Connery

E3 2019: Her er overblikket over årets presseafsløringer som alle kan følge med i

Se hvornår du skal tune ind til årets store afsløringer indenfor gaming

Sidder du og tripper efter alle de nye detaljer, om spilafsløringer, hvad der er på vej - og hvad der kommer efter det? Så er E3 spilmessen i LA lige noget for dig. 

Inden messen officielt går i gang, er der nemlig en række presseafsløringer, fra flere af de helt store spiludgivere og konsolfabrikanter, og langt de fleste af dem, lader deres fans følge med i afsløringerne live. 

Vi har taget os den frihed, at give jer et overblik over hvor og hvornår (dansk tid), at I kan følge med i de forskellige afsløringer, hjemme fra skærmen. 

Fælles for det hele er, at selvom du er kommet for sent til streamen, kan du altid nå at fange den bagefter. Smart. 

God fornøjelse.

ANNONCE

Lørdag den 8. Juni

EA Play

Hvornår: Kl 18:15

Hvorfor skal jeg se det? EA har annonceret et længerevarende event, der blandt andet kommer til at omhandle Star Wars Jedi Fallen Order, Apex Legends, Battlefield V og ikke mindst FIFA 20.

Hvor: YouTube

Søndag den 9. juni

Xbox

Hvornår: Klokken 22 dansk tid. 

Hvorfor skal jeg se det? Xbox har teaset 14 Xbobx Game Studios titler på vej, "flere first party games" end nogensinde, og, og det er meget sandsynligt, at vi blivere klogere på den næste generation af Xbox. Muligvis afsløring af det kommende HALO. 

Hvor: YouTube.

Bethesda

Hvornår: Klokken 2.30 natten til mandag. 

Hvorfor skal jeg se det? Fordi Bethesda har brug for at overraske positivt. Fordi vi regner med at se mere til det længe ventede Elder Scrolls VI og Starfield. Og fordi vi ved at vi kommer til at se meget mere til det nye DOOM Eternal.

Hvor: YouTube eller Facebook Live

 

ANNONCE

Mandag den 10. juni

 

PC Gaming Show

Hvornår: Klokken 19.00

Hvorfor? Masseudsprøjt af kommede PC-titler, der blandt andet får en ny titel fra Rebellion samt besøg af Epic Games, Raw Fury og Paradox Entertainment.

Hvor: YouTube, Twitch.

Ubisoft

Hvornår: Klokken 22.00

Hvorfor: Ubisoft er en af de udviklere der kører på den bedste bølge pt. Vi ved, takket være et leak, at de kommer til at tale om Wathc Dogs Legion - og så må det snart være tid til en seriøs opdatering på Beyound Good and Evil 2. 

Hvor: YouTube

ANNONCE

Tirsdag den 11. juni

Square Enix

Hvornår: Klokken 3 om morgenen/natten

Hvorfor: Fordi de kommer til at løfte sløret for det længe ventede AVENGERS spil, der muligvis er en ret vild sag. 

Hvor: Youtube

Nintendo

Hvornår: Klokken 18.00 dansk tid

Hvad skal jeg se det for? Vi aner det faktisk ikke - men Nintendo afholder deres Nintendo Direct lige oven i E3, og det må næsten betyde, at de har en eller anden særlig stor overraskelse i ærmet. 

Hvor: YouTube

ANNONCE
Del

Seneste nyt