Connery

MGP 2007

Jeg kan alligevel ikke holde mig i skindet...

Jeg havde egentlig tænkt mig at være en artig dreng og undlade at kommentere negativt på det faktum, at en drag queen skal repræsentere Danmark ved det Internationale Melodi Grand Prix.
MGP 2007
Alligevel kan jeg ikke holde bladet for munden, når nu pressen gennemknepper hele denne sag. Således bryster Ekstra Bladet sig i dag med, at de har været med hele vejen med ind på hotel med DQ med det nok så borgerlige navn Peter Andersen. Ydermere kunne de rapportere, at det åbenbart er Peters "mandlige" kæreste, som har bukserne på i det forhold. Umiddelbart tror jeg ikke, nogle af dem ejer et par. Hvorfor denne eufori? Hvorfor denne hyldest til det aparte?

Først og fremmest skal jeg lige sige, at jeg ikke engang så Melodi Grand Prix, så jeg aner faktisk ikke, om det egentlig var den bedste sang, der vandt. Jeg hører dog fra andre, at det langt fra var det. Derved bliver min frustration endnu større. Det betyder nemlig at vi har stemt DQ videre udelukkende, fordi det er anderledes. Det er ikke en god ting.

For havde denne drag queen blot løbet med en flot 2. plads, så havde denne artikel aldrig eksisteret. Der, hvor jeg bliver arrig, er, når vi vælger en drag queen til at repræsentere os i en stor international forsamling. Var det ikke nok, at vi var de første til at legalisere porno? Er det ikke sådan, vi helst vil huskes, fri porno og lækre, lyshårede damer? Men i en tid, hvor det unormale og specielle hyldes som noget unikt og særpræget, så er det åbenbart også transvestitter, vi gerne vil kendes for.

Jeg maner til besindelse og prøver at minde os alle om, at der er en forskel på originalitet kontra freakshow. Havde vi sendt en syngende papegøje til det Internationale Melodi Grand Prix, så havde det sgu været skægt. Så havde folk tænkt: "Det er fandeme humor. De danskere er pissesjove". I stedet sender vi en fimset wannebe-kælling, som ikke kun kunne få fysiske tæv af føromtalte papegøje, men som også vil pinliggøre hele Danmark som nation.

Er det en pris, vi er villige til at betale? Og vil det virkelig få os til at fremstå som den åbensindede og frie nation, som må være bevæggrundene bag valget? Jeg tror det ikke. Jeg tror derimod, at vi vil slutte på en kedelig placering, hvor kun Norge giver os point - og udelukkende fordi det har de gjort i samtlige shows, så længe jeg kan huske. Men selv på aftenen tror jeg der vil sidde nogle nordmænd og tænke: "Arhhh, nu strammer de den. Er det en dansk gut eller jente, og hvad fanden vil de med det?". Selv tyskere i fuldt læder SM kostume med matchende pisk vil stoppe op og tænke: "Det var ligegodt satans perverst!"

Overalt hvor vi danskere vil komme i fremtiden, skal vi forklare os, og der vil blive skulet til vores seksualitet. Er I klar over, hvad det betyder for danske mænds scoringsprocent i udlandet? Mit eneste tilbageværende håb er, at endnu færre vil se Melodi Grand Prix i år, fordi det stadig i bund og grund er en hyldest til talentløse amatører. Hvem blev virkelig store efter Grand Prix? ABBA, og det er de eneste. Og det var i øvrigt kun fordi, de havde hende den lækre lyshårede (efter 70'er standarder)! Annika something. Vi har Peter. Katastrofen lurer.
 
Næ du, fra nu og indtil hele denne misære er drevet over, der vil jeg introducere mig selv som:
 
Christian Mygind, mand og statsløs.
ANNONCE
Del

Seneste nyt