Interview med Asbjørn Auring Grimm

Det var en afslappet og smilende Asbjørn Auring Grimm, der tog imod Connerys udsendte, siddende på en bænk i Musikcaféens hyggelige gårdhave. Til trods for Decorate. Decorates store succes, var der ingen stjernenykker at spore hos den fremadstormende forsanger. Asbjørn var velformuleret og dybsindig, og derudover var det tydeligt, at han var en mand, der havde styr på sine inspirationskilder og var i besiddelse af et stort intellekt.

Hvordan har din hverdag været efter udgivelsen af Normandie? Begynder du at kunne mærke berømmelsen?:

"Berømmelse er så meget sagt, selvom det da sker, at folk råber "Decorate. Decorate." efter mig, når jeg går rundt ude på Nørrebro. Men eftersom jeg bor på Nørrebro, er det oftest folk der kender mig i forvejen. Der er ikke noget fan-hysteri endnu, og der kommer formentlig til at gå lang tid, før vi skal til at hyre bodyguards. Vi har endnu ikke spillet ret meget live, og eftersom det hidtil kun har været os selv, der har stået for alt det praktiske omkring bandet, har vi faktisk udelukkende spillet i Århus og København. Vi har ikke spillet mere end 15 koncerter i alt. Vi var så heldige at starte med et brag, eftersom vores tredie koncert var for tusind mennesker på Ungdomshuset. Det var voldsomt fedt. Men det hele er også gået meget hurtigt, og det er først i løbet af de sidste fire-fem koncerter, at vi er begyndt at have det overskud, der skal til, for at man kan have det sjovt på scenen, uden at behøve at tænke så meget på alt det tekniske."

Har du været med i andre bands før Decorate. Decorate.?:
"Jeg har været med i et par stykker, men det har været på hobby-plan. Jeg har aldrig troet, at jeg engang ville blive rockstjerne. Det er ikke nødvendigt at blive en stor rockstjerne, så længe man ved, at det man laver, er godt. Jeg har været meget rundt i genrene. Før jeg kom med i Decorate. Decorate., var jeg med i et rap-projekt. Faktisk rapper jeg superfedt. Desuden har jeg i en årrække været fast inventar på den københavnske poetry slam-scene."


Hvordan blev Decorate. Decorate. dannet?:
"Martin, Christian og Viggo har tidligere spillet sammen i andre sammenhænge. For cirka tre år siden begyndte de gennem forskellige medier at søge efter folk, der passede ind i forhold til det, de gerne ville lave, og i slutningen af 2005 kom jeg ind i billedet. Første gang jeg mødte drengene, var i februar 2006, og siden er det gået slag i slag med at finde frem til den lyd, vi gerne ville have."

Hvordan fandt I på bandets navn?:
"Decorate. Decorate. er et citat fra Brian Eno, som har opfundet en slags kreativ provokator, som han kalder Oblique Strategy Cards. Disse kort skal fungere som et springbræt for kunstneren til at finde inspiration. Teknikken går ud på, at man, mens man er i en kunstnerisk proces, bruger kortene som hjælp til at finde ud af, hvor man er i processen. Kortene udelukker muligheden for at træffe bevidste beslutninger, som kan have en ødelæggende virkning på kunsten, samtidig med at de kaster lys på hver eneste lille detajle i tilblivelsen af kunstnerens produkt. Kortene er designet som traditionelle spillekort, og på hvert kort står der en opfordring. På kort nummer 53 står der "Decorate. Decorate.". Denne ordre kan man tolke fuldstændig, som man har lyst, men for mig er det en påmindelse om, at en handling aldrig stopper. Lige meget hvad vi gør i bandet, skal vi ikke forvente, at det nogensinde hverken begynder eller slutter hundrede procent. Derudover indikerer den, at publikum er fuldstændig frit stillet til at tolke vores musik, som de vil. Det er os ligemeget, om de deler numrene op i ti-sekunders-sekvenser, eller om de hører cd'en som en helhed, så længe musikken får dem til at tænke."

