Megafoner og mundkurve: Stop med at råbe!
Fagre nye verden.
Fundamentet for denne artikel går så langt tilbage, at jeg begyndte at skrive den i en tid, hvor Danske Bank stod i en online ”shit storm” – et udtryk der allerede er så slidt, at min sjæl sukker ved tanken om at gentage det.
Det nyeste eksempel – og der har været mange imellem disse – har så været Tivoli:
Til de – lykkeligt – udvidende kan denne sag læses om på sådanne respekterede institutioner som Ekstra Bladet, BT, Dagens, MetroExpress osv.
Bare Google ”Tivoli” og ”Magnus” og gør dig klar til at læse om børnemishandling, der åbenbart kan jævnstilles med Tønder-sagen, hvis du spørger personerne bag de så subtile overskrifter og dertil følgende facebook-kommentarer.
Der blev naturligvis glemt alt om Tivoli det sekund, en ny ting præsenterede sig, men deri ligger lige præcis symptomet.
Ingen masker
En af mine første artikler på sitet her handlede om ”Trolling” – Akten af at gemme sig bag en maske af anonymitet for at angribe andre mennesker online.
Det er en afskyelig måde at søge validering for manglen på den lykke, man nu kun kan føle igennem andres vrede eller smerte.
Det er ikke, hvad vi ser her.
Der er ingen masker og der er ingen mangel på lykke.
Maskerne er egne ansigter sat side om side ved fulde navn og identitet.
Lykken kommer i form af den opfattede retfærdighedsfølelse og den vrede, der følger den.
For det føles så godt at blive vred.
Det er en stimuli, der kan være ligeså vanedannende som selv den stærkeste narkotika, og det eneste, det koster, er en internetforbindelse og en Facebook-profil. Ingen narkotika kommer dog uden pushere villige til at pendle det, og der kommer de førnævnte ”aviser” ind i billedet.
Der søges desperat efter det næste fix og pusherne er mere end villige til at udbyde det – Gratis!
Det eneste du skal gøre er at fortælle alle dine venner (hvilket online ofte er 300+) om, hvor fantastisk det er.
Skulle nogen forsøge at overbevise om andet, så er der altid muligheden for at lade fingeren falde over Caps-Lock og råbe højere end dem. Kast megafoner til dem, der er enige og smid mundkurve til dem der ikke er.
Som sagt startede denne her artikel for meget lang tid siden, og jeg har til dags dato stadig ikke fundet ud af, hvad min pointe med den er.
Er det begrædelse af udviklingen vores nyheder har taget, og dertil den blinde tillid der ligges i disse falske orakler?
Er det at Facebook har givet stemme til dem, hvis stemmer vi ikke behøvede at høre?
Jeg ved det ikke. Jeg har ingen afsluttende pointe..
... Eller måske har jeg én: Stop med at råbe.
