Connery

Darth Vader vender tilbage

Star Wars-legenden med i Rogue One

Darth Vader vender tilbage

Mens vi venter i spænding på den kommende fortsættelse på J.J. Abrams geniale genoplivning af Star Wars-franchisen med Star Wars: The Force Awakens, må vi dog væbne os med tålmodighed. Dog kommer der heldigvis en spin-off, Star Wars: Rogue One, som vil fokusere på tiden, før Dødsstjernen blev en aktualitet - en flok rebeller forsøger at stjæle planerne til tegningerne og i følge rygterne er denne film meget anderledes end dem, vi tidligere har set. 

Entertainment Weekly har scoret en forside til den kommende Star Wars-film, hvor en række eksklusive detaljer vil dukke op i magasinet på fredag. I mellemtiden kan EW dog løfte sløret for en meget vigtig detalje - Darth Vader er med!

Den sortmaskede superskurk får dog ikke rampelys i særlig lang tid, da skurkerollen går til Ben Mendelsohn, som spiller en højstående officer fra Imperiet. Han skulle eftersigende være mere i kridthuset hos Kejseren, end Darth Vader. Det skal nok skabe nogle interessante konflikter i det indbyrdes arbejdsmiljø i skurkelejren!

Star Wars vil i sidste ende blive en form for heist-film, hvor rebellerne ihærdigt forsøger at få fingrene i skurkenes planer. Hvis du ikke har set traileren endnu, så tjek den ud HER

Rogue One rammer biograferne d. 14. december 2016 - yay! 

ANNONCE
Darth Vader vender tilbage
Del

Seneste nyt

Annonce