Knive i gadebilledet
Man skulle tro, det var meget enkelt: Lad kniven blive derhjemme!
Hvad regner man med, når man går i byen bærende en kniv? At ingen vil komme til skade, og at "det bare kan bruges som et afskrækkelsesmiddel"? "Jamen det var jo slet ikke meningen, det her skulle ske, mand" - nej, så skulle du nok have ladet kniven blive derhjemme. En god gammeldags slåskamp, hvor to mænd går ud bagved for at klare problemet, er blevet en sjælden begivenhed. Det sker utroligt sjældent, at værtshus- og diskotekskonflikter løses på en nonfysisk måde, og andres aggressivitet går uhyrligt ofte ud over ikke-implicerede personer.
Hvis så bare man kunne klare det med et par knytnæver og et spark i nyren. Men der skal mere til. Slåskampen slutter ikke, før nogen ligger halvt slået ihjel, eller hvis andre skiller de ophidsede parter. Nogle gange - slet ikke sjældent - sker det endda, at en eller anden har taget en kniv med, som han/hun så vælger at benytte i den givne slåskamp.
Det burde være meget enkelt, men det er det tilsyneladende ikke!
Der går ikke mange dage i mellem, at man i
Tilbage sidder man med en tanke, som siger: "Hvorfor kan de ikke bare lade de knive blive derhjemme?" Det burde være meget enkelt, men det er det tilsyneladende ikke.
Forsvar eller angreb? Når jeg selv har hørt personer fortælle om, hvorfor de går med kniv, er det ofte med den begrundelse, at de enten er bange for at blive overfaldet, eller fordi de vil bruge det som et forsvarsmiddel i truende slåskampe. Jeg tror, det er drengene, der er slemmest til at medbringe kniv på byturen, men det er bestemt også ofte pigerne, der gør det.
Hvis så bare man kunne klare det med et par knytnæver og et spark i nyren. Men der skal mere til. Slåskampen slutter ikke, før nogen ligger halvt slået ihjel, eller hvis andre skiller de ophidsede parter. Nogle gange - slet ikke sjældent - sker det endda, at en eller anden har taget en kniv med, som han/hun så vælger at benytte i den givne slåskamp.
Det burde være meget enkelt, men det er det tilsyneladende ikke!
Der går ikke mange dage i mellem, at man i
Tilbage sidder man med en tanke, som siger: "Hvorfor kan de ikke bare lade de knive blive derhjemme?" Det burde være meget enkelt, men det er det tilsyneladende ikke.
Forsvar eller angreb? Når jeg selv har hørt personer fortælle om, hvorfor de går med kniv, er det ofte med den begrundelse, at de enten er bange for at blive overfaldet, eller fordi de vil bruge det som et forsvarsmiddel i truende slåskampe. Jeg tror, det er drengene, der er slemmest til at medbringe kniv på byturen, men det er bestemt også ofte pigerne, der gør det.
Drenge og piger med kniv
Det er måske en meget fed følelse, at man bare kan flashe kniven, hvis man føler sig "i fare". Men hvad pokker vil du så gøre, når du endelig står overfor en overfaldsmand? Der kan ske det, at han stikker halen mellem benene ved synet af kniven. Men hvad hvis han ikke gør? Hvad hvis han godt er klar over, at det er langt de færreste, der, når alt kommer til alt, ville være i stand til at bore en kniv ind i en anden person?
Du tager måske kniv med i byen, men har du tænkt på, hvad du vil gøre, hvis du står i situationen? Jeg er overbevist om, at det er langt de færreste, der har tænkt så langt. Dét kunne være grunden set fra en knivbærende piges side. Men hvorfor bærer drengene så kniv?
Det er højst usandsynligt fordi, de er bange for at blive voldtaget. Måske er det noget med, at "alle de andre også gør det". Eller også er det fordi, de simpelthen har tænkt sig at bruge kniven som et forsvarsmiddel - som backup - i en eventuel slåskamp. Hensigten er ikke at stikke en person ned men snarere at have magten til at sige: "Hey, så stopper legen". Lidt ligesom når der i en westernfilm bliver trukket en seksløber og skudt op i loftet. Så står alt, uanset vigtighed, stille.
Problematikken med knivene er bare, at man ikke på forhånd ved, hvordan man vil reagere og handle, når adrenalinen pumper, og man føler sig truet. Hvad der bare skulle have været "en nødbremse" bliver ofte til et drabsvåben. Stoffer og alkohol er utvivlsomt ofte indblandede, men "spontane" knivdrab sker først og fremmest fordi, du har taget kniven med i byen.
