Connery

Herman Düne - Giant

Sjette udspil fra hyperproduktive Herman Düne er legesyg og alt for lettilgængelig pop.

1 ud af 6 stjerner
Jeg skal fra starten være ærlig, og sige at jeg ikke på forhånd kendte Herman Düne, da jeg modtog Giant til anmeldelse. Gruppen har ellers siden år 2000, udgivet ikke færre end fem andre albums, og er så småt begyndt at vokse sig ud af indie-undergrunden.

ANNONCE
Herman Düne - Giant
Lige så ærlig er jeg, når jeg siger at Giant ved første gennemlytning, føltes som et hyggeligt gammelt bekendtskab. Musikken giver associationer til Paul Simon, Belle & Sebastian og Leonard Cohen, men det er ikke primært det musikalske aspekt af albummet, der virker hjemligt. På Giant er Herman Düne legesyg, og lader et væld af instrumenter stritte i alle tænkelige retninger. Den hjemlige følelse stammer snarere fra, at André Herman Düne og David-Ivar Herman Düne med et dovent vokalarbejde, inviterer lytteren til at hvile i musikken, og lade sig drive med strømmen. Bevares det er ikke nogen ubehagelig tur, for solen skinner næsten altid i Herman Düne's univers. Til gengæld er det en ganske kedelig tur, der ikke virkelig udfordrer lytteren.

Herman Düne har sans for skønhed, og en poetisk legesyg tilgang til ordsammensætninger. Det fremgår tydeligt af nogle af albummets stærkere skæringer. Det gør det desværre endnu mere synd, at evnerne spildes på at lulle lytteren i søvn. Gruppen virker til at være i stand, til at skabe langt mere interessant kunst, end uprovokerende billeder af en solrig og bekymringsløs verden. Der er en tendens til, at stor musik skabes i bands med en intern dynamik og konflikt, der afspejles i musikken. Hvis musikerne river sig selv i stykker indefra, mens de skaber deres kunst, er chancerne gode for at essentielle brudstykker af dem selv, aflejres i musikken. Herman Düne virker til at hygge sig gevaldigt med at lave musik. Indspilningen af Giant har uden tvivl været en god oplevelse, men desværre er det ikke ensbetydende med, at albummet udefra set er andet end tidsspilde.

Giant har gennem utallige gennemlytninger, ikke rørt mig på anden måde, end at jeg er blevet et mere træt menneske. En del af mig er nysgerrig efter at høre, om gruppens sangskrivningspotentiale folder sig ud på mere interessante måder i tidligere udgivelser, men en anden del af mig er blevet lullet tilstrækkelig meget i søvn, til at det virker inderligt ligegyldigt. 2,5 stjerne til en gruppe med et stort men håbløst uudfoldet potentiale.

Tracklisting:
1.
I Wish That I Could See You Soon
2.
Nickel Chrome
3.
1-2-3 Apple Tree
4.
Bristol
5.
Pure Hearts
6.
No Master
7.
Take Him Back To New York City
8.
Baby Bigger
9.
This Summer
10.
Your Name - My Game
11.
By The Light Of The Moon
12.
When The Water Gets Cold And Freezes On The Lake
13.
Giant
14.
I'd Rather Walk Than Run
15.
Glory Of Old
16.
Mrs. Bigger
ANNONCE
Del

Seneste nyt