Game of Thrones sæson 7, episode 6: Beyond the Wall (Anmeldelse)
The Night King spiller med musklerne.
Vi nærmer os så småt slutningen på en ganske fænomenal sæson syv af Game of Thrones, som desværre kun har i alt syv afsnit. De seneste og derfor næstsidste afsnit giver endelig mere spilletid til omgivelserne på den anden side af Muren og vi har kigget nærmere på, hvordan Jon og co. klarer skærene. Vi gennemgår afsnittets plot og udvikling og smider et par kommentarer ind løbende - så selvfølgelig skal du lige have den sædvanlige advarsel:
- SPOILERS - - SPOILERS - - SPOILERS - - SPOILERS - - SPOILERS - - SPOILERS - - SPOILERS - - SPOILERS -
Få en breakdown af de tidligere afsnit i sæson 7, hvis du skal have genopsfrisket hukommelsen:
På udebane i hjertet af snestormen
I det foregående afsnit drog ‘de fantastiske syv’ Snow, Jorah, The Hound, Thoros of Myr, Old Bar, Tormund og ikke mindst Robert Baratheon bastard Gendry ud bag muren med et par håndfulde soldater for at fange en levende walker. Afsnittet nærmer sig et scenografisk niveau, der lægger sig op ad den visuelle fornøjelse i Hardhome - blot med langt mere uheldige odds for vores helte. Efter at have nedslagtet en mindre patrulje af walkers, formår de at holde en i live - desværre får den formået at kalde på sine medsoldater, og inden længe tropper The Night King op som en lavine i landskabet.
Jon og co. bliver overrumplet af den enorme hårde af levende døde, men formår med nød og næppe at isolere sig selv på en mindre ø, hvor den omkringliggende sø endnu ikke kan bære vægten af iszombierne. Her står vores helte og afventer skæbnen, mens Gendry kort tid inden blev sat på en maraton for at sende en ravn efter Daenerys. Vi får et fantastisk indblik i, hvor stor The Night Kings hær efterhånden er blevet, selvom vi dog i dette afsnit blot ser fodsoldaterne og endnu ikke har fået mere at se af iskæmpen.
Dog bliver vi introduceret til en zombificeret bjørn, hvilket varsler, at krigen mod de dødes hær bliver endnu værre end forventet - The Night King kan åbenbart ikke kun forvandle mennesker, men også dyrene omkring sig. Det kommer til at være en kæmpe fordel for dem, mens det nu efterhånden er klart for alle, at det kræver hele Westeros’ samlede styrke for at hamle op med The Night King.
Trivielle søskendestridigheder
Som fans allerede i sidste afsnit havde forventet, så blev der sået splid mellem Arya og Sansa gennem Lord Baelishs snedige udnyttelse af Sansas brev fra sin tid hos Lannister-familien - se her, hvad sedlen betød. Det kommer ikke som nogen overraskelse, og virker en smule påtaget, at de efter alt de har været i gennem alligevel lader sig slå ud af simpæe tricks fra Lillefinger - at de ikke kan begrave stridsøksen efter alt, de har været igennem og stå sammen som familie er lidt en ærgerlig affære.
På Dragonstone bliver Daenerys overraskende hurtigt informeret om Snows uheldige situtation, efter Gendry næsten mistede livet i sin indædte kamp om at løbe helt tilbage til Eastwatch. Med lidt små amoriner i luften, som vi allerede blev introduceret til i de to seneste afsnit, så vil Daenerys gerne hjælpe Snow - Tyrion forsøger at stoppe hende, da han forstår faren ved at sende hende afsted. Hvem skal være hendes efterfølger, hvis hun skulle dø på slagmarken?
Daenerys trodser alligevel Tyrions kamp om at lave en langsigtet plan og rejser med sine tre drager mod Jon. Som forventet bliver krigen om Westeros heldigvis lidt sat på køl til fordel for den rigtige fare - en fare, som mange mener, er et symbol for klimaforandring. Tingene begynder at spidse til og ikke engang Cersei eller Jamie Lannister dukker op i dette afsnit, mens historien for det meste udspiller sig på det sted, vi alle har ventet på - uden for civilisationen og ansigt til ansigt med iszombierne. And now, shit’s about to go the fuck down!
