Connery

The Skywalk

At stå i knap 1.400 meters højde, og kigge ned gennem glasgulvet, kræver sin mand.

The Skywalk
4.000 fod over bunden af en kløft i det vidtstrakte naturområde Grand Canyon, beliggende i Western Arizona, ligger der en bygning.

Der er ikke noget odiøst ved denne bygning - andre bygninger har været bygget i den højde før. Den er ikke centrum for et stort internationalt firma, en skjult kult eller menes at indeholde den hellige gral. Det er bare en helt almindelig bygning.

Altså helt almindelig, hvis højdeskræk ikke betyder mere for dig, end om Justin Timberlakes næste sang bliver et hit...!

Bygningen ligger lige på kanten af en kløft, der falder 4.000 fod, næsten lodret ned. Og ud fra bygningen er bygget en bro. Ikke en bro, der når over på den anden side, men istedet en bro, der rager ud fra bygningen, drejer 180 grader, og vender tilbage.
Og det er ikke en bro lavet af armeret beton, tykke stålstolper og beklædt med superstærkt plastik. Det er en bro med et gangareal af glas! Ganske almindelig, gennemsigtigt glas!
Men bare rolig - broen er bygget til at kunne bære vægten af 71 (en-og-halvfjerds) Boeing 747'ere; den vil kunne modstå vindstød på omkring 160 kilometer i timen, og selv et jordskælv, der måler 8 på Richterskalaen med epicenter indtil 80 kilometer, vil ikke være fatal for broen.
ANNONCE
The Skywalk
The Skywalk, som bygningen hedder, er en turistattraktion i Grand Canyon, der ifølge hjemmesiden vil stå klar "early 2006". Desværre står der ikke andet angivet, end at bygningens (og især broens) konstruktion er godkendt. Det har ikke været muligt at lokalisere konkrete billeder af den, kun tegninger.
ANNONCE
Del

Seneste nyt