Heysel katastrofen
29. maj 1985 - en sort dag i Liverpool FCs historie.
Det skulle have været en glædens dag - en dag der skulle give genlyd i historiebøgerne. Der var tale om de to mest vindende klubber i to af Europas største fodboldnationer, og nu mødtes de i den mest prestigefyldte finale i europæisk klubfodbold.
Genlyd gav det, men det var ikke blændende fodboldspil, der resulterede i den genlyd. Det var skrigene fra de 39 supportere, der døde den aften på Heysel Stadion - 38 italienere og en belgier.
Det skulle have været den aften, hvor Liverpool FC vandt deres femte sejr i mesterholdenes turnering, men i stedet for en pokal, var det tanken om de døde, der blev taget med hjem til England.
Før kampen havde Liverpool lagt protest ind mod valg af spillested. Heysel Stadion var ikke just et topmoderne stadion, men den største bekymring var, at der fra arrangørernes side, var planlagt en neutral sektion, der skulle adskille Liverpools og Juventus' supportere.
Den neutrale sektion, var tiltænkt lokale belgiske forboldtilhængere. Billetterne til denne sektion kom hurtigt ud på det sorte marked, hvor primært italienere i stor stil købte de billetter.
Man kan som sådan ikke bebrejde det ene holds supportere frem for det andet holds supportere, at det der skulle have været en glædens aften, blev et mareridt. Blandingen af alkohol, stolthed og måske en lille smule had til modstandernes supportere eskalerede i et masseslagsmål på den neutrale sektion.
Liverpools supportere fik overtaget i den dyst, og Juventus' supportere flygtede over hals og hoved væk fra den eskalerende vold, men blev stoppet af en stadionmur, der senere kollapsede og rev 39 mennesker væk fra livets og fodboldens glæde.
Juventus vandt efterfølgende kampen 1-0, men i denne sammenhæng var der vel egentlig ikke noget at fejre. Sejrens sødme blev druknet i smagen af de 39 menneskers død.
En spiller, der aldrig vil glemme det der skete i Belgien, er Kenny Dalglish. Til Liverpoolfc.tv udtaler han: "Det faktum, at der kunne ske dødsfald, kunne ingen Liverpool tilhænger forestille sig, da de stormede den neutrale sektion.".
Dalglish indrømmer, at det faktisk først var morgenen efter, at det gik op for spillerne, hvad der egentligt var sket inde på stadion.
Dalglish: "Da vi kørte afsted i bussen efter kampen hamrede flere italienske supportere på siden af bussen. Flere af dem græd og skreg deres smerte ud. Da vi forlod Bruxelles, blev vi forståeligt nok mødt med et raseri af en anden verden, hvilket jo var fuldt forståeligt. De havde jo lige mistet 39 af deres venner.".
Specielt en scene står printet den dag idag på Dalglishs nethinde. En italiener kom hen til bussen hvor Dalglish sad, og man kunne tydeligt se smerten i hans ansigt. Han græd og skreg.
Genlyd gav det, men det var ikke blændende fodboldspil, der resulterede i den genlyd. Det var skrigene fra de 39 supportere, der døde den aften på Heysel Stadion - 38 italienere og en belgier.
Det skulle have været den aften, hvor Liverpool FC vandt deres femte sejr i mesterholdenes turnering, men i stedet for en pokal, var det tanken om de døde, der blev taget med hjem til England.
Før kampen havde Liverpool lagt protest ind mod valg af spillested. Heysel Stadion var ikke just et topmoderne stadion, men den største bekymring var, at der fra arrangørernes side, var planlagt en neutral sektion, der skulle adskille Liverpools og Juventus' supportere.
Den neutrale sektion, var tiltænkt lokale belgiske forboldtilhængere. Billetterne til denne sektion kom hurtigt ud på det sorte marked, hvor primært italienere i stor stil købte de billetter.
Man kan som sådan ikke bebrejde det ene holds supportere frem for det andet holds supportere, at det der skulle have været en glædens aften, blev et mareridt. Blandingen af alkohol, stolthed og måske en lille smule had til modstandernes supportere eskalerede i et masseslagsmål på den neutrale sektion.
Liverpools supportere fik overtaget i den dyst, og Juventus' supportere flygtede over hals og hoved væk fra den eskalerende vold, men blev stoppet af en stadionmur, der senere kollapsede og rev 39 mennesker væk fra livets og fodboldens glæde.
Juventus vandt efterfølgende kampen 1-0, men i denne sammenhæng var der vel egentlig ikke noget at fejre. Sejrens sødme blev druknet i smagen af de 39 menneskers død.
