så bare ganget med 100.
Alle barer og diskotekter lukker desværre ekstremt tidligt i USA (undtagen i Vegas, mere om det senere), så kl. 1 lukkede hele byen ned og trods vores ihærdige indsats for at holde baren åben, måtte vi gå hjem (eller vi blev nærmere smidt hjem) - fulde og klar til fest! Men vi opgav til sidst at starte noget som helst og lagde os derfor til at sove.