Beskriv Decorate. Decorates univers. Hvad er det for en verden, bandet henter sin inspiration i?:
"Lige nu er den en anden verden, end det er om et halvt år, og lige nu er det også en anden verden, end det var for et halvt år siden. Det bedste jeg ved, er at være i en kunstnerisk proces, uden rigtig at vide, hvad der sker, og derfor vil jeg gerne bevare overraskelseselementet, både overfor mig selv og overfor publikum. Jeg håber, at vi, næste gang vi laver en plade, vil formå at lave noget, som ingen havde forventet.
Derudover vil vi selvfølgelig gerne lave musik, der tager sine budskaber seriøst og udtrykker en holdning både politisk og filosofisk. Vi ønsker ikke at ramme en speciel målgruppe. Der er en tendens til skoledannelse indenfor musik, så det bliver bestemte typer, der dyrker bestemte genrer. Det synes jeg ikke er nødvendigt, og personligt sørger jeg også for ikke at lukke mig inde i en bestemt kategori. Der er god og dårlig musik indenfor alle genrer. Jeg håber meget, at folk, der ikke normalt hører postpunk, som man vel nok kan kalde Decorate. Decorate., også vil få øjnene op for det vi laver."


De fleste af dine tekster er meget dystre og handler om fremmedgørelse og frustration. Er du et sortsynet menneske, eller er der tale om selviscenesættelse?:
"Nej, jeg mener ikke, det er selviscenesættelse, selvom man som tekstforfatter må provokere sig selv for at antage de stemninger, man ønsker at beskrive. Jeg er af den opfattelse, at det gode ikke kan eksistere uden det onde som modstykke. Faktisk mener jeg ikke, at princippet om godt og ondt, rigtigt og forkert, findes. Mennesket har brug for kontraster. Hvis man ikke har prøvet at føle smerte, vil man heller ikke være i stand til at føle glæde. Jeg vil gerne konfrontere folk med de mørke sider, de har i sig, men det er ikke kun det smukke ved destruktiviteten, jeg lægger vægt på - jeg lægger vægt på det smukke generelt. I virkeligheden er alle mine tekster dybt romantiske opfordringer til at gøre det, man føler er rigtigt. Og de er ikke så mørke, som mange tolker dem til at være. For eksempel har jeg ofte fået at vide, at teksten til nummeret Evelyn er meget dyster, fordi jeg bruger en mørk symbolik, men i virkeligheden er sangen en utvetydig kærlighedserklæring til Nørrebro. Jeg elsker det sted, og selvom det indimellem sker, at folk bliver slået ned der eller dør af en overdosis, ændrer det ikke mit syn på Nørrebro som helhed."

Er du bange for at miste inspirationen, hvis Decorate. Decorate. bryder så meget igennem, at de bliver en del af mainstreamkulturen?:
"Lige nu nyder jeg, at det går stille og roligt, fordi jeg har tid til at gøre mig en masse observationer og tanker. Jeg kan ikke forestille mig, at mit sind nogensinde vil stoppe sine daglige vandringer gennem byen. Eftersom jeg ikke hører til den type mennesker, der fysisk tager ud i verden for at finde inspiration, tror jeg ikke at min indgangsvinkel til det at skrive vil ændre sig. Jeg bruger Danmark og i særdeleshed København som scenarium for mine tanker, men det meste at det jeg oplever, finder sted oppe i mit hoved."


Der er et tydeligt intellektuelt præg over dine tekster. Kommer du fra et intellektuelt hjem?:
"Jeg kommer fra et hjem, hvor vi snakker utrolig meget. Min familie har ikke ph.d.-grader, men de er interesserede mennesker.
Når folk kommer udefra og ser, hvordan vi opfører os omkring middagsbordet, bliver de ofte forbavsede over hvor meget vi råber og diskuterer. Men vi tager hinanden meget alvorligt i min familie, og der er ikke noget, der er tabubelagt. Mine forældre er gamle hippier, der er blevet voksne og har holdt gnisten og kærligheden i live."


Hvad drømte du om som barn? Ville du også være musiker dengang:
"Første gang jeg for alvor blev klar over, hvad jeg ville være, var da jeg var ni år, og min far kom hen til mig med en sammenkrøllet papirlap, som han havde foldet ud. Det var en lille tekst, jeg havde skrevet; en lille historie. Min far sagde til mig, at jeg aldrig måtte smide det væk, og at jeg for eftertiden skulle gemme alt hvad jeg skrev, uanset om det var godt eller dårligt. Siden da antog jeg mig selv for værende forfatter. Så lang tid jeg kan huske tilbage, har drømmen været at udtrykket mig gennem ord; både via digte og musik, og ved at snakke med folk."


