Connery

Gadegøglere

Would you please go away!

Jeg ved godt, at jeg et eller andet sted selv er ude om det i og med, at Kbh. K er mit hjem. Men alligevel forstår jeg ikke, hvordan gadegøglere kan overleve.
Gadegøglere
At de sataner kan overleve er en ting, men hvis det bare var som isbjørne og babysæler - at vi holdt antallet på et minimum med undtagelse af at konvertere et par stykker af dem til gulvtæpper og pelse. Men næ nej, det er jo fandeme gået inflation i de gøglere.
 
Men før jeg lader min harme få frit løb, så er det måske på sin plads at definere præcis hvad jeg mener med 'gadegøglere'. Det er nemlig en hel samling af forskellige personager, som irriterer mit åsyn, og som alt at dømme efter ingen relevans, nytte eller plads har i et velfungerende samfund.
 
Gadegøglere dækker over: indsamlere (som allerede er behandlet i en tidligere artikel), Hus Forbi sælgere, tiggere, såkaldte artister samt fupmagere og sælgere af ubrugeligt lort. Jeg vil gennemgå hver af disse kategorier bortset fra indsamlere.
 
Hus Forbi sælgere
Egentlig synes jeg, det er et prisværdigt koncept. Lad de hjemløse tjene lidt penge samt udbrede budskabet om deres situation. Umiddelbart en win-win situation. Bare ikke for mig. For det er fandeme mig, der skal ligge vågen kl. 8.30 en lørdag morgen med bragende tømmermænd, fordi en semifuld tosse brager rundt omkring Kultorvet og råber:
 
'Kan jeg friste med en dejlig varm Hus Forbi at lune sig på!'
'Hvad med en frisk Hus Forbi til sådan et par friske tøser!'
'Hvor fanden er min vodka og hvorfor ligger min hund, Lillebror, og brækker sig?'
'Køb en avis. Der er ord i!'
 
Mit forslag er derfor at lave en samlet handicap/hjemløs avis, og så skal den udelukkende sælges af de blinde/stumme. Det giver mig dels fred til at sove min brandert ud, men så kan jeg også i ro og mag lade mig underholde fra mit lejlighedsvindue, når jeg ser en blind/stum stavre ud på den befærdede Nørrevoldgade og se dem fyre en salgstale af på tegnsprog til kølergitteret på en Mercedes i høj fart.
 
Tiggere
Hvor fanden kommer I fra? Og nej, jeg tror ikke på forklaringer som at under denne liberale regering, så er der kommet en større skævfordeling i samfundet, hvilket har udstødt en større mængde mennesker. Jeg tror derimod nærmere på, at den liberale regering har sørget for en større fremgang, og dette har lokket østeuropæere og andre spedalske til København for at få en del af kagen.
 
Hver gang jeg ser en ungarnsk, sørgelig skikkelse sidde på knæ med en kasket med et par mønter i, så kribler det i min venstre fod for at give kasketten et så resolut spark, at mønterne spredes i en radius af 500 meter. Herefter kan jeg stå og frydes over, at tiggeren lige pludselig ikke havde ubrugelige ben, men derimod udholdenhed som en Ironman for at samle alle mønterne sammen igen.
 
Ligeledes bliver jeg heller ikke påvirket af skiltene, som nogle af tiggerne har fået lavet: 'Jeg er SULTEN!' Hvis bare jeg kunne skille mig af med den sidste 1% sympati og medfølelse, jeg besidder, så ville jeg nonchalant stavre over til den første og bedste og råbe: 'Hahaha, det er jeg ikke!'
ANNONCE
Gadegøglere
Artister
Hvordan falder man så langt ned på den uddannelsesmæssige rangstige, at man pludselig tænker: 'Jeg skal være sådan en avantgarde artist'. Lad mig give dig en brat opvågen. Du er hverken avantgarde eller artist. Du er derimod stadiet før luder. Du prostituerer dig selv for et fesent grin fra 5-årige, der ikke ved bedre samt en bette mønt fra deres forædre, hvis du er heldig.
 
Og hvad er det egentlig så, du beskæftiger dig med? Du kan bl.a. stå helt stille. Og hvad ellers? Nej, det er det! Du står stille og håber på, at forbipasserende har så ondt af dig, at de tænker, at de hellere må give en skærv til en så sørgelig eksistens. Næ du, så hellere se en med Parkinson prøve at gå på en lige linje med et glas vand uden at spilde. Det er fandeme underholdning!
 
Mit problem er ikke, at du står stille, for det gør det nemmere for mig at gå forbi uden at skulle blive adspurgt om penge, smøger eller andet pjat. Mit problem er derimod, at du efter 2-3 måneder med 'at stå stille' bliver nødt til at konvertere din profession til tigger, og så er vi tilbage ved forrige punkt.
 
Fupmagere
Jeg er dels imponeret og dels irriteret. Imponeret over, at så mange gang på gang kan blive snydt af jer. Irriteret over, at jeg ikke selv er så fingernem. Og med jer, der mener jeg denne her samling af ca. 5 mænd fra et fattigere samfund end Danmark. Man er ikke i tvivl, når man ser dem på Strøget. Man har selve den fingernemme person, som har en papkasse foran sig. Derpå er der tre små æsker og under den ene gemmer der sig en lille papirskugle. Rundt omkring ham står der en masse ofre, som ikke ved, hvad der rammer dem om lidt.

Heriblandt står der også to gutter, som ved, hvad det hele handler om. Det er nemlig fætre til den fingernemme. Det er disse, der gerne satser flere tusinde på, at papirskuglen ligger under den midterste æske. Og på mirakuløs vis har de altid ret. På den måde ser det ud som, at det er muligt at tjene en masse penge uden risiko. Er det noget vi danskere elsker, så er det gratis penge.
 
50 meter i hver retning af den fingernemme, ser vi de nervøse typer, som også er i familie med den fingernemme. De er på udkig efter politiet, for det viser sig åbenbart, at denne form for hasard ikke er lovlig på gadeplan. Man kan være sikker på, at nærmer en æggeskal sig, så er biksen pakket sammen på under 3 sekunder. På den måde lænser familien Kratijek uvidende danskere for en mindre formue hver dag. Ved egentlig ikke, om jeg har ondt af ofrene, for når man ser det foretagende, de har gang i, så skal man fandeme også være for dum for ikke at kunne gennemskue det.
 
Sælgere
Hvem har brug for tungefløjter, ballonhelikoptere og ting, der kan blinke? Desværre nok til at sælgere af disse florerer som herpes på kønsdelene efter en tur til Thailand.
 
Så sent som i går så jeg en aldeles fed kælling komme stavrende med både en smøg og en tungefløjte, som gav hver deres lyde i en symfoni af tegn på lungekræft og høje pift. Jeg efterspørger virkelig folks viden her. Hvem gider bruge penge på det lort? Det er jo ubrugeligt, og hvis man er heldig, så er det gået i stykker, før man når hjem.
 
Hvis I endelig skal sælge noget, hvorfor kan det så ikke være kopier af Gucci mv. Det er ting, man kan forstå, men næste gang jeg har brug for et par neonsolbriller med indbygget spejl og blinkende lamper, så ved jeg i det mindste, at jeg bare skal tage en tur i gennem Københavns gågader for at få mine behov dækket. Skrid nu væk og lad mig være i fred. I tager alligevel ikke dankort!
ANNONCE
Del

Seneste nyt