Connery

Anmeldelse: X

Året bedste gyser er landet i biograferne

5 ud af 6 stjerner
X - Trailer

Funny Farm

Året er 1979. En gruppe filmskabere er på vej ud på bøhlandet i Texas for at indspille pornofilmen ”The Farmers Daughters”, på en nedslidt gård der er ejet af det oldgamle ægtepar Howard (Stephen Ure) og hans kone Pearl. På trods af, at producenten Wayne (Martin Henderson) har lavet en aftale med ejeren på forhånd, er Howard ikke særligt imødekommende da de unge mennesker endelig ankommer til farmen, men de bliver, med lidt overtalelse og en lille smule bestikkelse, indlogeret i gæstehuset, der ligger nogle hundrede meter fra hovedhuset, hvor Howard og hans mystiske kone bor.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: X A24

The XXX-Factor

Op ad dagen er optagelserne i fuld gang. Den erfarende pornostjerne Bobby-Lynne (Brittany Snow) faker sig igennem sine scener med medspilleren og kæresten, Jackson (Kid Cudi) mens den debuterende hippie-tøs Maxine (Mia Goth) leverer den ægte vare og forbavser alle med sit naturtalent. Den uskyldsrene boomoperatør Lorraine (Jenna Ortega) savler over den veludrustede, sorte mand og hun tilbyder sågar at deltage i en scene, hvilket ikke falder i god jord hos kæresten RJ (Owen Campbell). Han er den ambitiøse instruktør/fotograf, der ikke er tilfreds med blot at lave en pornofilm uden plot, men vil lave kunst ligesom Jean-Luc Godard og François Truffaut.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: X A24

Texas Porn Shoot Massacre

Da natten falder på, begynder uhyggen for alvor at brede sig, for en efter en bliver de unge mennesker jagtet rundt på gården og brutalt slagtet. Det viser sig nemlig at Howard og Pearl er dybt religiøse og konservative mennesker, der bestemt ikke bryder sig om, at de unge mennesker laver sådan noget smuds på deres gård og mildest talt tager drastiske midler i brug for at stoppe dem.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: X A24

Go Weeeest

Instruktøren Ti West er en mand, der forstår sig på gyser-genren - og især ”retro gyset” mestrer han til perfektion. Tidligere har han bl.a. lavede The House of the Devil og V/H/S, der begge har et element af 80’er nostalgi over sig og nu er han vendt tilbage til sub-genren med X, en film der på mange måde fungerer som en hyldest til Grindhouse og Exploitation genrerne og som blander gyset fra The Texas Chain Saw Massacre sammen med erotikken fra Russ Meyers film. Helt specifikt er X en moderne udgave af ”Psycho-biddy” gyser-genren. En subgenre der forbinder elementer fra gysere, thrillere og kvindefilm. Psycho-biddy” viser traditionelt en tidligere glamourøs ældre kvinde, der er blevet mentalt ubalanceret og terroriserer dem omkring hende. Giftig femininitet, uh, the horror, the horror!

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: X A24

Forever Young

X har også elementer af ”elevated horror” subgenren, hvilket betyder at den er mere end blot en splatterfilm. Med X tager West hånd om alderdom og udnytter temaet til at give sin film en dybere mening. Alderdom er en sygdom og indtil videre findes der ikke nogen behandling for den. Vi vil alle ønske at vi kunne forblive unge, smukke og eftertragtede, men sandheden er at vi alle dør lidt for hver dag der går og netop her ligger det egentlige gys gemt.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: X A24

The Naked Truth

X minder om en film fra en svunden tid. Den er dejligt politisk ukorrekt, blodig og brutal som bare fanden. Også filmens morale er kontroversiel: ”Hav så meget sex som muligt mens du kan, for når du bliver gammel, er der for sent”. Dette tema viser West os så gennem filmens handling. Først gør han os til voyeurs ved at lade os overvære indspilningerne til pornofilmen, hvor der nok ikke er mange varmblodede mænd, der ikke vil blive bare en smule tændte ved synet af de unge, smukke kvinder og derefter viser han os, på genial vis, ”den nøgne sandhed” om man vil.

ANNONCE
A24 - Anmeldelse: X A24

Pearl neckless

Der er allerede en efterfølger på vej med titlen Pearl, for X blev indspillet under Corona-pandemien og mens holdet ventede de obligatoriske 14 dage i isolation inden indspilningerne gik i gang, skrev West en prequel om Pearls ungdom. Den film er allerede indspillet og forventes at udkomme senere på året. Indtil da kan man jo nyde X, der i skrivende stund, er årets bedste gyser.

ANNONCE
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: ’79%

Teknisk information:

Original titel: X

Land: USA, 2022

Instruktør: Ti West

Cast: Mia Goth, Jenna Ortega, Brittany Snow, Martin Henderson, Kid Cudi, Owen Campbell, Stephen Ure

Genre: Gyser/Psycho-biddy

Billedformat: 1.90:1

Lyd mix: Dolby Atoms

Spilletid: 105 min

Dansk bio premiere: 31. marts 2022

Distributør: Scanbox

ANNONCE
Del

Seneste nyt