Night King spiller med musklerne, en stor spiller mister livet
Daenerys kommer lige til øllet, hvor Snow og co. næsten var ved at miste deres liv, da The Hound med sin arrogance gjorde walkerne opmærksomme på, at søen nu var frosset til is. Som et pragteksemplar på dragens magt smelter hun hundredvis af walkers på samme facon som i The Spoils of War, men som forventet måtte The Night King jo have et es eller to i ærmet.
Med en nærmest kuldegysfremkaldende lyd kaster han et mystisk isspyd i luften efter en nøje koreografisk bevægelse med sit sigte og slår med ét kast Viserion ihjel - dragen forbløder og forsvinder i søens dyb. Holy fucking fuck!
Alle når at flygte på nær Jon Snow, som forsøger at holde horden på afstand, mens resten flygter - Drogon undviger et nyt isspyd fra The Night King med nød og næppe og flyver væk i en fart. Heldigvis overlever Jon Snow, som i sidste øjeblik bliver reddet af sin onkel Benjen, som ofrer livet for at Snow kan vende tilbage til Eastwatch.
Daenerys og Snow har et ganske intimt øjeblik på båden med King’s Landing, hvor de nu har en walker med til Cersei. Ømheden mellem dem er så tyk, at man kan skære i luften med en kniv, men da Snow holder fast i Daenerys’ hånd, er hun alligevel ikke helt klar til at gå all-in på deres incestiøse samvær. Snow er klar til at gå på knæ for Daenerys og Daenerys er klar på at gå i krig mod the Night King.
Nu mangler de bare Cersei og alt i mens de rejser for at forhandle med hende, formår The Night King at genoplive Viserion - som nu er blevet til den famøse isdrage, vi alle håbede på at se!
Opsamling
Beyond the Wall er et af sæsonens bedste afsnit og kommer efter lang tids kredsen om den varme grød endelig til det punkt, som hedder gensynet med The Night King. Spillet er vendt, og nu er to ud af de tre hovedspillere klar over, hvor den virkelige fare ligger. Afsnittet går til kødet på liv eller død-scenariet frem for politiske kontroverser. Vi er nået til det punkt i serien, hvor man ikke kan vende tilbage med midlertidig ro i sindet i Westeros med små sejre på slagmarken, da The Night King nu er så tæt på Muren, at Gendry kan løbe afstanden uden at dø.
Krigen er for alvor på sit højeste og finaleafsnittet kommer til enten at blive en fadæse, hvor Cersei ikke bliver overtalt, før hun hører meldinger om, hvordan Muren måske er faldet - eller at Daenerys, nedbrudt over tabet på sin drage, måske bruger sin magt og vanvid på at true Cersei til at joine dem.
The Night King kunne uden videre sagtens have slået Jon og co. ihjel, da han nok skulle kunne fryse søen og bare træde over til dem - så hvorfor gjorde han ikke det?
Svaret ligger uomtvisteligt i det faktum, at han er en ældgammel fjende, der uden tvivl ved mere, end hvad vi tror - hans passivitet indtil Daenerys' ankomst tyder på, at han forventede hendes ankomst med drager og at det måske på forhånd var et brik i hans spil at få en drage på sin banehalvdel!
Tænk på, hvor længe han har haft til at planlægge sin tilbagevenden?
Uanset hvad bliver finalen en episk historie, hvor vi forhåbentlig snart ser, om ikke den krøblede Bran snart kan bruge sine evner til noget!
Spørgsmål, der dukker op efter afsnit 6:
- Sansa kender til Aryas ‘ansigter’ og Arya truer hende med, hvor nemt det ville være at blive til Sansa med et nyt ansigt - bliver det truslen, som bryder dem fra hinanden, eller sørger den for, at status quo bevares grundet frygt?
- Hvorfor er Daenerys i sidste ende ikke helt med på Snow-romancen?
- Hvor meget af The Night Kings hær så vi egentlig?
- Bran, hvor fuck er du?!
- Når the Night King så nemt kan aflive en drage, er det så for sent at kampen med ham bliver en aktualitet?
- Viserion the Ice Dragon - kan den så spy is og frost i stedet?
- The Night King virker til at være utrolig fattet i alle situationer - hvad er hans egentlige plan på længere sigt?
