Connery

Den nye elbil fra VW bliver meget billigere end Tesla Model 3

Volkswagen ID.3

VW har verdenspremiere på deres første elektriske mellemklassebil under IAA i Frankfurt. 

Den nye elbil bliver med en basispris på 279.990 kroner, næsten 100.000 billigere end Tesla Model 3, der i grundmodellen koster 367.700 kroner. 

VW ID.3 er en mellemklassebil, der alt efter modelvalg har en rækkevidde mellem 330 og 550 kilometer per opladning. 

Bilen er også den første model, der fremviser mærkets nye designidentitet og bærer deres nye logo. 

Indgangsmodellen kommer med et 45 kWh batteri, der giver en rækkevidde på 330 kilometer - med i pakken, hvis man køber sådan en medfølger der et 5 år/100.00 km Service- og reperationsabonnement og en CLEVER Unlimited hjemmeladeboks, samt en ladebrik til Clevers netværk af ladestandere. 

Takket være mulighed for hurtigopladning og en ladekapacitet på 100 kW, kan ID.3 tanke cirka 290 kilometer rækkevidde (WLTP) på 30 minutter.

”ID.3 er en all-rounder, der passer perfekt ind i hverdagens kørsel. Den er kompakt og nem at manøvrere som en mindre bil, samtidig er den rummelig som en mellemklassebil. Den kombinerer fascinerende design med innovativ teknologi og en imponerende rækkevidde. ”, fortæller Silke Bagschik, chef for salg- og marketing af ID.- familien.

VW ID.3 kommer ifølge VW til Danmark i 2020. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt