Connery

Siemens S65

Siemens har længe været kendt for deres række af business telefoner, som startede tilbage med SL45, og senere S55. Disse telefoner har ikke været rettet mod det unge publikum, men det er der nu rodet bod på med Siemens S65

4 ud af 6 stjerner
Siemens har længe været kendt for deres række af business telefoner, som startede tilbage med SL45, og senere S55. Disse telefoner har ikke været rettet mod det unge publikum, men mere folk med brug for en god kalender, mulighed for at tjekke e-mail og skrive noter, eller lave memoer fra konferencer. Men med S65 er der blevet vendt lidt om på dette, og telefonen er nu udstyret med megapixelkamera, J2ME, som giver mulighed for Java-applikationer der kan afvikle 3D grafik, afspilning af 3GP filer og meget andet, som henvender sig mere til de unge købere. Men selvom det alt sammen lyder godt, så lider telefonen stadig under nogle væsentlige fejl og mangler.

Hvad måler man stil i?
ANNONCE
Siemens S65
Et af de største trækplastre har været telefonens design. I modsætning til x55 serien, så er S65 blevet et designmæssigt mesterværk, og det må også siges, at uden telefonens flotte design ville telefonen langt fra være så populær som den er. Telefonen er holdt i sølv og sort, hvilket giver et utrolig flot finish, der er med til at give telefonen et enkelt look. Telefonens tastatur er utrolig nemt at trykke på, dog sidder tasterne lidt tæt, så folk med store fingre kan måske have en lille smule besvær ved at trykke på tasterne. Over tasterne sidder et joystick, som bruges til at manøvrere rundt i telefonens menu. Den er utrolig nem at betjene, og den gode plads udenom gør det nemt for alle at benytte den. Ved siden af er to taster, som bruges til at gå ind og ud af menuer med. Under joysticket er placeret en genvejstast til Internettet. På siden af telefonen er to knapper, som bruges til at skrue op og ned for lyden hvis man ser film, eller er i gang med en telefonsamtale. Telefonen måler 109 x 48 x 18 mm og vejer 98 gram, hvilket måske er en anelse tykt, men ikke noget som gør det helt store. Telefonen er nemlig nem at have liggende i bukserne, dog lider telefonen af en alvorlig fejl, hvis man er typen der altid har sin telefon i lommen. Selvom telefonen er rigtig robust, og har svært ved at blive løs i coveret, så har den det med at samle støv under skærmen, og det kan være vældig irriterende hvis man kigger på telefonens display uden at have tændt for lyset i den.

Telefonen er udstyret med mulighed for udskiftning af RS-MMC kort, og denne indgang er placeret i bunden af telefonen, sammen med opladerstikket. Her er en lille klap som skal åbnes før kortet kan tages ud. Selvom denne klap holdes lukket, så kan der alligevel godt komme støv ind i porten hvis telefonen bruges uden kort. Derfor anbefales til at have et kort siddende i telefonen hele tiden, så der ikke kommer for meget støv ind den vej. Dog er det et plus, at Siemens har valgt at placere indgangen her, da nogen fabrikanter vælger at placere den under batteriet, hvilket gør det utrolig besværligt at udskifte kortet.

Bedre kvalitet fra Siemens

Siemens har langt om længe fået oppet sig hvad angår deres skærme. Førhen har vi set, at deres telefoner kun har haft 4096 farver, men det er nu slut. Skærmen på S65 har 65.000 farver, og måler 132x176 pixels. Det er en væsentlig forbedring fra deres hidtil telefoner, og med denne nye skærm er det blevet en drøm at benytte telefonens funktioner. Under samtaler har telefonen en rigtig krystalklar lyd, uden nogen former for baggrundsstøj, med mindre personen du snakker med står et sted med meget larm. Med volumentasten på siden af telefonen er det nemt at ændre lydstyrken under samtalen, hvilket er meget rart hvis den du snakker med er meget lav.
ANNONCE
Siemens S65
Siemens har ikke udgivet særlig mange telefoner med indbygget kamera, men i S65 har Siemens valgt at indbygge et 1.3 Megapixel kamera, der kan tage billeder i op til 1280x1024 pixels. Desværre har kameraet store problemer når det kommer til lysniveauet, og hvis kameraet ikke har nok lys til billedet, så har det med at tage meget grynede billeder. Derfor skal man ikke regne med et kamera som kan bruges til fester og lignende, men mere til ferier om sommeren, eller gåture hvor lyset er i orden. Idet telefonen har megapixel kamera, er det også nødvendigt med masserer af plads, da disse billeder fylder en del mere end med VGA kameraer, som findes i de fleste andre mobiltelefoner. Derfor medfølger der et 32mb RS-MMC kort, og på dette kort er det muligt at gemme rigeligt med billeder. Hvis det ikke skulle være nok er det muligt at købe ekstra udvidelseskort.

