Connery

Extremely Loud & Incredibly Close - Er ekstremt velfortalt og utrolig bevægende

Da 11-årige Oskar mister sin far, beslutter han sig for at løse en gåde, hans far gav ham før sin død.

5 ud af 6 stjerner
Drengerøvsfaktor og info:
Drengerøvsfaktor: 10%
 
Teknisk information:
Original titel: Extremely Loud & Incredibly Close
Dansk titel: Ekstremt højt og utrolig tæt på
USA, 2011
Instruktør: Stephen Daldry
Medv.: Thomas Horn, Tom Hanks, Sandra Bullock, Zoe Caldwell, John Goodman, Max von Sydow, Viola Davis og Jeffrey Wright
Genre: Eventyr/Drama/Mystik
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 129 min
Bio premiere: 1. marts 2012
Distributør: Warner Bros. Pictures
ANNONCE
Oskar Schell (Thomas Horn) er en ganske særlig dreng. Han lider blandt andet af angst og en mild form for autisme, kaldet Aspergers Syndrom. Han er derfor yderst intelligent for en dreng på sin alder, men han er samtidigt også meget indelukket og har problemer med at begå sig socialt. Derfor udtænker hans far Thomas (Tom Hanks) en ekspedition, for at få ham til at tale med og omgås andre mennesker.

Skæbnen vil, at Oskars far bliver et af ofrene for terrorattentatet på WTC, 11. September 2001, hvilket naturligvis får den 11 årige Oskars verden til at bryde sammen. Han har svært ved at slippe mindet om sin far og en dag, hvor han roder sin fars ting igennem, kommer han til at vælte en vase. I vasen ligger der en lille konvolut med skriften ”Black”, der indeholder en mystisk nøgle. Oskar er overbevidst om, at hans far har gemt nøglen som en del af ekspeditionen, og beslutter sig derfor for at løse gåden, for på den måde at kunne komme videre med sit liv.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Extremely Loud & Incredibly Close - Er ekstremt velfortalt og utrolig bevægende Warner Bros. Pictures
Extremely Loud & Incredibly Close er en af den type film, der deler sit publikum i to lejre: Enten elsker man den eller også hader man den. Mange vil sikkert mene, at den er alt for sentimental og skrupelløst benytter sig af 9/11 tragedien. Men personligt tror jeg, at man er nødt til at se filmen gennem et barns øjne. På mange måder er historien et vokseneventyr lidt i stil med La Vita È Bella, hvor Roberto Benigni også benyttede sig at 2. Verdenskrig som kulisse for hans fabelagtige film. Der er bestemt ikke tale om at Extremely Loud & Incredibly Close ”voldtager” 9/11 på nogen måde. Det er blot et fortælleredskab, og ved at benytte 9/11-tragedien forstærker det vores følelser og gør sorgen mere ægte. Det er en hårfin balance mellem respekt og udnyttelse, og den synes jeg filmen rammer helt perfekt.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Extremely Loud & Incredibly Close - Er ekstremt velfortalt og utrolig bevægende Warner Bros. Pictures
Thomas Horn, der spiller Oskar, er den altdominerende hovedrolle og er ganske enkelt fremragende som den mærkværdige dreng. Horn får kompetent hjælp af bl.a. Tom Hanks, Sandra Bullock (der leverer en af sine mest underspillede og smukkeste præstationer til dato), Max von Sydow, der var Oscarnomineret for sin rolle som den stumme lejer, som hjælper Oskar på vej, samt Viola Davis og Jeffrey Wright, der spiller et ægtepar, som også hjælper i sin søgen på svar.
ANNONCE
Warner Bros. Pictures - Extremely Loud & Incredibly Close - Er ekstremt velfortalt og utrolig bevægende Warner Bros. Pictures
Alt i alt er Extremely Loud & Incredibly Close en meget bevægende film om sorg og søgen efter svar, hvor der måske ingen svar er, og i sidste ende om viljen til, at bekæmpe sorgen og komme videre med sit liv. Det er et ganske livsbekræftende og gribende budskab og man skal godt nok være en kold fisk, hvis man ikke kniber en tåre eller to undervejs.
ANNONCE
Del

Seneste nyt