Connery

The Gunman [Anmeldelse]

Sean Penn springer ud som hårdtpumpet actionstjerne i The Gunman.

4 ud af 6 stjerner
The Gunman - Trailer
Nostromo Pictures - The Gunman [Anmeldelse] Nostromo Pictures

A Shot in the Dark

Den tidligere lejesoldat Jim Terrier (Sean Penn) bor sammen med sin kæreste, sygeplejersken Annie (Jasmine Trinca) i Congo, hvor Jim arbejder som nødhjælpsarbejder. Sammen med hans kollegaer Felix (Javier Bardem) og Cox (Mark Rylance) kører de dog en lyssky side sidegeschæft, hvor de sælger våben og træning til rebellerne. Da Republikkens minister for minedrift truer med at sætte en kæp i hjulet på mineselskabernes indflydelse, får Jim og hans venner imidlertid til opgave at myrde ministeren. Jim trækker det korteste strå og vælges til at være snigskytten der skal affyre det dødbringende skud. En skæbnesvanger handling, der tvinger Jim på flugt og betyder, at han må forlade Congo og værre endnu hans kæreste Annie, uden at sige farvel.

ANNONCE
Nostromo Pictures - The Gunman [Anmeldelse] Nostromo Pictures

All is fair in love and war

Otte år senere indhenter fortiden Jim og han sendes atter på flugt. Interpol er nemlig kommet på sporet af ham, men hvad værre er, er at et hold lejemordere også er sendt efter Jim. Han søger derfor hjælp hos sine gamle kollegaer, der nu er magtfulde forretningsmænd, men Jim må sande at alle kneb gælder i krig og kærlighed, da han opdager at Felix i mellemtiden har giftet sig med Annie.

ANNONCE
Nostromo Pictures - The Gunman [Anmeldelse] Nostromo Pictures

Old School når det er bedst

The Gunman er en old school actionfilm. Det er tæt på at være Rambo og Sean Penn er da også pumpet som en anden Sylvester Stallone. Den minder også på mange punkter om en af instruktøren Pierre Morels tidligere film, nemlig den første Taken med Liam Neeson fra 2007, for den har samme råhed og super velfungerende actionsekvenser. Historien holder måske ikke hele vejen igennem og bliver lidt lang i spyttet, men The Gunman er bestemt en actionfilm der er værd at se.

ANNONCE
Nostromo Pictures - The Gunman [Anmeldelse] Nostromo Pictures

The Penn is mightier than the sword 

Sean Penn har her sin debut som actionstjerne og det gør han med stor overlegenhed. Han har sågar også selv produceret og været medforfatter på manuskriptet. Penn støttes godt om af en række stærke skuespillere så som Javier Bardem, Ray Winstone, Mark Rylance og Idris Elba og man mærker virkelig kvaliteten i håndværket og skuespillet, hvilket løfter filmen over den (u)jævne masse af actionfilm, Hollywood konstant spytter ud.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60%

Teknisk information:

Original titel: The Gunman

Land: USA, 2015

Instruktør: Pierre Morel

Medv.: Sean Penn, Javier Bardem, Ray Winstone, Mark Rylance, Idris Elba, Jasmine Trinca

Genre: Action/Krimi/Drama

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital EX/DTS/SDDS

Spilletid: 115 min

Dansk bio premiere: 19. Marts 2015

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt