Connery

Heroes of Might and Magic 5 til PC

Femte afsnit i det populære trækbaseret spil

5 ud af 6 stjerner
Dette er den femte udgave af det populære trækbaserede strategispil. Er det lykkedes for Nival at lave et spil, der er tro mod genren og som kan følge med tiden? Nu da det ikke længere er New World Computing og 3DO som står for udviklingen af spillet.
Heroes of Might and Magic 5 til PC
Historie
En helt ny historie er blevet lavet til denne udgave, så hvis man ikke kender til de tidligere spil, skal man ikke være bange for, om man bliver kastet ind i en historie som kun nogle ville kende en del til.

Historien tager sin start ved et kongeligt bryllup mellem Nicolai og Isabel som sammen skal regere 'Holy Griffin Empire', men tingene går ikke helt som planlagt og før man ved af det, er der brudt en regulær krig ud mellem det gode og det onde. Med andre ord en typisk historie som virker hver gang.

Gameplay
For kendere af serien er der ikke meget nyt i gameplayet, det er bygget op efter tidligere versioner, hvor man styrer sin helt rundt på kortet, eller på de underjordiske kort, som leder af sin hær.
En af de væsentlige forskellige er, at ens hero nu er blevet fjernet fra selve slaget og kan kun stå og hjælpe til i baggrunden.

Når det kommer til kamp skiftes der over til det såkaldte battlefield område, som svarer til et skakbræt med en hær på hver side. En ny ting i battlefield er, at man ikke længere skal gætte på, hvis tur det er, da der nu vises i bunden hvilken enhed, der har sin tur næste gang.
Dette kan selvfølgelig ændre sig alt efter hvor god morale, de har, eller om der bliver kastet magi på dem, som forhindrer dem i at udføre en handling.
ANNONCE
Heroes of Might and Magic 5 til PC
En anden ting som også er en del anderledes er antallet af heroes, man kan tage med fra et kort til et andet, så glem at hyre nye heroes, for det er sikkert, at du på et eller andet tidspunkt vil miste dem igen, da det ofte kun er de heroes, som er i selve historien, der bliver ført videre.

For at blive ført gennem handlingen kommer man også til at styre forskellige fraktioner, som hver især har deres fordele og ulemper. Man skal også være opmærksom på, at hver fraktion har deres egne typer enheder, så hvis man har kærlighed for nogle bestemte enheder, kan man godt glemme kun at ville producere disse.
Hver mission man spiller har sine mål og sekundære mål, man skal gennemføre, desværre er det ikke altid lige nemt at finde ud af, hvad man egentlig skal og man kan komme ud i at skulle tænke en ekstra gang over, hvad der skal gøres.

Manualen tilbyder ikke den dybdegående information, som man tidligere så i de andre versioner, men dette kan også være en fordel for dem, som ser det som en udfordring selv at finde ud af, hvordan og hvad der fungerer bedst.

Grafik
Spillet ser bestemt godt ud i sit 3D miljø og ikke mindst effekterne, når der kæmpes og byerne i det hele taget, ser prangende ud.
Mellemsekvenserne er lavet i spillets egen grafik, som man støder på enten ved bestemte steder på kortet eller efter at have gennemført pågældende kort.
ANNONCE
Heroes of Might and Magic 5 til PC
Lyd
Forvent ikke det store stemmeskuspil og et stort musikorgie, for det kommer ikke. Stemmeskuespillet fungerer, som det skal, men så heller ikke mere.
Hvad angår musikken bliver den hurtigt glemt, da det er rimeligt begrænset med musik, der kommer igennem spillet, både hvad angår mellemsekvenser og generelt imens man flytter sine tropper rundt på kortet.

Multiplayer
Multiplayer er et af de steder som virkelig lider under problemer i form af mistet forbindelse og fejl ved spillets version.
Er man så heldig, det ikke sker for en selv, kan det ligeså godt ske for din(e) medspiller(e).
Et andet problem ligger i den tid man skal bruge mellem turene, dette er dog prøvet kompenseret med 'Ghost Mode', men dette fungerer dog ikke helt alligevel. 

Andet
Engelsk manual medfølger (dog kunne man ønske en mere fyldestgørende). Engelsk tale uden undertekster.

Konklusion
Forhåbentlig vil senere patches få rettet op på især problemer vedrørende multiplayer.
Men er man fan af de foregående spil i serien, bliver man bestemt ikke skuffet, den gode gamle formel virker stadigvæk.
Hvis man derimod søger et hurtigt strategispil, er det nok andre spil, man skal kigge efter. Er man ny i hele strategi miljøet, tilbyder spillet en god mulighed for at lære uden, at det går for hurtigt.
Forhåbentlig ser vi også en map editor inden længe.
ANNONCE
Del

Seneste nyt