Hvem er dine inspirationskilder?:
"Ud over Brian Eno er der Baudelaire, Jacques Brel og Michel Houellebecq. Hvis jeg skal nævne en dansk inspirationskilde, må det være Morten Nielsen, som desværre døde meget ung ved et vådeskud under Anden Verdenskrig. Han er en af de helt unge kunstnere, der skriver, fordi de simpelthen ikke kan andet; fordi de er nødt til det. Derudover er jeg stor beundrer af Villy Sørensen, som er en meget vis mand, når det kommer til humanisme og forståelse for menneskets vilkår. Jeg elsker hans symbolsprog. Når han har et ord foran sig, tager han ikke for givet, hvad det betyder. Han tror ikke på det han selv siger, før han har sagt det højt. Han kan sige "spejl," og det kan betyde tusind andre ting. Desuden var Michael Strunge også en fantastisk digter."


Hvordan har du det med at Decorate. Decorate. ofte bliver sammenlignet med Joy Division, Interpol, Bowie og andre store navne:?
"Det er umuligt at undgå sammenligninger. I starten var vi meget bange for at blive sat i bås, og blive omtalt som en del af en bølge, men nu ser vi ikke nødvendigvis sammenligningerne som noget negativt. Hvis folk sammenligner os med så store kunstnere som Joy Division, Interpol og Bowie, bør vi bare sige tak og tage det som en kompliment. Og hvis man lader være med at begrænse det til musikken, er det tydeligt, hvordan også de har tyvstjålet for at finde inspiration. Hvis man f.eks. nærlæser teksterne til Bowies Low, er det umuligt at undgå at lægge mærke til, at han er dybt inspireret af Rimbaud."


Har I planer om at søge til udlandet?:
"Vi har snakket med forskellige folk fra Tyskland og England om at lave noget sammen med dem, men det er stadigvæk på snakke-basis. Jeg tror vi skal ud og spille noget mere, før vi for alvor bliver opdaget."


Nu her et par timer inden du skal ind og spille koncert - har du sommerfugle i maven, eller du helt afslappet?:
"Jeg glæder mig altid utrolig meget, inden jeg skal på scenen, og jeg har ikke sceneskræk. Man kan sige, at jeg træder ind i en anden rolle, mens jeg står på scenen, men den jeg er på scenen, er stadig en integreret del af mig selv. Min udstråling på scenen skal selvfølgelig passe sammen med det jeg synger. Jeg øver mig i at illustrere musikken med min krop, sådan som de gamle cabaret-kunstnere gjorde."


Vil du betegne din optræden som kunst?:
"Når jeg er bedst, vil jeg. Men jeg er ikke nået så langt endnu, at mit sceneshow som helhed er kunst. Jeg vil hellere betragte mig selv som en formidler af fortælling i klassisk forstand. Der opstår tit en afstand i forhold til kunst og publikum. Der burde være en sådan interaktion, at jeg fik ligeså meget ud af publikum, som de gør af mig, og jeg håber selvfølgelig, at det vil udvikle sig længere hen i den retning."

Hvad kan vi forvente os af aftenens koncert?:
"I kan forvente at høre numre fra Normandie, men også nogle nye sange. Eftersom vi efterhånden har spillet vores gamle numre ret mange gange, er det begyndt at kede os at spille dem, så de lyder præcis som på pladen. Derfor vil der blive eksperimenteret en del. I øvrigt kan I glæde jer til et nummer, der hedder Pleasure, som er vores forsøg på at lave techno."

...

Afslutningsvis fortalte Asbjørn Auring Grimm, at Decorate. Decorate. forventer at udsende deres andet album engang til næste år. Som det fremgår af interviewet, er der lagt op til, at den nye udgivelse vil blive en helt anden oplevelse end debuten, selvom man ikke på noget tidspunkt vil blive i tvivl om, hvem der står bag.