Første trailer til After Life sæson 3 med Ricky Gervais
Den sidste del af serie-trilogien.
Ricky Gervais leverede en utrolig rørende og betagende fortælling om livet efter at have mistet en af sine nærmeste med After Life i 2019.
Den var så populær, at han måtte tilbage til skrivemaskinen og lave en ny sæson - og nu er han på trapperne med tredje og sidste kapitel i historien.
Serien følger igen Tony (Ricky Gervais), der stadigvæk sørger voldsomt over tabet af sin kone.
Han har muligheden for at genfinde kærligheden i livet igen med en ny flamme hos en medarbejder fra hans fars tidligere plejehjem - men er han klare til at tackle fremtiden og give slip på fortiden?
Det finder vi ud af d. 14. januar, når After Life sæson 3 rammer Netflix - se traileren herunder: