Connery

Cloud Atlas [Anmeldelse]

Mesterligt Sci-Fi drama med bl.a. Tom Hanks, Halle Berry i hovedrollerne.

5 ud af 6 stjerner
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
Der har længe været stille omkring de to Wachowski søskende, efter tegenserie adaptionen Speed Racer fra 2008. Nogle havde måske endda helt afskrevet dem ovenpå skuffelsen mange mennesker følte over Matrix trilogien, men nu er The Wachowskis altså tilbage med et fuldkommen enestående opus af en sci-fi fortælling. Cloud Atlas fortæller én historie, spredt over syv tidsaldre, alle bundet sammen af én gennemgående tematisk tråd. For at forstå Cloud Atlas kan det bedst betale sig, at se historien som en sjæle rejse gennem tiden. Filmens vel nok største tema er reinkarnation, altså idéen om at menneskets sjæl ikke blot gennemgår et enkelt liv, men går igen og igen og igen, indtil den har lært, hvad det nu er, at den skal lærer. Dermed er karaktererne i de syv tidsaldre ikke blot forbundet via hinanden, men også gennem handlinger fra deres tidligere liv.
ANNONCE
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
Således møder vi vores historiefortæller, den simple gedehyrde og stammemedlem Zachry (Tom Hanks). Ham møder vi på Hawaii, nu kaldet ”The Big Island”, i en postapokalyptisk fremtidsverden. Han beder os klogt nok om, at spidse ørerne og følge med i den kringlede historie og forsikrer os om, at det hele nok skal give mening i sidste ende, hvilket det også gør, hvis blot man kan tænke lidt selv.
ANNONCE
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
Zachry fører os tilbage til 1849, hvor historien starter på et skib, med mødet mellem en ung hvid advokat ved navn Adam Ewing (Jim Sturgess) og en sort undsluppen slave ved navn Autua (David Gyasi). De to former et uventet venskab, da Adam redder Autuas liv, men senere selv bliver syg på den lange skibsrejse og Autua derfor gengælder venligheden. Deres skæbnesvangre møde og simple godhjertede handlinger, starter en bølgeeffekt, der giver genlyd i årtusinder frem i tiden.
ANNONCE
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
I 1936 skriver den unge biseksuelle komponist Robert Frobisher (Ben Whishaw) inden han begår selvmord et stykke klassisk musik, der delvist er inspireret af Adam og Autuas historie. Et stykke musik, der 37 år senere får betydning for journalisten Luisa Rey (Halle Berry), hvis liv kommer i fare, da hun møder Roberts tidligere elsker Rufus Sixsmith (James D'Arcy) som overdrager hende nogle hemmeligholdte dokumenter om en politisk konspiration angående et nyt atom kraftværk.
ANNONCE
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
200 år senere, i Korea møder vi klonen Sonmi-451 (Doona Bae), der arbejder under slave-agtige forhold, på en restaurant. Klonerne anses ikke som rigtige mennesker og bliver derfor behandlet meget dårligt af gæsterne, men en dag hjælper frihedskæmperen Hae-Joo Chang, Sonmi-451 med at flygte. Hun kommer ud i den virkelige verden og ser hvilken skæbne, der er i vente for de andre kloner. Det inspirerer hende til at tage handling og hun bliver derfor bragt til Hawaii, for at udsende sin historie og budskab om kærlighed og medmenneskelighed til hele verdenen, et stærkt budskab der inspirerer en simpel gedehyrde 106 år senere…
ANNONCE
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
Cloud Atlas er en af de mest ambitiøse film jeg har set til dato. Den 100.000.000 dollar dyre film omhandler essentielle temaer som kærlighed, frihed, skæbne, reinkarnation, karma, kunst og religion. Det er store tunge emner, som sagtens kunne være blevet alt for højtragende og prætentiøse eller fuldkommen have være druknet i et overforbrug af computer effekter.
ANNONCE
United International Pictures - Cloud Atlas [Anmeldelse] United International Pictures
Heldigvis formår Wachowski’erne og filmens medinstruktør og medforfatter Tom Tykwer (Run Lola Run/Perfume: The Story of a Murderer), at give historien tilpas meget hjerte og jordforbindelse til, at Cloud Atlas, i tråd med David Mitchells roman, forbliver en smuk fortælling om, hvor enestående og smukt livet i virkeligheden er, hvis bare man lige tager et skridt tilbage og ser det fulde billede.

Jeg har muligvis fortalt for meget af historien her, men mit simple mål var, at få jer til at forstå, at hvis blot I spidser ørene og følger med, så giver det hele mening i sidste ende.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 50 %
 
Teknisk information:
Original titel: Cloud Atlas
Tyskland/USA/Hong Kong/Singapore, 2012
Instruktør: Lana Wachowski, Tom Tykwer og Andy Wachowski
Medv.: Tom Hanks, Halle Berry, Jim Broadbent, Jim Sturgess, Doona Bae, Ben Whishaw, James D'Arcy, Hugo Weaving, Hugh Grant, Susan Sarandon, David Gyasi og Keith David
Genre: Drama/Science Fiction
Format: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 172 min
Premiere dato: 14. marts 2013
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt