Connery

Dobbelt dansk sejr

Tom Kristensen og Jan Magnussen forsvarede de danske farver fantastisk.

Dobbelt dansk sejr
Tom Kristensen kan bestemt godt tillade sig at kalde sig kongen af Le Mans. Ingen anden mand har nemlig præsteret at vinde det prestigefyldte løb hele 7 gange og med sejren i år slår han også sin egen rekord og har nu 6 sejre i træk. Jan Magnussen gjorde også opmærksom på de danske farver, da han vandt GT1 klassen i sin Racing Corvette C6 og kom ind på en samlet 5. plads, hvilket var en placering højere end sidste år.

De første timer:

Klokken 16.00 gik starten til dette års Le Mans, 24 hårde timer ventede for Tom og co. og sønderjyden havde som sagt et par odds imod sig. Dette var i form af 50 ekstra kilo og et par færre hestekræfter. Tom var ikke at finde i Audi nummer 3 fra starten, det var derimod den finske JJ Lehto, som startede fra en position som nummer 8.

Efter 1 time er Tom Kristensens Audi nr. 3 kommet op på en 6. plads og har haft sit første pitstop. Audi 3 har ca. 1½ minut op til den førende Pescarolo Judd nr. 16. I løbet af den næste time lægger Pescarolo Judd nr. 16 yderligere afstand til de andre biler. Som forventet er den noget hurtigere end Audierne på langsiderne. Jan Magnussens Corvette, der ellers førte GT1 klassen, røg pga. en punktering ned på 3. pladsen.

Lørdag aften:

De førerne Pescarolo Judd­racere får problemer og må i pit. Tom Kristensens Audi haler stærkt ind på Pescaroloerne. Kl. 19.10 kører den førende Audi af banen og Toms Audi nr. 3 tager føringen af dette års Le Mans.

Marcus Werner kommer bag rattet og Audien holder føringen. Jan Magnussen har overtaget Corvetten og kører hurtigere end de to førende biler i GT1-gruppen.

Omkring klokken 21.00 får Tom Kristensen sin første tur i Audien, der stadig fører løbet. Pescarolo nr. 16 kører en tur af banen og Tom har nu et forspring på over 2 minutter, hvilket er heldigt, da Pescaroloen kører noget hurtigere end Audien. Audi nr. 2 har indtaget andenpladsen foran nr. 4.

Jan Magnussens Corvette ligger stadig nummer 3. mens Audi nummer 3 stadig holder føringen med Tom Kristensen bag rattet.

Omkring kl. 24.00 afleverer Tom Kristensen Audi nummer 3. til finnen JJ Lehto, der fortsætter i den førende bil. Pescarolo nummer 17 ligger nu nummer 5 og har 3 omgange op til Audien; den henter dog hurtigt ind på bilerne.

Kl. 24.00 ligger Jan Magnussens Corvette nummer 2 og har Beretta bag rattet. Jan Magnussen henter ind på den førende bil og afstanden bliver mindre og mindre.
ANNONCE
Dobbelt dansk sejr
Natten til søndag:

Jan Magnussen overtager Corvetten, som stadig ligger nummer 2 efter Aston Martin 58.

Audi nummer 3 holder en flot konstant føring, og ser ikke ud til at blive udfordret foreløbig. Efter et ekstra pitstop har Audi nummer 3 nu et forspring på under 1 minut ned til Audi nummer 2.

Audien øger dog igen sit forspring efter et dækskifte og har Marcus Werner bag rattet, forspringet er på cirka 2 minutter.

Søndag morgen:

Klokken 6.00 kommer Tom Kristensen atter bag rattet i Audien, der har holdt føringen natten over, men forspringet er på mindre end 1 minut igen.

Jan Magnussen har ikke været bag rattet et stykke tid, men er nu igen kommet det.

Audi nummer 2, som var Tom Kristensens nærmeste konkurrent, er kørt af banen med McNish og holder i pitten. Derved har Pescarolo 16 overtaget 2. pladsen og har virkelig sat fart på bilen. Tom har dog stadig hele 2 omgange ned til den nærmeste konkurrent.

Jan Magnussens Corvette holder sin 2. plads. JJ Lehto har overtaget Audien og Tom Kristensen får sig en velfortjent lur.

Jan Magnussens Corvette er kommet op og taget føringen i GT1 klassen, så lige nu ser det ud til at vi måske får 2 danskere på podiet.
ANNONCE
Dobbelt dansk sejr
Afgørrelsen:

Marcus Werner har nu overtaget Audi nummer 3, hvor der er 4 timer tilbage af dette års Le Mans. Der er nu kun 1 omgang ned til Pescaroloen. Jan Magnussens bil holder føringen, men er ikke hurtigst af de to førerne biler.

Klokken 13.00 overtager Tom Kristensen Audien igen. Hvis ikke Tom Kristensen viser hvordan tingene skal gøres, kan Pescaroloen muligvis nå at overhale ham inden slutningen.

Både Tom Kristensens Audi og Jan Magnussens Corvette ligger fortsat i front i deres respektive klasser. Så lige nu tyder alt på en dobbeltsejr til de to danskere.

Der var heldigvis ikke nogle problemer med hverken Audien eller Corvetten og det bliver til dobbelt dansk sejr og en ny verdensrekord til Tom Kristensen. Tom Kristensen er stort set stum efter sejren og kan ikke sætte ord på hvad han føler. Han kommer dog med følgende udtalelse efter løbet.

Efter løbet:

"Jeg er selvfølgelig lykkelig. Jeg har gået siden jeg var en lille knægt på en tankstation og gerne villet vise verden, at jeg kan køre racerbil. Og der møder man meget modstand, og man møder også meget skepsis, når man kun starter som nummer otte. Men alligevel er det dejligt at stå her på toppen med JJ og Marco og Champion, og jeg håber at kunne få det privilegium at køre den Audi på museum, for den har været en stor den af alle mine sejre hér," sagde Tom Kristensen efter sin 7. sejr på Le Mans.

Samlet resultat:

Nr. 1. LMP1 / Champion Racing Audi R8 /370 omgange.

Nr. 2. LMP1 / Pescarolo Racing Pescarolo / 368 omgange.

Nr. 3. LMP1 / Champion Racing Audi R8 / 364 omgange.

Nr. 4. LMP1 / Playstation Oreca Audi R8 / 362 omgange.

Nr. 5. GT1 / Corvette Racing Corvette C6 / 349 omgange.

Nr. 6. GT1 / Corvette Racing Corvette C6 / 347 omgange.

Nr. 7. LMP1 / Racing for Holland Dome Judd / 346 omgange.

Nr. 8. LMP1 / Courage Comp. Courage / 339 omgange.

Nr. 9 GT1 / Aston Martin Aston Martin / 333 omgange.

Nr. 10. GT2 / Alex Job Racing Porsche 911 / 332 omgange.

Nr. 11. GT2 / White Kightning Porsche 911 / 331 omgange.

Nr. 12. LMP1 / Team Jota-Zytek Zytek 04S / 325 omgange.

Nr. 13. GT1 / Labre Competion Ferrari 550 / 324 omgange.

Nr. 14. GT2 / Flying Lizard Porsche 911 / 323 omgange.

Nr. 15. LMP1 / Creation Auto. DBA Jdd / 322 omgange.

Nr. 16. GT2 / Raymon Narrac Porsche 911 / 322 omgange.

Nr. 17. LMP1 / Rollcenter Dallara Judd / 318 omgange.

Nr. 18. GT1 / Cirtek Motorsport Ferrari 550 / 318 omgange.

Nr. 19. GT2 / Luc Alphand Adv. Porsche 911 / 311 omgange.

Nr. 20. GT2 / Sebah Automotive Porsche 911 / 307 omgange.

Nr. 21. LMP2 / Ray Malloc Ltd. Lola MG / 305 omgange.

Nr. 22. LMP2 / Paul Belmondo Courage C65 / 300 omgange.

Nr. 23. LMP2 / Paul Belmondo Courage C65 / 294 omgange.

Nr. 24. GT2 / Seikel Motorsport Porsche 911 / 274 omgange.

Nr. 25. LMP2 / Kruse Motorsport Courage Judd / 268 omgange.

Nr. 26. GT2 / RaceSport Pen. TVR Tuscan T40 / 256 omgange.

Nr. 27. LMP2 / Racel Welter RW Peugeot / 233 omgange.

Et stort tillykke til Tom Kristensen med hans flotte rekord og til Jan Magnussen med sin 2. sejr i GT1 klassen.
ANNONCE
Del

Seneste nyt