Funktioner og applikationer

Menusystemet er som man kender det fra Siemens, dog har det fået en grafisk opdatering siden x55 serien. I hovedmenuen finder man 9 undermenuer, hvilket giver adgang til telefonens mange funktioner og disse ikoner er nu blevet animeret. Dog ser de en smule hakket ud, men det er ikke noget man ligger mærke til, når man bruger telefonen til daglig. Med S65 følger synkroniseringssoftware, så du nemt kan overføre dine kontakter til computeren, eller bruge din telefon som internetopkobling til computeren. Synkroniseringen kan foregå via IR-porten, Bluetooth, eller hvis man køber et datakabel separat. Som tidligere nævnt har S65 megapixelkamera. Yderligere kan telefonen optage videoklip i 176x144 pixels i 3GP formatet. Ligeledes kan man selv ligge videoer ind på telefonen i dette format, hvis man ønsker at se musikvideoer, eller lignende på farten.
ANNONCE
Siemens S65
Siemens S65
Siemens S65
De gamle Siemens telefoner har altid haft en relativ lille skærm, hvilket har gjort f. eks kalenderen nærmest ubrugelig. Men i S65 er skærmen blevet dejlig stor, og telefonens funktioner kan nu blive brugt i sin fulde udstrækning. Kalenderen er utrolig overskuelig, og meget brugbar. Den kan ligeledes synkroniseres med computeren. Siemens kører ikke med Symbian OS til deres telefoner, men alligevel har Siemens et utrolig brugbart "stifinder system" ligesom man har det på computeren. Her kan man klippe, kopiere, omdøbe, eller sende de filer som ligger på telefonen eller hukommelseskortet. Det er meget praktisk, idet du kan flytte filer rundt på telefonen, lave nye mapper, eller sende dem til en anden telefon via IR eller Bluetooth.
ANNONCE
Siemens S65
Siemens S65
Siemens S65
Som skrevet tidligere, så er S65 udstyret med udskiftelig RS-MMC kort. På det medfølgende kort er der 32mb, hvilket er rigeligt til film og billeder. Yderligere er der 10mb indbygget i telefonen, hvis man nu skulle glemme at få sat sit kort i. Dog kunne Siemens godt have indbygget en mp3 afspiller, nu hvor telefonen har udskifteligt hukommelseskort. Dette gør det lidt overflødigt at have så meget plads, og man kan undre sig over, hvorfor Siemens ikke har indbygget en sådan afspiller. Telefonen er udstyret med J2ME, hvilket gør det muligt for telefonen at afvikle Java-applikationer og 3D spil. Fra start af er telefonen udstyret med blandt andet Worms, og Siemens 3D rally, men det er muligt selv at ligge flere spil ind på telefonen. Af andre applikationer kan nævnes ImageEditor, hvor man kan ændre størrelse, rotere og lægge effekter på billeder man har lagt over på telefonen, eller selv har taget med telefonen.

Konklusion
ANNONCE
Siemens S65
I Siemens reklamer bruger de sloganet "hvad måler man stil i?", og det ses også tydeligt at de har lagt stor vægt på at lave en meget flot og stilren telefon, som henvender sig til en bred vifte af brugere, idet den har mange nyttige funktioner. Men mange af disse funktioner falder til jorden idet de ikke gennemføres fuldt ud. Derfor må man også konkludere, at denne telefon stiler efter den travle businessmand, der skal have en flot telefon, som er nem at håndtere, og som ligger godt i hånden. Men med de manglende funktioner, som f.eks mp3afspilleren, og den halvdårlige billedkvalitet, bliver telefonen mindre attraktiv for det unge publikum. Men hvis man vil have en pålidelig og holdbar telefon, som er hurtig i menuerne og til SMS, så er Siemens S65 det rette valg.

Fakta om Siemens S65
ANNONCE
Del

Seneste nyt