Connery

Street Fighter X Tekken - Det bedste fra begge lejre! [Gaming]

Drømmer du om at indtage rollen som en overdimensioneret panda og tæske Ryu og Ken til ukendelighed? Nu har du chancen!

ToTheGame.com - Street Fighter X Tekken - Det bedste fra begge lejre! [Gaming] ToTheGame.com
Spilindustrien elsker crossover spil. Se bare Mario & Sonic at the Olympic Games, Mortal Kombat vs. DC Universe og Super Smash Bros. Det er nem måde at pifte ellers uddaterede spil op på og derved tjene lidt ekstra.
 
Men er det alt, hvad Street Fighter X Tekken (SFXT herfra) er? En pengeko? Det ser vi nærmere på.
ANNONCE
ToTheGame.com - Street Fighter X Tekken - Det bedste fra begge lejre! [Gaming] ToTheGame.com

 

Street Fighter er, for de uinviede, det måske mest populære 2d fightingspil på markedet. Ligeledes er Tekken nok det mest populære 3d fightingspil, så allerede her har vi en slagkraftig kombo (så I det, jeg brugte en fighting-metafor). Men hvordan laver man så et crossover af et 2d- og et 3d-spil? Det gør man heller ikke: Man laver TO! SFXT er således det første i serien, mens Tekken X Street Fighter kommer senere.
 
SFXT er et 2d fightingspil og gameplayet afspejler det typisk Street Fighter gameplay fremfor Namcos karakteristiske Tekken-stil. Det vil sige, at man får lov til at lave “Super combos”, “EX Attacks” og andre farvestrålende slagkomboer, så skærmen eksploderer i et inferno af stroboskopeffekter og lys.
ANNONCE
ToTheGame.com - Street Fighter X Tekken - Det bedste fra begge lejre! [Gaming] ToTheGame.com
Kampene er “tag-team style”, hvor man altså har et hold på to mand, men ellers er der ikke noget nyt under solen. Capcom har indført to nytænkninger; et “gem system” og “Pandora mode”. Førstnævnte lader spillere udstyre sin karakter med op til tre “gems”, der så modificerer karakteren på den ene eller anden mode.
 
Pandora mode kan udløses, når en af spillerens karakterer når under 25% livsenergi. Denne karakter bliver så ofret, hvilket giver den tilbageværende karakter forøget styrke i en begrænset periode. Jaeh jaeh. Nyskabelser på højt plan.
ANNONCE
ToTheGame.com - Street Fighter X Tekken - Det bedste fra begge lejre! [Gaming] ToTheGame.com
Derudover får du igen mulighed for at blive tæsket til ukendelighed online af gale japanere, der har for meget fritid. Som spiller er der et væld af online modes blandt andet muligheden for at sille fire spillere (både online og offline) - dog stadigvæk i tag-team mode. Men igen er der ikke de store nyskabelser at finde.
 
Til de karakter-interesserede kan jeg sige, at spillet indeholder 56 spilbare karakterer, hvor Playstation Vita starter med en håndfuld ekstra karakterer, der dog vil komme som DLC til PS3, Xbox 360 og PC. De tre karakterer Toro, Kuro og Cole er dog eksklusive til Playstation 3.
ANNONCE
ToTheGame.com - Street Fighter X Tekken - Det bedste fra begge lejre! [Gaming] ToTheGame.com
Når talen falder på grafikken, kunne man ligeså godt have sat Street Fighter IV i maskinen. Det er flot, farvestrålende og går lynende hurtigt i kampens hede. Man er faktisk ret imponeret over, at maskinen kan følge med. Ingen slinger i valsen på den front.
 
Lyden leverer heller ikke nogen overraskelser, men fungerer, som den skal.
 
SFXT er et godt spil - ingen tvivl om det. Dog giver jeg ikke spillet mere end fire ninjaer. Hvis du er figting-entusiast, vil du måske mene, at det bør have fem stjerner, hvilket jeg ikke er uenig i. Men personligt ser jeg for få nyskabelser og for lidt lettilgængelighed i forhold til at få stillet sin beat-em-up-lyst med drengene en fredag aften. Spillet er intenst og interessant, indviklet for den uindviede.
ANNONCE
Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.
 
Gameplay: 4/6
Grafik: 4/6
Lyd: 4/6
Holdbarhed: 4/6
Samlet score: 4/6
Drengerøvsfaktor: 85%
ANNONCE
Titel: Street Fighter X Tekken
Platform: PS3/Xbox360/PC/PSV
Genre: Fighting
Udvikler: Capcom
Udgiver: Capcom
Singleplayer: Ja
Online multiplayer: Ja
Udgivelsesdato: 09.03.12
Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med OnePlayS.dk, som står for at levere spil til vores anmelder.
Med OnePlayS.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når OnePlayS modtager spillet retur, sender de dig et nyt.
 
Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om OnePlayS.dk og oprettelse her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce