Connery

LEGO Lamborghini Sián FKP 37

Knapt 4000 dele med rent blær

LEGO følger op på deres imponerende Technic superbil-serie, der blandt andet har budt på vilde modeller af Bugatti Chiron og Porsche 911 GT3 RS, med en Lamborghini.

Valget er faldet på Lamborghini Sián FKP 37, der blev afsløret under Frankfurt Motor Show i 2019. 
Den faktiske Lamborghini bliver kun produceret i 37 eksemplarer, men LEGO har ikke meldt begrænset oplag på deres version. 

"LEGO klodsen er et ikon på samme måde, som en Lamborghini supersportsbil er det” siger administrerende direktør og formand for Automobili Lamborghini, Stefano Domenicali. ”Gennem konstant forskning og udvikling går begge virksomheder efter designperfektion og vækker specielle følelser i folk, på tværs af generationer. Enhver Lamborghini supersportsbil kan blive unik takket være vores Ad Personman personaliseringsprogram og ejerens specifikke kørestil, netop ligesom LEGO klodser kan give byggeentusiaster i alle aldre uendelige muligheder for at skabe unikke kreationer.
Denne enestående LEGO model af Lamborghini Sián FKP 37 giver en fantastisk og unik byggeoplevelse og Lamborghini føler sig privilegerede over at kunne dele denne mulighed med LEGO Koncernen".

ANNONCE
LEGO Technic Lamborghini Sián FKP 37 - LEGO Lamborghini Sián FKP 37 LEGO Technic Lamborghini Sián FKP 37

LEGO Lamborghinien er en 1:8 skala replika, der på detaljeret vis skildrer Lamborghinien, ved hjælp af 3969 klodser. 

Den færdigbyggede model måler 60 centimeter i længden og er 25 centimeter bred - med guldfælge og i limegrøn "lakering". 

LEGO Technic Lamborghini Sián udkom hos LEGO den 1. juni 2019,  og derefter hos et bredt udsnit af udvalgte forhandlere verden over, den 1. august 2020.

ANNONCE
LEGO Technic Lamborghini Sián FKP 37

Bilen er en udstyret med et væld af detaljer, blandt andet Lamborghinis velkendte saksedøre, en 8-trins sekventiel gearkasse og en replika af den 12-cylindrede Sián-motor. 


Der er selvfølgelig fungerende rat og bilen er også udstyret med affjedring både for og bag. 

LEGO Technic Lamborgini Sián FKP 37 (42115) har en vejledende salgspris på 2899,- kroner. 

Køb den her: Proshop

ANNONCE
Del

Seneste nyt