Dirch - På alle måder en tragikomisk film

Rating: 1
Author: Dennis Stanley

Nikolaj Lie Kaas giver den som Dirch Passer i årets danske publikums succes.

Skrevet af Dennis Stanley

| DVD
| 5,6K

1 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor og info:

Drengerøvs faktor: 10%

Teknisk information:
Original titel: Dirch
DK, 2011
Instruktør: Martin Zandvliet
Medv.: Nikolaj Lie Kaas, Lars Ranthe, Lars Brygmann, Malou Reymann, Morten Kirkskov, Laura Christensen, Frederikke Cecilie Berthelsen, Martin Buch og Klaus Bondam
Genre: Drama/Biografi
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS HD-MA
Længde: 111 min
Bio premiere: 25. august 2011
DVD premiere: 6. december 2011
Distributør: Nordisk Film

Ekstra materiale: Endnu mere Dirch – Revynumrene i deres fulde længde – Fra Dirch til Dirch

ANNONCE

Når det kommer til danske komikere, så er jeg totalt old school. Jeg synes faktisk, at der stadig ikke er nogen, der kommer i nærheden af Dirch Passers komiske geni. Derfor pissede denne film mig også godt og grundigt af.

I denne såkaldte biografi om hans liv er Dirch nemlig reduceret til et alkoholisk nervevrag og hensynsløs ægteskabsbryder, der tvivler på sit talent og foragter sit erhverv og sig selv. Det er meget muligt, at han gjorde det, men Dirch Passer indeholdt også meget meget mere.

I virkeligheden burde filmen måske hellere have heddet Kjeld og Dirch, for den handler meget mere om deres venskab, end Dirchs eget liv. Ifølge filmens, så kunne Dirch nemlig ikke tage en selvstændig beslutning og var derfor afhængig af Kjeld.

ANNONCE

Nordisk Film

Manuskriptforfatterne Martin Zandvliet og Anders Frithiof August har efter min mening begået alle de fejl man kan begå, når det kommer til lave en biografi. Dirch er ganske enkelt så banal og dårlig historie fortælling, som det overhovedet kan blive.

F. eks. har Dirch (Nikolaj Lie Kaas) eksistentielle samtaler med sin afdøde ven Kjeld Petersen (Lars Ranthe) og filmen afsluttes med et ”opløftende” musical nummer, bare så vi ikke føler os alt for nedtrykte, når vi forlader biografen eller slutter for tv’et. ”Man skal jo have fornemmelsen af, at Dirch var A Funny Man”, som den engelske titel lyder. Der mangler bare Lars Von Triers ubehjælpelige fortællerstemme teknik, så havde den været hjemme.

Spørgsmålet er; Hvorfor helvede har manuskriptforfatterne så ikke fokuseret noget mere på f.eks. Passers lange film karriere eller valgt at vise nogle af revy sketcherne i deres fulde længde i stedet for, at klippe væk inden pointen? Hvorfor nøjes med at fortælle en halv joke?

ANNONCE

Nordisk Film

Det virker som om, at filmskaberne godt har været klar over at Nikolaj Lie Kaas, på trods af at han leverer en god præstation, falder igennem i de komiske scener og så har de skøjtet let og elefant hen over den del. I det hele taget er det lidt som om, at filmskaberne har været mere fascineret af Lie Kaas i rollen som Passer pga. hans far, Dirchs gode ven, Preben Kaas (Martin Buch) end at skabe et helstøbt portræt af manden Dirch.

Således er der en syret scene, hvor Lie Kaas som Dirch har en kort, men alvor samtale med Preben Kaas, altså Lie Kaas egen far. Det var også det eneste tidspunkt i filmen, hvor den løftede sig over det søvndyssende stadie. Jeg forstår godt hvor filmskaberne vil hen. De fremstiller Dirch som den tragiske klovn, men det fungerer bare ikke efter min mening. Dertil er der alt for meget tragedie og ikke nok komedie.

Alt i alt efterlader Dirch derfor en bitter smag i munden. Danmarks største komiker fortjener simpelthen en bedre biografi end dette makværk.

ANNONCE

Nordisk Film

Og hvorfor er det at alle danske storfilm ligner hinanden visuelt og i fortælle stil? Jeg nævner i flæng: Dirch, Flammen og Citronen, Familien Gregersen og den kommende Hvidsten Gruppen. Det er så forudsigelig og kedeligt.

Vi klager over, at der ikke er nogen nyskabelse i Hollywood, men dansk film er sgu ikke meget bedre selv. Jeg savner i den grad noget originalitet i den danske film branche. Nogen der kan finde ud af, at fortælle en god historie, som ikke er set 1000 gange før.

ANNONCE