Musik til en kold tid
Nogle benytter kulden som undskyldning for at søge mod varmere himmelstrøg. Her på Connery frygter vi dog ikke ekstremerne, og jeg præsenterer derfor ti numre som soundtrack til en vinter, der udover at nedkøle dit ydre også vil fryse dit hjerte til is!
1. The Cure - One Hundred Years
Ingen liste over akut depressionsfremkaldende numre, uden The Cure's mesterværk fra Pornography. Albummet bærer lyden af en gruppe og et menneske, der er ved at blive revet op indefra. Monotonien er tung og aggressiv, og det er svært ikke at blive revet ind i et univers, af eksistentiel angst og opløsning ved lyden af forsanger Robert Smith's desperate sang. Mennesker lever og dør på stribe omkring dig, i en verden der ikke rummer nogen forløsning. Her er ingen håb og ingen varme.
2. David Bowie - Neuköln
Stilskiftet er markant, og den klare rytme er forsvundet for at blive erstattet af et paranoidt omflakkende lydbillede. Her på anden side af Heroes er titelnummerets livskraftige trods, erstattet af skygger og snigende usynligt fordærv. Landskabet udenfor er dækket af sne, og ikke en sjæl rører sig. Du er det sidste menneske i verden, og også du vil gå mod en stille grav.
3. Tom McRae - 2nd Law
Endnu et stilskifte; denne gang til den stille melankoli fra Tom McRae. Dette er din sang når du har trukket dig endegyldigt tilbage fra en verden, der stille nedkøles. Herfra ser du til, mens den sidste varme og den sidste lidenskab udramatisk trækkes ud af menneskeheden.
4. Tori Amos - Winter
Kondenserede minder i sneen fra Little Earthquakes. Sangen viser tabets æstetik, på baggrund af de stærke urfølelser det vækker. Verden udenfor eksisterer ikke her og nu. Forandring eksisterer ikke. Du lever i fastfrosne øjeblikke.
5. Depeche Mode - It Doesn't Matter
Sangen til når meningen forsvinder. Ingen værdier, handlinger eller følelser har konsistens. Livet er et skuespil, man kan give sig hen til i enkelte øjeblikke, men selv de øjeblikke er under konstant pres fra en omklamrende meningsløshed. Et øjebliks stille resignation midt i Black Celebration.
6. Radiohead - Karma Police
Den kuldegysningsfremkaldende lyd af menneskelig intolerance fra Radiohead's hovedværk Ok Computer. Thom Yorke indgyder ordene med en indifference, som afspejler den udbredte umenneskelige kulde i moderne menneskelige forhold. Had kan tage mange former, men den frysende ulidenskabelige form du finder her er den mest foruroligende.
7. Pink Floyd - Comfortably Numb
Havde The Wall ikke bestået af andet end denne sang ville albummet stadig have været fremmedgørelsens musikalske hovedværk. Det er sangen om dit liv; om dit fald fra barnlig uskyld. Nu er du på kanten til at forsvinde som et af de få pejlemærker, der endnu ikke er fuldstændigt dækket af den altfortærende sne. Smerten har drevet dig herned som et klenodie fra en frossen tid.
8. Scatterbrain - Abnormal
På Keep Dancing har samfundet resigneret overfor en udvikling, der bringer det stadig tættere på total tilintetgørelse i en post-apokalyptisk atomvinter. På dette nummer møder vi kimen til udviklingen i form af den moderne eremit, som lukker sig inde i overskuelige systemer for at undgå modernismens forfald af faste rammer. Beatet er tungt og klagende. Sneen udenfor er dit første varsel om en uundgåelig fremtid.
9. Beck - Lost Cause
Ingen liste uden ulykkelig kærlighed; denne gang i form af en perle af håbløshed fra Beck's Sea Change. Kulden fryser først dit hjerte til is, når du ved med knusende sikkerhed, at du aldrig igen kommer til at varme dig ved kærlighed. Den trætte vokalfremførelse på dette nummer er lyden af en mand, der er nået så vidt, at han har opgivet bitterheden og kampen. Tilbage er kun accept af kulden.
10. Joy Division - Decades
Joy Division har altid stået med ét ben solidt plantet i graven, og intet sted er det tydeligere end på svanesangen Closer. Dette nummer lukker albummet med monotone omklamrende beats om Ian Curtis' uvirkeligt tomme stemme, der med iskold nøgternhed fortæller om et samfund, der begår systematisk emotionelt massemord. Her finder du lyden, til når du skærer dit håndled op for i en sidste livsytring at smelte sneen med dit blod.
