Connery

The Lionheart Brothers, Ridehuset, Spot 2007

Anonym indiepop tilsat musikalsk blær.

1 ud af 6 stjerner
The Lionheart Brothers, Ridehuset, Spot 2007
Da The Guardian for nylig kårede The Lionheart Brothers som "band of the day", omtalte de dem som "en psykedelisk widescreen-krydsning af smilende Beach Boys-pop og shoegazerindie i ånden fra My Bloody Valentine eller Slow
The Lionheart Brothers' optræden på Ridehuset til årets Spot-festival var i sin essens en enerverende demonstration af, hvor gode bandets respektive medlemmer var til det tekniske. Og jovist var de fem nordmænd ganske dygtige musikere. Men uanset hvor flotte klange man kan frembringe på et instrument, så hjælper det altså ikke meget, når hverken tekst-, vokal-, eller melodisiden er i orden. Tekstmæssigt set fremstod bandet som et dårligt Beatles-plagiat, og vokalmæssigt forsøgte forsanger Marcus Forsgren at gabe over langt mere, end hans fragile stemme reelt var kompetent til.
 
Til trods for den store succes, som bandet for øjeblikket svælger i i deres hjemland, i forbindelse med nyudgivelsen Dizzy Kiss, ser jeg ikke det store potentiale i The Lionheart Brothers' traditionsmættede popsuppedas. Der er ganske enkelt ikke meget at komme efter her, men to stjerner skal de dog have for deres tekniske kunnen.
 
ANNONCE
Del

Seneste nyt