Kæreste S!
Kender i det når man får lyst til at hylde en god ven, en ener i ens liv, den faktor der gør at morgenerne bliver lidt længere og lidt sjovere?
Du har fulgt mig siden jeg startede i skole. Hver evig eneste morgen har jeg vågnet og tænkt på dig med et saligt smil om læberne. Du er det første jeg tænker på når vækkeuret har sat sine toner ind. Jeg vil røre dig og aktivere dig og uselvisk som du er, er det eneste du tænker på bare at lulle mig i søvn igen og forlænge den drømmeverden jeg lige har forladt.
Jeg ville slet ikke vide hvad jeg skulle gøre uden dig. Det ville enormt hårdt at komme op om morgenen eller efter en middagslur på sofaen. Du giver mig altid det ekstra rum til at tænke i eller til at vågne i. I det univers er målrettede, nøjagtige intervaller det der tæller. Du er utrættelig, hvor du finder styrken aner jeg ikke, men den er der! Præcis som en tysk bogholder har du været trofast. Vi har et langt forhold nu og jeg kan ikke slippe dig. Vi er som et gammelt ægtepar, vi snakker ikke sammen, men vi har en indbyrdes forståelse for hinandens funktioner og døgnrytmer.
Kæreste S. Vi har også haft vores nedture. Du har svigtet enkelte gange og jeg har været sur og fortumlet. Kommet for sent fordi vi ikke var enige. Mine arbejdsgivere har ikke haft samme forståelse for vores hårstrå-fine samarbejde. Når jeg er troppet op med render under øjnene og en cola i hånden har sympatien ikke været til stede, selvom det var tydeligt at vi havde været uenige og skændtes.
Jeg har nogen gange slået dig og jeg fortryder det så bitterligt. Du har været standhaftig og har aldrig kryet, selvom slagene har været gentagne og hårde. Hvis du ikke gik i gang slog jeg igen, denne gang mere præcist og lidt hårdere. Og jeg er ked af at det har skulle gå ud over dig, men jeg ved at du har mærket en forandring i vores forhold. Jeg slår ikke længere og jeg har lært at værdsætte dig.
Jeg sender dig ikke længere ud på utallige gentagelser. Du bliver ikke længere sat til at knokle i flere timer uden pause. Jeg kunne snildt bare ha udskudt din funktion, men for søren hvor er det sødt når du virker. Hvor er dog det en smuk symbiose mellem venner når vores forhold for alvor går godt i spænd. Vi er jo soveværelsets Starsky og Hutch. En blid dans mellem to som i de forbudte trin. En tæt tosomhed, som en lidenskabelig tango der aldrig ender. For jeg har indset at jeg ikke kan undvære dig. Jeg lover at pleje dig og sørge for alle de ting der gør at du altid er der for mig.
Kære elskede, vidunderlige, standhaftige og evigt enestående Snoozeknap! Du er den klare stjerne på min nattehimmel, du er eventyret i min morgenstund! Tak for mange gode år.
Jeg har nogen gange slået dig og jeg fortryder det så bitterligt. Du har været standhaftig og har aldrig kryet, selvom slagene har været gentagne og hårde. Hvis du ikke gik i gang slog jeg igen, denne gang mere præcist og lidt hårdere. Og jeg er ked af at det har skulle gå ud over dig, men jeg ved at du har mærket en forandring i vores forhold. Jeg slår ikke længere og jeg har lært at værdsætte dig.
Jeg sender dig ikke længere ud på utallige gentagelser. Du bliver ikke længere sat til at knokle i flere timer uden pause. Jeg kunne snildt bare ha udskudt din funktion, men for søren hvor er det sødt når du virker. Hvor er dog det en smuk symbiose mellem venner når vores forhold for alvor går godt i spænd. Vi er jo soveværelsets Starsky og Hutch. En blid dans mellem to som i de forbudte trin. En tæt tosomhed, som en lidenskabelig tango der aldrig ender. For jeg har indset at jeg ikke kan undvære dig. Jeg lover at pleje dig og sørge for alle de ting der gør at du altid er der for mig.
Kære elskede, vidunderlige, standhaftige og evigt enestående Snoozeknap! Du er den klare stjerne på min nattehimmel, du er eventyret i min morgenstund! Tak for mange gode år.
