Connery

Selvhenter (Anmeldelse)

Kom på road trip med Magnus og Emil Millang

4 ud af 6 stjerner
Selvhenter - Trailer
Miso Film - Selvhenter (Anmeldelse) Miso Film

Oh brother, where art thou!

De to fremmedgjorte brødre Magnus (Magnus Millang) og Emil (Emil Millang) kunne ikke være mere forskellige. Emil er den stille type, dengsen der gør alt efter bogen. Han er veganer, han studerer på universitetet og så er han under tøflen i forholdet med sin gravide kæreste Sofie (Amalie Lindegård). Magnus derimod er den charmerende hustler type. Han nærmer sig de 40 år, er single, hans karriere er falleret (underforstået; han er arbejdsløs) og så har han overtrukket alle sine bankkontoer. Han er med andre ord en vaskeægte taber.

ANNONCE
Miso Film - Selvhenter (Anmeldelse) Miso Film

We are family

Da deres far dør i Spanien, tvinges de til at rejse derned, for at besørge liget. Magnus har dog også en anden agenda. Han vil nemlig gerne have fingrene i faderens værdifulde Rolex ur, men planen går imidlertid galt, da brødrene finder ud af at de skal betale 10.000 euro for bisættelsen. De beslutter sig derfor for at stjæle liget og begiver sig ud på et uforglemmeligt road trip gennem Europa. En tur der afslører at de to brødre faktisk har mere til fælles en de oprindeligt troede.

ANNONCE
Miso Film - Selvhenter (Anmeldelse) Miso Film

Old School

Ud over selv at instruere og spille hovedrollen har Magnus Millang også skrevet Selvhenter og han har tydeligvis lade sig inspirere af 80’er komedier så som Weekend at Bernie’s, Planes, Trains and Automobiles og Fars fede ferie filmene, men Millang formår alligevel at give filmen en umiskendelig dansk charme og lune og det er det at Selvhenter vinder på i længden.

ANNONCE
Miso Film - Selvhenter (Anmeldelse) Miso Film

Sommer i Europa

Selvhenter er fornemmelsen af sommer, sol og en lille smule sommerfugle i maven. Når filmen er ovre, føler man har været med på en rejse og at man næsten kunne være venner med Magnus og Emil. Hvis karakterernes mor dør og de evt. også skal hente hende fra et eller andet land, så sidder jeg klar i biografsædet med en cola og en omgang popcorn, parat til et nyt eventyr.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 80%

Teknisk information:

Original titel: Selvhenter

Land: DK, 2019

Instruktør: Magnus Millang

Medv.: Magnus Millang, Emil Millang, Amalie Lindegård, Elisabeth Bonjour, Lluïsa Valldaura, Anaïs Fabre, Julie Rudbæk, Jesper Zuschlag og Dar Salim

Genre: Komedie

Billedformat: 2.39:1

Lyd: Dolby Digital

Spilletid: 90 min

Dansk bio premiere: 7. marts 2019

Distributør: SF Studios

ANNONCE
Del

Seneste nyt