SURFACT
Releaseparty for Terrific Downfall
Allerede da dørene blev åbnet kl. 20 strømmede det ind med folk, og alle aldersgrupper var repræsenteret. Der var en konstant summen af forventning og trods det, at bandet først ville gå på godt to timer efter, samledes flere opstemte fans hurtigt foran scenen og ventede troligt på deres helte! Ventetiden forekom dog ulidelig, og trods en times gratis øl sponsoreret af det kommende pladesalg og erhvervelsen af en nydelig gratis promotionlighter, var jeg på grænsen til at dø af kedsomhed, da mine gab pludselig blev afbrudt af massiv jubel og øredøvende klapsalver: Surfact var dukket op!
Surfact havde publikum i deres hule hånd under hele koncerten, deres mindste bevægelse udløste et ragnarok af kærlighedsjubel over for dette forholdsvist nyopdagede rockband. Det var tydeligt for enhver, at de fremmødte var vaskeægte Surfact-fans. Fans, der højlydt sang med på alle de numre, de tydeligvis kunne uden ad, og da bandet oven i købet overraskede med et par af deres gamle numre var glæden stor i alle hjørner af spillestedet.
De mere ukendte elementer fra Terrific Downfall, albummet det hele drejede sig om, blev dog modtaget med mindst lige så stor begejstring. Dette var tydeligt, for ingen kunne stå stille på noget tidspunkt. Hvad enten de hoppede rundt eller blot i vuggende bevægelser lod sig forføre af Surfacts medrivende toner og lyrik var det samme sag: Surfact leverede en koncert som mange andre bands ville misunde dem, og som de, der ikke var til stede bør ærgre sig over ikke at have oplevet! Forsangeren kunne da heller ikke skjule sin egen begejstring og stoppede hele koncerten et stykke tid for at fortælle, hvor dybt beæret de alle var over den store imødekommenhed og anerkendelse de modtog. Han havde nu ikke behøvet at sige noget, hans enorme smil havde allerede afsløret hvert et ord!
Surfact havde publikum i deres hule hånd under hele koncerten, deres mindste bevægelse udløste et ragnarok af kærlighedsjubel over for dette forholdsvist nyopdagede rockband. Det var tydeligt for enhver, at de fremmødte var vaskeægte Surfact-fans. Fans, der højlydt sang med på alle de numre, de tydeligvis kunne uden ad, og da bandet oven i købet overraskede med et par af deres gamle numre var glæden stor i alle hjørner af spillestedet.
De mere ukendte elementer fra Terrific Downfall, albummet det hele drejede sig om, blev dog modtaget med mindst lige så stor begejstring. Dette var tydeligt, for ingen kunne stå stille på noget tidspunkt. Hvad enten de hoppede rundt eller blot i vuggende bevægelser lod sig forføre af Surfacts medrivende toner og lyrik var det samme sag: Surfact leverede en koncert som mange andre bands ville misunde dem, og som de, der ikke var til stede bør ærgre sig over ikke at have oplevet! Forsangeren kunne da heller ikke skjule sin egen begejstring og stoppede hele koncerten et stykke tid for at fortælle, hvor dybt beæret de alle var over den store imødekommenhed og anerkendelse de modtog. Han havde nu ikke behøvet at sige noget, hans enorme smil havde allerede afsløret hvert et ord!
Det var i sandhed også en fantastisk koncert, fremført af et band, der lod til at have alle ti ben solidt plantet på scenegulvet. De fem drenge i Surfact leverede alt fra de hårdere toner til de smukkeste ballader indhyldet i hudløs ærlighed og en overvejende overbevisende sceneoptræden.
Desværre skulle vi igennem det meste af koncerten før jeg for alvor følte, at hele bandet gav sig selv fuldt ud. Der var ikke et sekund, hvor de ikke spillede røven ud af bukserne og gav den hele armen som fuldt-etableret og professionelt, dygtigt rockband, men jeg savnede på flere tidspunkter nærværet til publikum fra guitarister og bassist, der stod lettere passive i kontrast til den ellers storslåede oplevelse. Men de kom ind i kampen, og tog den 100% hjem! Det skal dog siges, at det på ingen måde så ud til at bekymre publikum, der åd hele Surfact-pakken råt og grådigt fra første til sidste sekund. Ærgelsen bredte sig da også, da Surfact meddelte, at de var nået til aftenens sidste nummer. Gulvet gyngede i bogstaveligste forstand og jeg tror næsten pudsen faldt ned af væggene over hele Christiania, da folk skreg på ekstranummer.
Jeg kan kun ønske for ethvert band at opleve, hvad Surfact oplevede d. 24. februar. De har kun lige tændt for deres stjernefakkel, og allerede opnår de en så massiv og velfortjent dedikation, at man må bøje sig i støvet. Det var en smuk oplevelse og jeg tror faktisk også det kom bag på dem. Jeg kan dog kun sige: Surfact, I fortjener det, så vend jer til det!
Desværre skulle vi igennem det meste af koncerten før jeg for alvor følte, at hele bandet gav sig selv fuldt ud. Der var ikke et sekund, hvor de ikke spillede røven ud af bukserne og gav den hele armen som fuldt-etableret og professionelt, dygtigt rockband, men jeg savnede på flere tidspunkter nærværet til publikum fra guitarister og bassist, der stod lettere passive i kontrast til den ellers storslåede oplevelse. Men de kom ind i kampen, og tog den 100% hjem! Det skal dog siges, at det på ingen måde så ud til at bekymre publikum, der åd hele Surfact-pakken råt og grådigt fra første til sidste sekund. Ærgelsen bredte sig da også, da Surfact meddelte, at de var nået til aftenens sidste nummer. Gulvet gyngede i bogstaveligste forstand og jeg tror næsten pudsen faldt ned af væggene over hele Christiania, da folk skreg på ekstranummer.
Jeg kan kun ønske for ethvert band at opleve, hvad Surfact oplevede d. 24. februar. De har kun lige tændt for deres stjernefakkel, og allerede opnår de en så massiv og velfortjent dedikation, at man må bøje sig i støvet. Det var en smuk oplevelse og jeg tror faktisk også det kom bag på dem. Jeg kan dog kun sige: Surfact, I fortjener det, så vend jer til det!
