Sum 41 - Doest This Look Infected?
Så er der drengerøvsrock for fulde hammer på menuen... Værsgo at ta' for jer!
Hvordan starter man et moderne drengerøvsalbum ud, som allerede har givet sig utvivlsomt til kende med sit totalt grineren cover, hvor en zombieudgave af bandets trommeslager klør sig forvirret i et af sine mange, tilsyneladende betændte sår, imens han glor ubeskriveligt hjernedødt ud i luften?
 Sum 41 gør det i god stil ved at lade en fyr harke en solid snotter i mikrofonen, hvorefter nummeret sparkes i gang. Stille og roligt, sådan skal det gøres.
 Herefter bliver albummets lytter kylet igennem en halv times lynhurtige og voldsomt energispækkede numre, uden pauser. Turen er rigtigt fed, men ikke just superoriginal. Sum 41"s lyd kan bedst beskrives, ved at blande noget tidligt Greenday med en god del Blink 182 og til sidst krydre det med en omgang 80"er-rock. 80"er-elementet i sangene fungerer faktisk rigtigt godt, og er da også noget af det eneste, som er med til at give bandet dets egen identitet.
 Hvis du er hurtigt ude, kan du enda nå at få fingrene i en bonusDVD ("Gauge your I's and Cross your T's"), som blandt andet indholder en meget komisk pseudodokumentar om bandet, i rollen som 80'er-stjernerne "Pain for Pleasure", samt en samling af bandets drengerøvs-eskapader i bedste amatør-Jackass stil (dog ikke lige så sindsygt), inklusivt det efterhånden berygtede vandpistols-pizzabar-røveri.
 Jeg har dog, på trods af anklagerne om uoriginalitet, givet albummet en god karakter, og vil på det kraftigste opfordre enhver drengerøv med respekt for sig selv og sin musiksmag, til at købe dette
 Sum 41 gør det i god stil ved at lade en fyr harke en solid snotter i mikrofonen, hvorefter nummeret sparkes i gang. Stille og roligt, sådan skal det gøres.
 Herefter bliver albummets lytter kylet igennem en halv times lynhurtige og voldsomt energispækkede numre, uden pauser. Turen er rigtigt fed, men ikke just superoriginal. Sum 41"s lyd kan bedst beskrives, ved at blande noget tidligt Greenday med en god del Blink 182 og til sidst krydre det med en omgang 80"er-rock. 80"er-elementet i sangene fungerer faktisk rigtigt godt, og er da også noget af det eneste, som er med til at give bandet dets egen identitet.
 Hvis du er hurtigt ude, kan du enda nå at få fingrene i en bonusDVD ("Gauge your I's and Cross your T's"), som blandt andet indholder en meget komisk pseudodokumentar om bandet, i rollen som 80'er-stjernerne "Pain for Pleasure", samt en samling af bandets drengerøvs-eskapader i bedste amatør-Jackass stil (dog ikke lige så sindsygt), inklusivt det efterhånden berygtede vandpistols-pizzabar-røveri.
 Jeg har dog, på trods af anklagerne om uoriginalitet, givet albummet en god karakter, og vil på det kraftigste opfordre enhver drengerøv med respekt for sig selv og sin musiksmag, til at købe dette
album (hvis man ikke kan respektere et band, hvis trommeslager, i albummets første musikvideo, holder en pause før omkvædet for at tage en slurk af sin øl, ja så er verden sgu ved at gå af lave). Selvom lyden er bekendt og en anelse slidt, gør det jo sådan set ikke musikken dårligere. "Does this look infected?" er sprængfyldt med humor, energi, musikalsk kemi og masser gode numre, som uden tvivl har til primært formål, at få lytteren til at svinge håret frem og tilbage mens der bliver skreget med på teksterne.