En spiller, der aldrig vil glemme det der skete i Belgien, er Kenny Dalglish. Til Liverpoolfc.tv udtaler han: "Det faktum, at der kunne ske dødsfald, kunne ingen Liverpool tilhænger forestille sig, da de stormede den neutrale sektion.".
Dalglish indrømmer, at det faktisk først var morgenen efter, at det gik op for spillerne, hvad der egentligt var sket inde på stadion.
Dalglish: "Da vi kørte afsted i bussen efter kampen hamrede flere italienske supportere på siden af bussen. Flere af dem græd og skreg deres smerte ud. Da vi forlod Bruxelles, blev vi forståeligt nok mødt med et raseri af en anden verden, hvilket jo var fuldt forståeligt. De havde jo lige mistet 39 af deres venner.".
Specielt en scene står printet den dag idag på Dalglishs nethinde. En italiener kom hen til bussen hvor Dalglish sad, og man kunne tydeligt se smerten i hans ansigt. Han græd og skreg.
En anden kommende gigant så det hele fra bænken. Jan Mølby skriver i sin bog "På banen og på bænken" fra 1990 følgende:
"Stadion var en slagmark. Ofre for den meningsløse massakre lå stadig på tribunerne og ventede på at komme til behandling på hospitalet. Vi kunne ikke undgå at høre ambulancernes tuden og se deres blinklys. Gitteret om banen var revet ned. Flere sektioner på tribunerne var totalt smadret. Politi og militær havde slået ring om banen. På ståpladserne var der betjente til hest og andre med vandkanoner klar til at gribe ind, hvis begivenhederne på banen skulle få terror og vold til at blusse op igen."
Man kan godt forstå folks reaktion den gang. Dagen skulle være tilbragt i selskab med ens helte og ikke i selskab med 39 menneskers død. Som Dalglish så malerisk udtrykker det:
"No game of football is worth that. Everything else pales into insignificance.".
Næsten 20 år senere ville skæbenen det, at Juventus og Liverpool skulle mødes i kvartfianlen i Champions League. De to hold havde ikke mødt hinanden i nogen slags kampe siden dagen. Det gav begge klubber en kærkommen mulighed for at få afsluttet det, der skete for 20 år siden. En mørk skygge i begge klubbers historie blev en smule lysere.
Gennem de sidste 20 år, er der blevet dannet en slags bånd mellem Liverpool FC og Juventus. Både rent klubmæssigt men også supporterne imellem.
Den 29. maj er en dag, hvor supportere af hvilken klub det end måtte være, måske lige skulle stoppe op og tænke lidt over tingene. En katastrofe som den på Heysel bør aldrig ske igen. Fodbold er jo, når alt kommer til alt, blot et spil.
Hvad Heysel Stadion angår, så er det i dag revet ned og erstattet af det moderne King Baudouin Stadion. Heysel Stadion er væk, men mindet står stadigt!
"Stadion var en slagmark. Ofre for den meningsløse massakre lå stadig på tribunerne og ventede på at komme til behandling på hospitalet. Vi kunne ikke undgå at høre ambulancernes tuden og se deres blinklys. Gitteret om banen var revet ned. Flere sektioner på tribunerne var totalt smadret. Politi og militær havde slået ring om banen. På ståpladserne var der betjente til hest og andre med vandkanoner klar til at gribe ind, hvis begivenhederne på banen skulle få terror og vold til at blusse op igen."
Man kan godt forstå folks reaktion den gang. Dagen skulle være tilbragt i selskab med ens helte og ikke i selskab med 39 menneskers død. Som Dalglish så malerisk udtrykker det:
Næsten 20 år senere ville skæbenen det, at Juventus og Liverpool skulle mødes i kvartfianlen i Champions League. De to hold havde ikke mødt hinanden i nogen slags kampe siden dagen. Det gav begge klubber en kærkommen mulighed for at få afsluttet det, der skete for 20 år siden. En mørk skygge i begge klubbers historie blev en smule lysere.
Gennem de sidste 20 år, er der blevet dannet en slags bånd mellem Liverpool FC og Juventus. Både rent klubmæssigt men også supporterne imellem.
Den 29. maj er en dag, hvor supportere af hvilken klub det end måtte være, måske lige skulle stoppe op og tænke lidt over tingene. En katastrofe som den på Heysel bør aldrig ske igen. Fodbold er jo, når alt kommer til alt, blot et spil.
Hvad Heysel Stadion angår, så er det i dag revet ned og erstattet af det moderne King Baudouin Stadion. Heysel Stadion er væk, men mindet står stadigt!
