Connery

Us (Anmeldelse)

5 ud af 6 stjerner
Us - Trailer
United International Pictures - Us (Anmeldelse) United International Pictures

Knock, Knock

En stormfuld aften i 1986 besøger pigen Adelaide Wilson (Madison Curry/Lupita Nyong'o) en forlystelsespark ved stranden i Santa Cruz, CA. Her finder hun et spøgelseshus, hvor hun møder en pige, der ligner hende på en prik. Et møde der skræmmer hende fra vid og sans og påvirker resten af hendes liv. 33 år senere vender hun tilbage til Santa Cruz, hvor hun og hendes familie har et luksuriøst sommerhus ved et stor sø. En sen aftenstund bliver idyllen brudt, da Adelaide opdager at der står nogle mystiske skikkelser udenfor hoveddøren. Skikkelser der til forveksling ligner Wilson-familien…

ANNONCE
United International Pictures - Us (Anmeldelse) United International Pictures

The Others

Det bliver begyndelsen på mareridtet for Wilson familien, der møder deres morderiske dobbeltgængere, en slags skyggefolk der lever i kloakker, nedlagte metroer og tunneller under jorden. Kun sammenhold kan give Wilson familien en chance for overlevelse mod de frygtindgydende skyggefolk.

ANNONCE
United International Pictures - Us (Anmeldelse) United International Pictures

The Story of US

Jordan Peele lader med vilje sit budskab med Us være op til publikums egen fortolkning. Om den handler om racekrig, adskillelse af sociale lag eller om, hvordan vi behandler hinanden som mennesker er op til den enkelte seer, men er det helt utænkeligt at titlen Us ikke nødvendigvis blot betyder ”os” men derimod hentyder til ”U.S.” som i United States og at filmen i virkeligheden er en kommentar på landets aktuelle situation? Just sayin’…

ANNONCE
United International Pictures - Us (Anmeldelse) United International Pictures

Platoism

Peele har muligvis også skævet til Platos hulelignelsen, hvori et antal mennesker sidder lænket, tvunget til kigge ind i en blank væg. Skyggerne på væggen bliver fangernes virkelighed. Historien forklarer, hvordan Plato er som en fange, der er befriet fra hulen, da han forstår, at skyggerne på væggen slet ikke er virkelighed. Der er i hvert fald påfaldende ligheder mellem de to historier.

ANNONCE
United International Pictures - Us (Anmeldelse) United International Pictures

Just the Two of Us

Us er bestemt en effektiv og til tider hårrejsende gyser, der leverer flere chok og mere suspense end i Peeles fremragende debut film Get Out fra 2017. Desværre går det hele ikke op i en højere enhed, i samme grad som i Get Out. Us bliver en anelse for forudsigelig og selvbevidst hen ad mod slutningen, hvilket er en skam, for rejsen der til er en vild rutsjebanetur, man sent glemmer.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 86 %

Teknisk information:

Original titel: Us

Land: USA, 2019

Instruktør: Jordan Peele

Medv.: Lupita Nyong'o, Lupita Nyong'o, Elisabeth Moss, Elisabeth Moss, Winston Duke, Winston Duke, Shahadi Wright Joseph, Shahadi Wright Joseph, Evan Alex og Evan Alex

Genre: Horror/Thriller

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 116 min

Dansk bio premiere: 21. marts 2019

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt