Verden

Ny undersøgelse: Hver fjerde unge bruger fire hele døgn om måneden på doomscrolling

Det er pænt meget.

Mens mobilen burde være vores kreative værktøj og daglige genvej til viden, viser en ny undersøgelse, at den i stigende grad fungerer som tidsrøver – særligt for unge danskere. En ny analyse fra OnePlus afslører, at over hver fjerde dansker mellem 18 og 24 år doomscroller mellem 3-4 timer dagligt. Det svarer til op mod fire hele døgn hver måned, brugt alene på at scrolle igennem sociale medier, realitydrama og nyhedsstrømme – ofte uden formål.

Doomscrolling dræner kreativitet og produktivitet

Det er ikke kun tiden, der går tabt. Undersøgelsen viser også, at 36% af danskerne oplever, at doomscrolling hæmmer deres produktivitet, og 23% føler, at det går ud over deres kreativitet. Blandt unge er tallene endnu højere: 60% af de 25-34-årige og 55% af de 18-24-årige oplever, at deres produktivitet lider under det konstante digitale bombardement.

Mere end hver sjette dansker angiver, at daglig doomscrolling efterlader dem trætte, irriterede eller mentalt drænede – og det er særligt udbredt blandt unge i alderen 18 til 34 år. Næsten hver tredje i disse aldersgrupper føler sig udmattede efter endnu en session foran skærmen.

Toilet-scrolling og aflyste aftaler

Det viser sig også, at doomscrolling er tæt forbundet med second-screening – hele 43% scroller, mens de ser film eller tv, og næsten halvdelen af alle danskere indrømmer, at de har doomscrollet på toilettet.

Mere tankevækkende er det, at 4 ud af 10 unge har valgt samvær med familie og venner fra til fordel for scrollen. Og næsten 10% har fravalgt sex med deres partner, fordi telefonen trak mere end intimiteten. Doomscrolling er ikke bare en dårlig vane – det er blevet en digital afhængighed med reel indflydelse på relationer og livskvalitet.

OnePlus lancerer satirisk spil mod skærmtræthed

I anledning af lanceringen af den nye smartphone OnePlus Nord 5 har techvirksomheden også udviklet et nyt spil, der sætter fokus på netop det digitale overload, mange oplever: Brain Rot Blaster.

Det er et retro-inspireret, satirisk first-person shooter, hvor spilleren skal bekæmpe karikaturer af de mest irriterende og afhængighedsskabende fænomener på nettet. Fra “Negative nyhedsslugere” og “Krypto-konger” til “Sølvpapirshatte” og “Reality-stjerner”. Spillet er designet til kun at kunne gennemføres én gang – herefter selvdestruerer det, som en direkte kommentar til den uendelige scroll-kultur.

“Det er alt for nemt at falde i fælden med tankeløs scrolling – derhjemme, på arbejdet og endda midt i samtaler med dem, vi holder af,” siger Celina Shi, Chief Marketing Officer for OnePlus Europe.

“Brain Rot Blaster udfordrer den evige scrollen-kultur, der dræner både kreativitet og produktivitet, og inviterer brugerne til at genoverveje deres digitale vaner. Med OnePlus Nord 5 hylder vi vores ‘Never Settle’-ånd med en smartphone, der er skabt til at frigøre dit kreative potentiale i stedet for at distrahere dig.”

En mobil bygget til at give (ikke tage)

Sammen med spillet lancerer OnePlus den nye Nord 5-smartphone den 8. juli – en mobil, der ifølge producenten er designet med produktivitet og kreativitet i fokus.

Med funktioner som AI Summary, AI Translate og Open Canvas+ multitasking sigter OnePlus Nord 5 mod brugere, der jonglerer mellem idéudvikling, indhold og opgaver på farten. Kameraet er kraftigt, skærmen er skarp, og genvejen Plus Key gør det muligt at omsætte tanker til handling med et enkelt tryk.

Scroll mindre, lev mere

I en tid hvor 43% af danskerne siger, at de ønsker sig flere timer i døgnet, peger undersøgelsen også på, hvad folk ville bruge tiden på, hvis de fik den tilbage. Svaret? Mere tid i naturen (41%), mere tid med familie og venner (40%), mere motion (39%) – og for de bogglade: læsning (30%).

Brain Rot Blaster og OnePlus Nord 5 er med andre ord ikke bare et produkt og et spil – det er en opfordring til at bruge teknologien bevidst og kreativt, i stedet for at lade sig suge ned i endeløse feeds.