Connery

Tekken 7 [Anmeldelse]

Buttonsmash galore

5 ud af 6 stjerner

Så er det endelig blevet tid til at smadre controllere i forsøget på at lave afsindige slagkombinationer, eller i afmagt over modstanderens lidt for letkøbte sejr. Tekken 7 er endelig landet på konsolmarkedet, og det har været længe undervejs. 

Vi skal helt tilbage til 2009 og den tidligere konsolgeneration for at finde den direkte forgænger, Tekken 6. Det er 8 lange år in the making. I mellemtiden fik vi dog Tekken Tag Tournament 2 i 2012, men selv det er altså fem år siden. 

Tekken 7 har faktisk allerede et par år på bagen, det blev nemlig først lanceret i japanske arkademaskiner i 2015, så vejen må sandelig siges at have været lang, for at få spillet i forbrugernes hænder, hjemme i stuerne. 

ANNONCE

Tekken er oppe på piedestalen blandt andre kampspilslegender som Street Fighter og Mortal Kombat, men især for folk der er vokset op med PlayStation, står Tekken ud som en af de største. 

I bund og grund er Tekken, som de andre kampspil, en oplevelse der er udviklet til arkadespil og indædte one-on-one kampe mod dine bedste venner/værste fjender, og Tekken 7 må siges at bringe alle de rigtige elementer på banen. 

Jeg behøver nok ikke at udpensle de grundlæggende mekanikker i spillet, for det holder fast i det der virker fra alle de tidligere spil. Dertil kommer så et ganske fint løft af grafikken, der i spillet gør brug af Unreals motor, som giver et tiltrængt visuelt løft til arkademekanikkerne. 

ANNONCE

Det endelige kapitel i Mishimia-sagaen

Som i de tidligere konsol-udgaver af spillet, er der også blevet plads til en solo-fikseret historiedel af spillet. I Tekken 7 får vi 'The Mishima Saga' serveret, det endelige kapitel i historien der tager udgangspunkt i stridigheder og konflikter mellem Heihachi, sønnen Kazuya og barnebarnet Jin. 

Kampagnen fletter en lang række af de legendariske Tekken-karakterer ind i et næsten postapokalyptisk eventyr, hvor verden er lagt for krig af Jins og Kazuyas rivaliserende imperier, der har langt flere militære ressourcer end nogen af universets nationer. Historien er spændende skruet sammen, og undervejs stiftet man også bekendskab med en gæstekarakter fra Street Fighter-universet, som dukker op for at gøre livet surt for den indædte Mishima-klan. Historien er bygget op omkring en række showdowns, der understøttes af cinematics, der væver historier ind fra de tidligere Tekken-spil, og det hele er virkelig flot hægtet sammen. Et must, hvis man tidligere har haft interesse i franchisets storymodes. 

ANNONCE

Tilgængelighed er nøgleordet.

Tekken 7 er enormt tilgængeligt, uindviede gamere og non-gamere, kan lynhurtigt komme ind i spillet, og i løbet af et par runder, skrabe heldige sejre i land også mod mere erfarne og dedikerede buttonsmashers. 

Det er den største charme ved Tekken. Det er et perfekt VS-spil, der kan være genstand for mange timers hygge og skældsord, venner imellem, hjemme i stuen - og det er sådan Tekken fungerer allerbedst. I mixet mellem storymodes, lokal multiplayerspil og onlinedelen, er der masser af mulighed for progression i form af unlocks af nye outfits, artwork, cinematics fra tidligere spil og titler, playercards og meget mere. Det eneste der er lidt ærgerligt, hvis man skal pege fingre af noget - er at der ikke er blevet plads til Tag-systemet fra Tag Tournament, hvor man kan vælge en række karakterer, der skal kæmpe mod hinanden - men det er også det eneste, jeg egentlig synes det mangler. 

Med Tekken 7, er kampspillet tilbage i sin pureste topform. Det nydes bedst med et par gode kammerater lidt bajere og en kæmpe fladskærm. 

ANNONCE
Tekken 7 features
Tekken 7

Tekken 7

Publisher: Bandai Namco Entertainment

Platforme: PS4, XB1, Windows. 

Udgivelsesdato: 2. juni 2017

Del

Seneste nyt

Annonce