Lær det dog dreng!
Hey drenge!! Nu skal der sgu til at ske noget!
Næhh! Jeg snakker her om børn!
'Ahh fuck! Stodderen vil snakke om børn på Connery!?!'
Nej venner, det vil jeg ikke. Jeg vil snakke om os voksne der fucker dem up!
Jeg vil med det samme indrømme at jeg nok er ældre end de fleste brugere herinde, og derfor har jeg også selv et eksemplar af drenge-slagsen rendende rundt i damp-lignende (ok, det hedder vidst nok ADHD nu, men hvem gider følge med i hvad sygdomme hedder??) sprintture i huset, med dertil hørende krigerskrig, sværd fægtning, smadrede potteplanter og legetøj ud over det hele. Til tider er smadrede testikler er heller ikke unaturligt.
Nå, nok om mit, og lad os komme til vores!
Et af de fedeste udtryk der findes om børn af dillerklassen, er nok: 'boys will be boys!'
JA SGU! skal det så lyde i kor.
Problemet starter i de fleste tilfælde, når disse drenge skal starte i offentlige institutioner med dertil hørende pædagoger og deres ævl og bævl!
Fint nok, børnene skal lære at lege selvstændigt og spise frugt. MEN, hvem fanden har fundet på at det er fint nok, at lære en dreng at det er OK at lege med dukker og Barbie og ikke blive tæsket for det, lige så snart man i folkeskolealderen kommer til at fortælle Lars fra klassen, at man legede med Barbie i børnehaven? Hvor stor er chancen for at Lars IKKE render rundt og sladrer om det i næste frikvarter, hvilket jo resulterer i 2 måneders "Barbie" bank af 'gutterne'?
AARGH!!
Vi skifter emne!
'Ahh fuck! Stodderen vil snakke om børn på Connery!?!'
Nej venner, det vil jeg ikke. Jeg vil snakke om os voksne der fucker dem up!
Jeg vil med det samme indrømme at jeg nok er ældre end de fleste brugere herinde, og derfor har jeg også selv et eksemplar af drenge-slagsen rendende rundt i damp-lignende (ok, det hedder vidst nok ADHD nu, men hvem gider følge med i hvad sygdomme hedder??) sprintture i huset, med dertil hørende krigerskrig, sværd fægtning, smadrede potteplanter og legetøj ud over det hele. Til tider er smadrede testikler er heller ikke unaturligt.
Nå, nok om mit, og lad os komme til vores!
Et af de fedeste udtryk der findes om børn af dillerklassen, er nok: 'boys will be boys!'
JA SGU! skal det så lyde i kor.
Problemet starter i de fleste tilfælde, når disse drenge skal starte i offentlige institutioner med dertil hørende pædagoger og deres ævl og bævl!
Fint nok, børnene skal lære at lege selvstændigt og spise frugt. MEN, hvem fanden har fundet på at det er fint nok, at lære en dreng at det er OK at lege med dukker og Barbie og ikke blive tæsket for det, lige så snart man i folkeskolealderen kommer til at fortælle Lars fra klassen, at man legede med Barbie i børnehaven? Hvor stor er chancen for at Lars IKKE render rundt og sladrer om det i næste frikvarter, hvilket jo resulterer i 2 måneders "Barbie" bank af 'gutterne'?
AARGH!!
Vi skifter emne!
Hvor mange af jer kender et barn, der ikke ved, hvor en bøf kommer fra?
Jeg har oplevet en pædagog der mente det nærmest var at lægge en kniv i hånden på lille Lasse, og bede ham om at lære den at kende, altid have den på sig. Og pludselig en dag gå amok og smadre kniven i maven på en tilfældig fyr, der ryger den forkerte slags marlboro, hvis man viste ham i 2. klasse hvordan et slagteri fungerer.
Hallo?! Nogen hjemme? I gamle dage fik lille Lasse sgu da hammeren i hånden som 5 årig, og ord som:'Giv så koen en i skallen, så vi kan få noget steg i aften', var da ikke ualmindelige. Men tog han skade af det? Næh! Han græd måske en lille tåre for kæle koen Karen, men om aftenen spiste han da med alligevel, for far havde sgu da ALTID slået køer ned, så der var foder på bordet. Intet unaturligt i det.
I dag er det så blevet mere unaturligt, at vise en dreng sådan noget, men samtidig lader vi ham gå på nettet, hvor han finder billeder af naboens 18 årige datter, der bagbundet får 3 kæmpekæppe på skift i 2eren. Jeg garanterer at Lasse samme aften vælter ud af sit 2. sals vindue, for at kigge igennem vinduer hos nabodatteren! Er det naturligt? Måske......
Hvad skal vi gøre ved det?
Tjae, jeg ved det ikke. Men til sommer når jeg skal på fisketur med sønnemand, så skal han få at se hvordan man pelser en ørred! MED EN HAMMER!
Artiklen bør nok ikke tages alt for alvorligt.
Jeg har oplevet en pædagog der mente det nærmest var at lægge en kniv i hånden på lille Lasse, og bede ham om at lære den at kende, altid have den på sig. Og pludselig en dag gå amok og smadre kniven i maven på en tilfældig fyr, der ryger den forkerte slags marlboro, hvis man viste ham i 2. klasse hvordan et slagteri fungerer.
Hallo?! Nogen hjemme? I gamle dage fik lille Lasse sgu da hammeren i hånden som 5 årig, og ord som:'Giv så koen en i skallen, så vi kan få noget steg i aften', var da ikke ualmindelige. Men tog han skade af det? Næh! Han græd måske en lille tåre for kæle koen Karen, men om aftenen spiste han da med alligevel, for far havde sgu da ALTID slået køer ned, så der var foder på bordet. Intet unaturligt i det.
I dag er det så blevet mere unaturligt, at vise en dreng sådan noget, men samtidig lader vi ham gå på nettet, hvor han finder billeder af naboens 18 årige datter, der bagbundet får 3 kæmpekæppe på skift i 2eren. Jeg garanterer at Lasse samme aften vælter ud af sit 2. sals vindue, for at kigge igennem vinduer hos nabodatteren! Er det naturligt? Måske......
Hvad skal vi gøre ved det?
Tjae, jeg ved det ikke. Men til sommer når jeg skal på fisketur med sønnemand, så skal han få at se hvordan man pelser en ørred! MED EN HAMMER!
Artiklen bør nok ikke tages alt for alvorligt.