Ingen liste over akut depressionsfremkaldende numre, uden The Cure's mesterværk fra Pornography. Albummet bærer lyden af en gruppe og et menneske, der er ved at blive revet op indefra. Monotonien er tung og aggressiv, og det er svært ikke at blive revet ind i et univers, af eksistentiel angst og opløsning ved lyden af forsanger Robert Smith's desperate sang. Mennesker lever og dør på stribe omkring dig, i en verden der ikke rummer nogen forløsning. Her er ingen håb og ingen varme.
2. David Bowie - Neuköln
Stilskiftet er markant, og den klare rytme er forsvundet for at blive erstattet af et paranoidt omflakkende lydbillede. Her på anden side af Heroes er titelnummerets livskraftige trods, erstattet af skygger og snigende usynligt fordærv. Landskabet udenfor er dækket af sne, og ikke en sjæl rører sig. Du er det sidste menneske i verden, og også du vil gå mod en stille grav.
3. Tom McRae - 2nd Law
Endnu et stilskifte; denne gang til den stille melankoli fra Tom McRae. Dette er din sang når du har trukket dig endegyldigt tilbage fra en verden, der stille nedkøles. Herfra ser du til, mens den sidste varme og den sidste lidenskab udramatisk trækkes ud af menneskeheden.
4. Tori Amos - Winter
Kondenserede minder i sneen fra Little Earthquakes. Sangen viser tabets æstetik, på baggrund af de stærke urfølelser det vækker. Verden udenfor eksisterer ikke her og nu. Forandring eksisterer ikke. Du lever i fastfrosne øjeblikke.
5. Depeche Mode - It Doesn't Matter
Sangen til når meningen forsvinder. Ingen værdier, handlinger eller følelser har konsistens. Livet er et skuespil, man kan give sig hen til i enkelte øjeblikke, men selv de øjeblikke er under konstant pres fra en omklamrende meningsløshed. Et øjebliks stille resignation midt i Black Celebration.
6. Radiohead - Karma Police
Den kuldegysningsfremkaldende lyd af menneskelig intolerance fra Radiohead's hovedværk Ok Computer. Thom Yorke indgyder ordene med en indifference, som afspejler den udbredte umenneskelige kulde i moderne menneskelige forhold. Had kan tage mange former, men den frysende ulidenskabelige form du finder her er den mest foruroligende.
7. Pink Floyd - Comfortably Numb
Havde The Wall ikke bestået af andet end denne sang ville albummet stadig have været fremmedgørelsens musikalske hovedværk. Det er sangen om dit liv; om dit fald fra barnlig uskyld. Nu er du på kanten til at forsvinde som et af de få pejlemærker, der endnu ikke er fuldstændigt dækket af den altfortærende sne. Smerten har drevet dig herned som et klenodie fra en frossen tid.
8. Scatterbrain - Abnormal
På Keep Dancing har samfundet resigneret overfor en udvikling, der bringer det stadig tættere på total tilintetgørelse i en post-apokalyptisk atomvinter. På dette nummer møder vi kimen til udviklingen i form af den moderne eremit, som lukker sig inde i overskuelige systemer for at undgå modernismens forfald af faste rammer. Beatet er tungt og klagende. Sneen udenfor er dit første varsel om en uundgåelig fremtid.
9. Beck - Lost Cause
Ingen liste uden ulykkelig kærlighed; denne gang i form af en perle af håbløshed fra Beck's Sea Change. Kulden fryser først dit hjerte til is, når du ved med knusende sikkerhed, at du aldrig igen kommer til at varme dig ved kærlighed. Den trætte vokalfremførelse på dette nummer er lyden af en mand, der er nået så vidt, at han har opgivet bitterheden og kampen. Tilbage er kun accept af kulden.
10. Joy Division - Decades
Joy Division har altid stået med ét ben solidt plantet i graven, og intet sted er det tydeligere end på svanesangen Closer. Dette nummer lukker albummet med monotone omklamrende beats om Ian Curtis' uvirkeligt tomme stemme, der med iskold nøgternhed fortæller om et samfund, der begår systematisk emotionelt massemord. Her finder du lyden, til når du skærer dit håndled op for i en sidste livsytring at smelte sneen med dit blod.
