Connery

Oz: The Great and Powerful - 3D [Anmeldelse]

Er ”Oz the Great and Powerful” mon en kommende klassiker? Læs anmeldelsen og find svaret.

5 ud af 6 stjerner
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Oz: The Great and Powerful - 3D [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Oscar ”Oz” Diggs (James Franco) er en fupmager, en plattenslager, en charmør og en vaskeægte playa! Han arbejder som magiker i et omrejsende cirkus, men bruger det meste af sin tid på at score kvinder og med nød og næppe, at undslippe deres jaloux kærester.

En dag bliver hans verden bogstaveligt talt vendt op og ned, da en kæmpemæssig tornado raserer Kansas. Oscar bliver hvirvlet op i "twisteren" og via en luftballon bringes han til det mystiske og farverige land kaldet "Oz". Oscar er knap nok landet, før han møder den smukke heks Theodora (Mila Kunis), der er sikker på, at Oscar er den troldmand, de har ventet på i årevis. Hun bringer ham derfor til den smukke Emerald City og præsenterer ham for byen borgere som Troldmanden fra Oz.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Oz: The Great and Powerful - 3D [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Her venter Oscar en verden fyldt med magi, vidunder og ikke mindst uanet rigdom, men Oscar er nødt til for alvor at træde i karakter, hvis han skal have fingre i smaragdbyens overdådige skat. Før han kan blive kronet konge, må han nemlig finde den onde heks Glinda (Michelle Williams) og knække hendes tryllestav, så hun mister sine magiske kræfter, og så forbandelsen der hviler over landet dermed kan ophæves.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Oz: The Great and Powerful - 3D [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Siden jeg første gang så The Wizard of Oz med Judy Garland i hovedrollen, juleaftens dag 1986, har den været en af mine absolutte yndlingsfilm. Siden da har jeg set et utal af gennemspilninger og sequels, men ingen af dem har tilnærmelsesvis kunnet måle sig med originalen. Jeg havde derfor heller ikke de største forventninger til Sam Raimis udgave, der ud fra traileren at dømme, mest af alt lignende et computer-effekt helvede, uden charme eller hjerte. Men jeg tog heldigvis fejl.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Oz: The Great and Powerful - 3D [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Indrømmet, der er mange computereffekter med i filmen, men de overskygger, efter min mening, på intet tidspunkt historien eller karaktererne. Tværtimod er det faktisk på bedste vis lykkedes Raimi og hans hold, der tydeligvis har respekt for originalmaterialet, at udvide bøgernes univers, fremfor at opfinde helt nye verdener eller på anden måde at forpurre forfatteren L. Frank Baum’s originale, uskyldsrene fortælling.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Oz: The Great and Powerful - 3D [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Jeg fik sågar tårer i øjnene, da jeg til min store forbavselse mærkede den samme magiske følelse, som den skæbnesvangre juleaften i 1986. Jeg var fuldkommen revet med af den fabelagtige historie og de mageløse billeder, der er som skabt til 3D.

Om Oz the Great and Powerful bliver lige så stor en klassiker som The Wizard of Oz, må tiden vise. Jeg efterlader i hvert fald en lille ninja, så filmen kan få lov at vokse sig ind i klassiker statussen. Mit blødende fanhjerte var dog fuldt tilfreds og meget mere kan man ikke ønske sig af en Hollywood produktion, nu om dage. Det kan godt være at ”There’s no place like home”, men "Oz" er sgu en fandens god substitut.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 20 %
 
Teknisk information:
Original titel: Oz the Great and Powerful (3D)
USA, 2013
Instruktør: Sam Raimi
Medv.: James Franco, Michelle Williams, Mila Kunis, Rachel Weisz, Zach Braff, Joey King, Tony Cox, Abigail Spencer, Bill Cobbs, Ted Raimi og Bruce Campbell
Genre: Action/Eventyr/Fantasi
Format: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 130 min
Premiere dato: 7. marts 2013
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures Releasing
ANNONCE
Del

Seneste nyt