Connery

Kameraet

Hvornår MÅ du egentligt "skyde" baben?

Du har lige fået mobilen, og det der 1.3-mega pixel kamera i røven af det, skal da udnyttes så drengene på Connery kan se gåsen med måsen! Men må du?

I en tid, hvor alle unge mennesker under 20 har fået titlen "PlayStation-generationen", mobilen er det "vigtigste i hele verden", digitalkameraet har overtaget fotoverdenen, og alle risikerer at ryge på nettet med bar røv og dolk, bare ved at stå op af sengen og klæde sig af for at gå ud i bruseren, og have de forkerte genboer, kan det godt være lidt svært at finde ud af hvad du må og ikke må med dit kamera, lige gyldigt om det er det i mobilen eller det nye canon digital kamera med 4x optisk og 6x digital zoom.
ANNONCE
Kameraet
På tv, viser de ofte paparazzi'er der render rundt og smider om sig med sætninger som: "Hey, du er ude i det fri, selvfølgelig må jeg tage et billede af dig!" Det er selvfølgelig i USA, "Land of the free" (medmindre du er kendt).

Man kan sige at forskellen mellem de fotografers billeder og dine af den slags er, at du også gerne må tage de billeder, men du må bare ikke bruge dem til noget som offentligheden får at se.

Herhjemme siger man:

Der kan fotograferes på frit tilgængelige områder, og ikke frit tilgængelige områder.

"Frit tilgængelige områder" kan være veje, stier, skove, parker, havne og så videre. Her må du gerne fotografere bygninger og ting men ikke ubetinget mennesker. Det kommer vi til igen.

"Ikke frit tilgængelige" områder kan være diskoteker, barer, fængsler, hospitaler, skoler, tog, busser, fly og private huse og haver. Her gælder det om at indhente tilladelse fra ejeren eller forvalteren af stedet før du begynder at knipse billeder af.
ANNONCE
Kameraet
Når du er nået dertil hvor du har fastslået hvor du befinder dig, og tilladelsen er der til at fotografere bygninger og ting og du vil fotografere mennesker, skal der faktisk en tilladelse til igen. Denne gang skal den så komme fra den du vil lave et "portræt" billede af.

Der er flere måder at få denne tilladelse, og den mest åbenlyse af dem må jo være at gå hen og spørge om du må tage et billede af vedkommende. Vi kalder bare det for den direkte tilladelse.

Hvis du ikke vil bøvle med at spørge hver gang, er en stiltiende tilladelse faktisk også nok. Den fås ganske simpelt ved at give vedkommende du vil have et billede af, en chance for at protestere eller stoppe dig inden du tager billedet. Bliver der sagt nej, er der ikke noget at komme efter, så er du nødt til at gå hen og forklare hvad du vil med biledet og overtale vedkommende. Hvis du kan.
ANNONCE
Kameraet
Begynder personen at lave sjove ansigter ad dig, eller stiller sig op og "poserer" for dig, kan du også med ro i sindet tage billedet.

Har du sørget for at følge disse regler, er der ikke stor risiko for at du bliver smidt i en retssal som den tiltalte, men det skal dog med det samme siges, at det jeg lige har skrevet er MIN fortolkning af reglerne, og i derfor også selv skal tænke jer lidt om.

Vi skal værne om privatlivets fred, og retten til ikke at ville smides i aviser og på nettet -

Hvem ved? Det kan jo være dig det går ud over en dag!
ANNONCE
Del

Seneste nyt