System of a Down
Steal this album! Originalt, samfundskritisk, og voldsomt velorganiseret kaos!
System of a Down har for nyligt udgivet et nyt album, bestående af "rester" fra indspilningerne til deres sidste album, "Toxicity". Mange vil hurtigt kommentere et sådant album, ved at anklage kunstnerne for at være griske svin, som kun udgiver halvdårlige rester, for på den måde at score kassen, uden rigtigt at arbejde for det. Med "steal this album" kunne dette ikke være mere forkert. Udover, at albummet er gennemført genialt, så kan det næsten ikke lade sig gøre at finde et andet album, som på så kraftig vis opfordrer til at blive erhvervet ulovligt (kopieret). Coveret er uden booklet (den lille "bog" i forsiden med tekster og andet guf), og bagsiden er udelukkende skrevet med håndskrift. Der vil ikke blive lavet nogle musikvideoer eller singler og der er ikke tiltænkt albummet nogen form for promotion. Desuden har bandet lagt alle numrene ud på nettet for langt tid siden. Albummets titel kan vidst heller ikke benægtes at støtte idéen on kopiering (desuden er titlen inspireret af den kontroversielle anarkistiske bog "steal this book" af Abbie Hoffman, fra 70'erne... så ved i det!)
 Albummet lægger ud med nummeret "Chic "N" Stu", som stort set er klassisk System of a Down tilsat en lille smule Bohemian Rapsody. Teksterne er ufatteligt fede, bare tag det første nummer her, hvor forsanger Serj Tankian skråler noget så vanvittigt i omkvædet som "... What a splendid pie, pizza pizza pie, every minute ever secund buy buy buy buy buy buy!!..." (sangen omhandler uden tvivl reklamers påvirkningskraft). Det bliver altså hurtigt gjort klart, hvor alternativ og original musikken er, og det skal faktisk høres for sig selv, før man kan sætte sig ind i det.
 Musikken kører i nogenlunde samme stil som på "Toxicity", dog alligevel med lidt mere
 Ikke desto mindre er langt de fleste numre ufatteligt vellykkede, og selv de numre, som ikke slår så hårdt igennem ved første lytning, har dog stadig meget at byde på, når først man får lyttet dem igennem.
 Albummet lægger ud med nummeret "Chic "N" Stu", som stort set er klassisk System of a Down tilsat en lille smule Bohemian Rapsody. Teksterne er ufatteligt fede, bare tag det første nummer her, hvor forsanger Serj Tankian skråler noget så vanvittigt i omkvædet som "... What a splendid pie, pizza pizza pie, every minute ever secund buy buy buy buy buy buy!!..." (sangen omhandler uden tvivl reklamers påvirkningskraft). Det bliver altså hurtigt gjort klart, hvor alternativ og original musikken er, og det skal faktisk høres for sig selv, før man kan sætte sig ind i det.
 Musikken kører i nogenlunde samme stil som på "Toxicity", dog alligevel med lidt mere
 Ikke desto mindre er langt de fleste numre ufatteligt vellykkede, og selv de numre, som ikke slår så hårdt igennem ved første lytning, har dog stadig meget at byde på, når først man får lyttet dem igennem.
 Nogle af de numre som løfter sig over de andre er den vanvittigt melodiske "Chic "N" Stew", efterfulgt af "Innervision" (lyt til den accelererende eksplosion af musik efter første omkvæd, og mærk kuldegysningerne løbe dig ned ad ryggen). "BOOM!" er en eksplosiv overflod af politisk lyrik, hvor især den amerikanske krigsmaskine står for skud, og Tankians hypnotiserende måde at levere teksterne på, vil med garanti fænge enhver lytter. "Mr. Jack" efterlader ikke tvivl om bandets anarkistiske synspunkter ("fuck you pig, fuck you pig!", mere direkte kan det vidst ikke siges). "I-E-A-I-A-I-O" kører i lynhurtigt tempo både musikalsk og tekstmæssigt, og vil uden tvivl slå knuder på de fleste tunger, som prøver at synge med (så er i advaret!). Længere fremme på pladen har vi "Fuck the System", som kort og godt repræsenterer essensen af System of a Down. Teksterne her er ikke til at tage meget fejl af, og Tankians stemmes sammenspil med den hvinende guitar før han bryder ud i omkvædet, er ikke kun skide morsomt, men også voldsomt blæret. Et af de mere mellow numre på pladen er "Ego Brain", der kompositionsmæssigt mest minder om "Aerials" fra det forrige album. Dog er "Roulette" uden tvivl System of a Down"s mest afslappede nummer til dato (3 minutter og 20 sekunder uden ét eneste voldsomt udbrud med hårde distortionbefængte riffs, og dyrisk brølen fra Tankians side, imponerende!)
 Selvom det ikke er alle numre, som fænger lige meget, har jeg alligevel valgt at give albummet topkarakter, da resten af numrene bedst kan beskrives som geniale. Køb selv albummet og hør efter. Opfordring til kopiering af albummet vil jeg dog overlade til System of a Down.
 Selvom det ikke er alle numre, som fænger lige meget, har jeg alligevel valgt at give albummet topkarakter, da resten af numrene bedst kan beskrives som geniale. Køb selv albummet og hør efter. Opfordring til kopiering af albummet vil jeg dog overlade til System of a Down.