Det er måske en meget fed følelse, at man bare kan flashe kniven, hvis man føler sig "i fare". Men hvad pokker vil du så gøre, når du endelig står overfor en overfaldsmand? Der kan ske det, at han stikker halen mellem benene ved synet af kniven. Men hvad hvis han ikke gør? Hvad hvis han godt er klar over, at det er langt de færreste, der, når alt kommer til alt, ville være i stand til at bore en kniv ind i en anden person?
Du tager måske kniv med i byen, men har du tænkt på, hvad du vil gøre, hvis du står i situationen? Jeg er overbevist om, at det er langt de færreste, der har tænkt så langt. Dét kunne være grunden set fra en knivbærende piges side. Men hvorfor bærer drengene så kniv?
Det er højst usandsynligt fordi, de er bange for at blive voldtaget. Måske er det noget med, at "alle de andre også gør det". Eller også er det fordi, de simpelthen har tænkt sig at bruge kniven som et forsvarsmiddel - som backup - i en eventuel slåskamp. Hensigten er ikke at stikke en person ned men snarere at have magten til at sige: "Hey, så stopper legen". Lidt ligesom når der i en westernfilm bliver trukket en seksløber og skudt op i loftet. Så står alt, uanset vigtighed, stille.
Problematikken med knivene er bare, at man ikke på forhånd ved, hvordan man vil reagere og handle, når adrenalinen pumper, og man føler sig truet. Hvad der bare skulle have været "en nødbremse" bliver ofte til et drabsvåben. Stoffer og alkohol er utvivlsomt ofte indblandede, men "spontane" knivdrab sker først og fremmest fordi, du har taget kniven med i byen.
Stop det - lad kniven blive derhjemme
Man kan diskutere intelligensniveauet bag en slåskamp. Det er selvfølgelig en beklagelig begivenhed, når to personer ikke kan udløse en konflikt verbalt og derfor griber til mere fysiske metoder.
En slåskamp er én ting, mens det at tage en kniv med i byen er en helt anden, og meget mere alvorlig, ting. Så lad dem nu ligge hjemme i skuffen. En kniv er i det 21. århundrede et redskab, som blandt andet tjener til madlavning - og ikke et forsvars- eller et angrebsinstrument. Hvis man ikke kan løse konflikten på en civiliseret måde, så brug næverne. Se hvem der kan slå hårdest, og ikke hvem der først trækker kniven.
Hele konceptet med at konkurrere på styrke mand og mand i mellem er noget, der altid har eksisteret. Det er noget, vi alle i større eller mindre grad har lyst til - kald det noget biologisk. Den hyppigste grund til at konkurrere fysisk har vel oftest været på grund af piger, og den mest kendte form for slåskampe af lyst må hedde hooliganisme.
I dag er en slåskamp ofte mere et udtryk for, at man er sur over et eller andet, og at man så lader sin aggression gå ud over en anden. Man opildner en eller anden, og han har måske ikke engang gjort noget. Det at slås er i dag et rusmiddel for nogle. I gadebilledet er der en ret massivt antal af slåskampe - og det er selvfølgelig beklageligt - men det er intet i forhold til at tage en kniv med i byen.
Igen: Hvad regner man med, at der vil ske? At det får et sundt udfald? Hold knivene ude af gadebilledet - alt andet er simpelthen for dumt.
Man kan diskutere intelligensniveauet bag en slåskamp. Det er selvfølgelig en beklagelig begivenhed, når to personer ikke kan udløse en konflikt verbalt og derfor griber til mere fysiske metoder.
En slåskamp er én ting, mens det at tage en kniv med i byen er en helt anden, og meget mere alvorlig, ting. Så lad dem nu ligge hjemme i skuffen. En kniv er i det 21. århundrede et redskab, som blandt andet tjener til madlavning - og ikke et forsvars- eller et angrebsinstrument. Hvis man ikke kan løse konflikten på en civiliseret måde, så brug næverne. Se hvem der kan slå hårdest, og ikke hvem der først trækker kniven.
Hele konceptet med at konkurrere på styrke mand og mand i mellem er noget, der altid har eksisteret. Det er noget, vi alle i større eller mindre grad har lyst til - kald det noget biologisk. Den hyppigste grund til at konkurrere fysisk har vel oftest været på grund af piger, og den mest kendte form for slåskampe af lyst må hedde hooliganisme.
I dag er en slåskamp ofte mere et udtryk for, at man er sur over et eller andet, og at man så lader sin aggression gå ud over en anden. Man opildner en eller anden, og han har måske ikke engang gjort noget. Det at slås er i dag et rusmiddel for nogle. I gadebilledet er der en ret massivt antal af slåskampe - og det er selvfølgelig beklageligt - men det er intet i forhold til at tage en kniv med i byen.
Igen: Hvad regner man med, at der vil ske? At det får et sundt udfald? Hold knivene ude af gadebilledet - alt andet er simpelthen for dumt.
