t banebrydende AI-program har ændret vores forståelse af nogle af verdens mest mytiske manuskripter. Forskere ved University of Groningen i Holland har udviklet en ny AI-model, der kan datere gamle skrifter med forbløffende præcision – og nu viser det sig, at dele af Dødehavsrullerne muligvis er flere hundrede år ældre end hidtil antaget.
En digital arkæolog ved navn Enoch
AI-modellen har fået navnet Enoch – en reference til den apokryfe skikkelse fra jødiske tekster – og kombinerer kulstof-14-datering med avanceret håndskriftsanalyse. I praksis betyder det, at programmet ikke blot læser teksten, men også undersøger mikroskopiske mønstre i blækkets strøg og kobler dem til allerede kendte håndskriftsstile og daterede eksempler.
Ifølge forskerholdets pressemeddelelse fra 4. juni kan Enoch datere et manuskript med en usikkerhed på kun plus minus 30 år, hvilket er markant mere præcist end tidligere manuelle metoder.
Ældre skrifter – og en omskrevet religiøs tidslinje
De nye analyser har givet opsigtsvækkende resultater. Flere fragmenter, som tidligere blev placeret i den hasmonæiske periode (150–50 f.Kr.), er nu blevet dateret til at stamme flere århundreder tidligere. Desuden er det, man hidtil troede var herodiansk skrift fra midten af det 1. århundrede f.Kr., nu blevet omdateret til slutningen af det 2. århundrede f.Kr.
Det ændrer ikke kun selve dateringen, men kan potentielt forskyde den teologiske og kulturelle kontekst for rullernes indhold. Dødehavsrullerne har siden deres opdagelse i Qumran-hulerne mellem 1947 og 1956 været helt centrale i forståelsen af både jødedommens udvikling og tidlige bibelske traditioner.
Et digitalt værktøj med stort potentiale
“Enoch er den første komplette machine-learning-baserede model, der bruger rå billedinput til at generere sandsynlighedsdateringer for antikke manuskripter,” forklarer forskningsleder Maruf Dali i pressemeddelelsen. Han og holdet håber, at teknologien snart vil kunne bruges på andre gamle tekster og fund – eksempelvis fra Egypten, Mesopotamien og tidlig kristendom – for at give bedre indsigt i fortidens politiske og religiøse landskaber.
Selvom AI i øjeblikket ofte forbindes med generativ kunst, automatisering og chatbots, viser Enoch, at kunstig intelligens også kan blive et afgørende værktøj i arkæologiens og historiens tjeneste – og måske være med til at genfortolke hele vores forståelse af antikken.
Så mens fremtiden for AI ofte handler om, hvad vi kan skabe, er der her tale om noget helt andet: hvad vi kan opdage, når vi lader maskinen kigge ind i fortiden.
![]()
Læs også: