Maggie Riley
spillede på Strib Vinter festival
Mange kender muligvis slet ikke navnet Maggie Riley, eller har svært ved at forbinde hende med noget, men er man gammel Mike Oldfield fan vil man helt sikkert kunne genkende hendes karakteristiske stemme. Det er nemlig den som i sin tid sang hittene, Go To France og Moonlight Shadow. På de tyve år der er gået siden de to hits kom frem, har damen selv ændret sig en smule, men både stemmen og det røde skotske hår er da stadigvæk det samme.
på grund af nogle personlige kriser, er det fem år siden hun sidst gav koncert, selvom om hun udsendte albummet Save it for a rainy day i 2003. I år har hun så udgivet atter et album, Rowan og er nu gået på koncert flere steder i Danmark og derefter til Holland, Tyskland og Estland. Koncerten i Strib var den sidste i Danmark for denne gang.
Man skulle tro at hun efter ikke at have spillet så længe, ville brænde efter atter at stå på scenen, men det var desværre ikke den fornemmelse man fik. Mike Oldfield sangene, virkede det som om hun sang fordi pumblikum krævede dem, og ikke fordi hun egentlig havde lyst, hvilket sikkert også var rigtigt. Men også hendes egne sang fra det nye album, som Promises eller Miss You, virkede det som om hun dårligt gad. Synd når en så stor sangerinde som Maggie Riley virkelig er, i den grad virker uengageret.
Bandet derimod virkede betydeligt mere opsatte på at fyre den af, og guitaristen gjorde et værdigt forsøg på at leve op til Mike Oldfield's guitar riffs i Going to France. Men selv det kunne ikke fratage en følelsen af, at det hele var noget som bare skulle overstås, og det undrede mig faktisk at hun kunne gennemføre koncerten, uden at gabe en eneste gang. Karakteren gælder selvfølgelig kun denne koncert.
BONUS.
på grund af nogle personlige kriser, er det fem år siden hun sidst gav koncert, selvom om hun udsendte albummet Save it for a rainy day i 2003. I år har hun så udgivet atter et album, Rowan og er nu gået på koncert flere steder i Danmark og derefter til Holland, Tyskland og Estland. Koncerten i Strib var den sidste i Danmark for denne gang.
Man skulle tro at hun efter ikke at have spillet så længe, ville brænde efter atter at stå på scenen, men det var desværre ikke den fornemmelse man fik. Mike Oldfield sangene, virkede det som om hun sang fordi pumblikum krævede dem, og ikke fordi hun egentlig havde lyst, hvilket sikkert også var rigtigt. Men også hendes egne sang fra det nye album, som Promises eller Miss You, virkede det som om hun dårligt gad. Synd når en så stor sangerinde som Maggie Riley virkelig er, i den grad virker uengageret.
Bandet derimod virkede betydeligt mere opsatte på at fyre den af, og guitaristen gjorde et værdigt forsøg på at leve op til Mike Oldfield's guitar riffs i Going to France. Men selv det kunne ikke fratage en følelsen af, at det hele var noget som bare skulle overstås, og det undrede mig faktisk at hun kunne gennemføre koncerten, uden at gabe en eneste gang. Karakteren gælder selvfølgelig kun denne koncert.
BONUS.
Michael Falch
Var at jeg fik lov til at høre et par numre med min ungdomsflamme Michael Falch. Han var venligt nok sprunget ind som afløser for Niels Housgaard, som havde kagt sig med influenza. Nu er Michale Falch kommet langt, siden han som femtenårig spille Deep Purple's, Smoke on the water i min nabos garage. Men alligevel var det både fantastisk og flot, hvordan han ene mand med sin guitar og mundharmonika, kunne holde en kæmpe hal med mennesker stangen ene mand. Han havde al den power og al den sjæl, som Maggie Riley manglede. Bestemt en værdig afløser de der havde fundet, og en koncert det måske ville være værd at tjekke ud. Michael falch er aktuel med albummet: Falder du nu.
Tjek: Michael Falch
Var at jeg fik lov til at høre et par numre med min ungdomsflamme Michael Falch. Han var venligt nok sprunget ind som afløser for Niels Housgaard, som havde kagt sig med influenza. Nu er Michale Falch kommet langt, siden han som femtenårig spille Deep Purple's, Smoke on the water i min nabos garage. Men alligevel var det både fantastisk og flot, hvordan han ene mand med sin guitar og mundharmonika, kunne holde en kæmpe hal med mennesker stangen ene mand. Han havde al den power og al den sjæl, som Maggie Riley manglede. Bestemt en værdig afløser de der havde fundet, og en koncert det måske ville være værd at tjekke ud. Michael falch er aktuel med albummet: Falder du nu.
Tjek: Michael Falch
McLaughlin med Chadsko
Men det var ikke den eneste bonus den aften. Festivalen havde indrettet to barer, en irsk og en skotsk, hvor der blev serveret egnsdrikke, jeg behøver vel dårlig sige det er whiskey, og tilhørende musik. I den irske hvor jeg var, spillede et famileband. Far McLaughlin havde taget sine sønner med. De spiller oprindeligt i et upbeat band, og mand kan de drenge spille, de er intet mindre end fantastiske. Drengene fra Derry i Irland, har siden 2005 haft deres band Chadsko, som faktisk vokser sig større og stærkere i Irland dag for dag, og det forstår man hvis man hører dem.
Om nogen kunne de fylde hele lokalet med syngende og dansende, glade og irish coffee drikkende mennesker. Så måske er det ikke rock musik, men mand er det godt musik.
Tjek: Chadsko
Men det var ikke den eneste bonus den aften. Festivalen havde indrettet to barer, en irsk og en skotsk, hvor der blev serveret egnsdrikke, jeg behøver vel dårlig sige det er whiskey, og tilhørende musik. I den irske hvor jeg var, spillede et famileband. Far McLaughlin havde taget sine sønner med. De spiller oprindeligt i et upbeat band, og mand kan de drenge spille, de er intet mindre end fantastiske. Drengene fra Derry i Irland, har siden 2005 haft deres band Chadsko, som faktisk vokser sig større og stærkere i Irland dag for dag, og det forstår man hvis man hører dem.
Om nogen kunne de fylde hele lokalet med syngende og dansende, glade og irish coffee drikkende mennesker. Så måske er det ikke rock musik, men mand er det godt musik.
Tjek: Chadsko
