Connery

Filmperler fra barndommen

The Storyteller - Husker du den talende hund og den hvide løve?

6 ud af 6 stjerner
Filmperler fra barndommen
Nu har jeg hørt mange sige: " kan I ikke huske den der børnetime, der var engang med den der hvide løve, eller med den der mand, der fortæller historie i sin gamle stol sammen med hans talende hund". Og det er det samme hver gang, folk kan ikke huske, hvad den hedder, men det er nogle fortællinger, vi bare ikke kan glemme.

Men kære venner, historierne udspringer sig faktisk fra Jim Hensons "Storyteller". Dets klassiske folkeeventyr, fabler og legender blev prisbelønnet og rost til skyerne. De vandt bl.a. Emmy Awards, Gabriel Award, Golden Hugo Awards, Parents Choise Award the Ohio State Award, Grand Award, Houston International Film And Video/Festival Of The American Gold Medal Awards og en BAFTA Award. Succesen blev så stor, at han et par år efter producerede The Storyteller - Greek Myth.

Det var oprindelig Jim Hensons datter, Lisa Henson, der kom med ideen til lave en tv-serie om de gamle eventyr, da hun læste folkeeventyr på Harvard University. Jim sprang på ideen, og flere ugers research gik i gang. Han samlede et hold af kendte manuskript forfattere, kostumefolk og producere, og selv hans søn kom med ved at lægge stemme til John Hurts (The Storyteller) hund.

DVD'en som kan købes i de danske butikker nu indeholder alle ni afsnit:

Hans, My Hedgehog

Hans er halvt pindsvin og halvt menneske. Han bliver bandlyst af folkene fra byen, og han flygter

hjemmefra. Tyve år senere hjælper han en konge, som er faret vild i skoven, og som belønning lover kongen, at pindsvinemanden vil få det første, kongen får øje på, når han drager hjem. Desværre for kongen viser det sig at være hans elskede datter, der løber ham i møde ved hans hjemkomst.
ANNONCE
Filmperler fra barndommen
The Heartless Giant

En ung prins bliver narret til at hjælpe en hjerteløs kæmpe på flugt fra kongens fangekælder. Kæmpen hærger landet, og alle, der prøver at nærmer sig ham, vender aldrig tilbage. Den unge prins bliver hans tjener, og han prøver samtidig med hans pligter at finde kæmpens forsvundne hjerte, men selvom det sker, kan alt så blive godt igen?

The Three Ravens

En heks bruger hendes magiske kræfter på at få enkekongen til at gifte sig med hende, men hans fire børn står i vejen for hendes magt. En dag finder heksen de tre sønners skjulested og forvandler dem alle til ravne. Lillesøsteren når at undslippe efter at have set stedmoderens onde kræfter. Ravnene fortæller søsteren, at hun ikke må fortælle nogle om det i tre år, tre måneder og tre dage, for ellers forbliver de ravne. Men kan prinsessen holde sit løfte, også når hun står ansigt til ansigt med døden?
ANNONCE
Filmperler fra barndommen
The True Bride

En pige bliver adopteret af en grum trold, der tvinger hende til at gøre umulige pligter. Da hendes forlovede ikke vender tilbage efter et ærinde, må hun erkende at troldens søster har lagt en forbandelse på ham og agter at gifte sig med ham.. Den hvide løve kommer tilbage igen og hjælper pigen ved at give hende tre magiske gaver. Men hvordan kan hun bruge dem, så hun kan overbevise hendes forlovede om, at hun er hans sande brud?

The Soldier And Death

En ung soldat vender tilbage fra krigen. Han bytter sin sidste kiks for en magisk sæk, hvor alle, man hidkalder, kan ende i. Ved at fange djævlen og selv døden, bringer soldaten fred i landet. Men døden viser sig at være en større fjende i posen end i det fri.

Fearnot

Fearnot, er en ung mand, som mangler evnen til at føle frygt.

En dag drager han ud for at finde frygten ude i den store verden, og bag sig forlader han sig sin forlovede. Men ingen monstre eller modbydelige mennesker kan få ham til at føle frygt. Det er kun på hans tilbagevej, at han finder ud af at frygten sidder i de ting, der er tættest på os.
ANNONCE
Filmperler fra barndommen
A Story Short

"The Storyteller" mindes sine dage som tjener for kongen efter at have snydt den royale kok til at give ham et gratis måltid. Hans straf var at fortælle én historie om dagen, ellers ville han blive kogt i kokkens gryde med brændende olie. Alt går vel indtil den sidste dag, hvor han ikke kan komme på en historie, der kan redde hans liv.
ANNONCE
Filmperler fra barndommen
The Luck Child

Kongen hører nyheden om, at et lykke barn er kommet til verden. Drengen er blevet spået til at overtage tronen en dag, men den onde konge drager ud og påstår overfor drengens forældre, at han vil tage sig godt af ham. Men vil lykken sejre i den sidste ende?
ANNONCE
Filmperler fra barndommen
Sapsorrow

Imens hun flygter fra hendes kongerige, på grund af et arrangeret ægteskab, bliver den smukke prinsesse ansat i et palads langt borte som kokkepige, forklædt som en grim kælling. Hendes maskerade er ikke noget bal for hende, for hun forelsker sig hurtigt i prinsen på slottet, som desværre kun ser hende som en ydmyg tjener.

Serien er fed, og den er for børn I alle aldre. Igen ser vi alle Jim Hendersons dukker i både store, små, modbydelige og smukke skikkelser.

Der er flere folk, jeg har snakket med, og ja det gælder også mandfolk, der faktisk synes, at nogle af dem var på grænsen til det uhyggelige på grund af de vellykkede dukker. Specielt " The Soldier And The Death". Og efter at have set dem i dag kan jeg godt erindre at sidde under dynen og klemme luften ud af Garfield, imens man er på nippet til lægge en kringle i buksen. Men de skal ses!... Det er en ordre!
ANNONCE
Del

Seneste nyt