Connery

Manuskriptet til John Wick 5 er nu officielt undervejs

En fortsættelse i hoved-franchisen - men vender Keanu tilbage?

John Wick var en uventet, forfriskende take på action-genren tilbage i 2014, hvor tidligere stuntmand Chad Stahelski barberede alle unødvendige facetter og fyldstof fra sin historie og bare perfektionerede en enkelt mands hævnhistorie. 

Det blev til hele tre efterfølgere, hvor John Wick 4 blev en mere eller mindre endegyldig finale for karakterens lange kamp for hævn og overlevelse.

Men nu kan filmselskabet bag franchisen, Lionsgate, bekræfte, at manuskriptet til John Wick 5 er ved at blive skrevet.

Og vi snakker hverken en fortsættelse til spin-off-serien The Continental, den kommende tv-serie Ballerina eller den kommende animerede spin-off.

Det er et kapitel i den officielle franchise. 

Hvorvidt vi snakker et gensyn med John Wick på en eller anden opfindsom måde eller i en prequel, vides endnu ikke. 

Men femmeren er på vej - skal vi glæde os? Det vil tiden vise.

ANNONCE
Del

Seneste nyt