Connery

The Impossible [Anmeldelse]

Intenst autentisk drama om Tsunamien i Thailand og én families utrolige historie om overlevelse.

3 ud af 6 stjerner
Nordisk Film - The Impossible [Anmeldelse] Nordisk Film
I 2004 rejste en spansk familie bestående af en mor, en far og deres tre drenge til paradisøen Khao Lak i Thailand, for at fejre jul i varmen. Hvad de ikke vidste, at anden juledag forårsagede et jordskælv i Det Indiske Ocean en kæmpemæssig tsunami, der destruerede store dele af Thailand og de omkringliggende øer. 

Den dræbte mere end 225.000 mennesker i elleve lande og oversvømmede kystområder med bølger på op til 30 meter høje. Det er en af de naturkatastrofer i historien med flest dræbte. Indonesien, Sri Lanka, Indien og Thailand blev hårdest ramt.

The Impossible er baseret på familien Belons utrolige historie om tro, håb og overlevelse mod alle odds.
ANNONCE
Nordisk Film - The Impossible [Anmeldelse] Nordisk Film
Til at starte med er alt vidunderligt. Maria (Naomi Watts) og Henry (Ewan McGregor) nyder at slappe af ved poolen, mens den ældste søn Lucas (Tom Holland) leger i vandet med tvillingerne Thomas (Samuel Joslin) og Simon (Oaklee Pendergast). Men pludselig mærker de en mystisk vind, mens øens farverige fugle flygter og kort efter, helt uden varsel, vælter en kæmpemæssig flodbølge ind over pool området og skyller familien væk...
ANNONCE
Nordisk Film - The Impossible [Anmeldelse] Nordisk Film
Da Maria endeligt kommer op til overfladen igen er alt kaos. Henry og drengene er væk. Alt er oversvømmet og folk kæmper for ikke at drukne. Pludseligt får hun øje på Lucas og får kæmpet sig hen til ham. Men Maria er kommet slemt til skade og har brug for lægehjælp, hvis hun ikke skal forbløde ihjel. Derfor må de finde hjælp i en lokal landsby, der ikke er berørt af tsunamien og få Maria på hospitalet.
ANNONCE
Nordisk Film - The Impossible [Anmeldelse] Nordisk Film
Samtidigt er Henry og tvillingerne også skyllet i land. Henry søger med lys og lygte efter Maria og Lucas, men drengene sinker ham, og han må derfor træffe den svære beslutning at efterlade dem på en bjergtop sammen med de andre overlevende, for selv at forsætte sin desperate søgen efter Maria og Lucas.
ANNONCE
Nordisk Film - The Impossible [Anmeldelse] Nordisk Film
The Impossible er til tider nærmest ulideligt og pinefuld autentisk i sin iscenesættelse af katastrofen. Man sidder bogstavelig talt og holder vejret da bølgen rammer og mærker Marias smerte, der nærmest er ætset ind i Naomi Watts udtryksfulde ansigt. Men underligt nok er filmen som helhed en forholdsvist flad fornemmelse.
ANNONCE
Nordisk Film - The Impossible [Anmeldelse] Nordisk Film
Selve opbygningen kunne godt have været længere. Man savner at tilbringe lidt tid sammen med de karakterer vi skal lide med de næste to timer. Lad os se deres dagligdag og på den måde forstå, hvad de har at miste. Jo, man håber naturligvis, at familien finder sammen igen, men selv ikke fine præstationer fra Watts og McGregor kan gøre, at man føler den der nervepirrende spænding, der gør at man brændende ønsker en lykkelig slutning. Derfor skuffer filmen desværre i sidste ende.
ANNONCE
Del

Seneste nyt