Connery

Tager du selfies hver dag? Så lider du måske af selfitis

For mange selfies er nu blevet koblet sammen med psykisk lidelse

Du kender sikkert typen, der tager, sender og poster lidt for mange selfies. Gerne med et hundefilter eller deslige som variation, eftersom trutmunden forbliver den samme på hvert billede. Du har sikkert også rystet lidt på hovedet af denne tendens (medmindre du selv er en af dem, selvfølgelig), men vidste du, at det rent faktisk nu kan betegnes som en psykisk lidelse? 

To forskere fra Indien, Janarthanan Balakrishnan og Mark D. Griffiths lavede et forsøg med universitetsstuderende. De fik inspiration fra en fake artikel fra 1995, som første gang nævnte den såkaldte 'Internet addiction', en fake historie som fik rigtige forskere til at undersøge fænomenet og bevise, at 'Internet addiction' fandtes. Med denne historie in mente tog de to forskere den falske historie om selfitis og ville vise, at dette også var et sandt fænomen.

ANNONCE
Tager du selfies hver dag? Så lider du måske af selfitis

Resultaterne af undersøgelsen viste 6 indikatorer, som man kunne holde øje med:

• Environmental enhancement (skabe minder omkring et sted)
• Social competition (et ønske og behov for 'likes' på sociale medier)
• Attention seeking on social media (sammenlignelig med ovenstående) 
• Mood modification (tage selfies for at slappe af eller slippe ud af en depressiv tilstand)
• Self-confidence (komplimenterne til selfies øger ens selvtillid)
• Subjective conformity (frygten for ikke at blive accepteret af vennerne, hvis et selfie ikke blev taget)

I undersøgelsen medvirkede 700 deltagere mellem 18 og 30 år, hvor alle deltagerne tog selfies dagligt - nogen endda op til 8 om dagen. Resultaterne var ret utrolige: 34% blev diagnosticeret med borderline, 40% mødte standarden for at lide af selfitis og 25,5% blev vurderet til at være chronic selfie takers. 

Og måske også lidt overraskende viste det sig, at mænd var mere besatte end kvinder - 57,5% af mændene mod 42,5% af kvinderne blev vurderet til at have selfitis. 

Indien er det land med flest Facebook-brugere i verden, hvorfor det måske ikke er helt dumt, at forsøget blev foretaget her. Spørgsmål i undersøgelsen var bl.a: 'What compels you to take selfies?', 'Do you feel addicted to taking selfies?' og 'Do you think that someone can become addicted to taking selfies?'

Svarene var bl.a: "Sometimes I explicitly compete with my friends to get more likes for my selfies", "I spend at least 20 minutes editing and grooming the picture before uploading it to social media" og "I admire myself and gain extraordinary confidence, when I see myself in selfies."

Så næste gang du tænker, at du lige tager et uskyldigt selfie, så tænk lige over, om det er det 8. på dagen - hvis det er, well.. så lider du måske selfitis. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt